Dalarna – 4 dage i hjertet af Sverige

• 

Annonce for Visit Sweden

Så tæt på, och ändå så långt borta… Det tager kun omkring en halv time at komme fra København til Malmø, og Sverige ligger tættere på Sydhavnen, end Køge, og alligevel sker det sjældent at jeg tager turen. Forrige uge spenderede jeg og min familie 4 dage i Dalarna, i hjertet af Sverige.

Hele sommeren har vi tilbragt i det danske. Ideen med sommerhuset var jo bl.a. netop, at det ville stille trangen til flyrejser til langbortistan. Vi har ikke fortrudt en millimeter, men derfor kan man jo godt blive nysgerrig på det dér svenske, som alle taler så godt og varmt om. Dalarna? Det var ikke en region jeg kendte meget til, men det lød så smukt… dalene…

Dalarna – hvor ligger det?

Dalarna ligger centralt i Sverige, og vinder formentligt, som her beskrives, førstepladsen på listen over det mest ærke-svenske – foran ABBA og IKEA til sammen. Det er et område der er særligt kendt for deres smukke, dybe skove og flotte søer – naturen generelt, de røde, klassiske træhuse, og ikke mindst de malede dalaheste, i udskåret træ. Om sommeren er Dalarna kendt for folkemusik og dans i folkedragter. Om vinteren skisport.

Mit kendskab til Sverige

Mit kendskab til Sverige er småt. Jeg har været der som barn, da min mor har en god svensk veninde. Jeg har været på endagsture til Malmø for at shoppe, og så har jeg også engang arbejdet derovre i 14 dage, på et analyseinstitut. Min venindes familie har en ødegård i Sverige, som jeg har besøgt – og jeg var MEGET fascineret. For nyligt var familien og jeg i Astrid Lindgrens Verden, som også var en stor succes. Men det er basically dét forhold jeg har til vores naboland. Hvilket er utroligt, at et land så tæt på, kan virke så langt herfra, og være så eksotisk som det er, for os danskere.

Jeg var nysgerrig på, hvad det der Dalarna var, hvor det lå og hvad der var at opleve.

Dalarna kalder!

Dét kan jeg svare på nu 😉 Vi tog toget fra Københavns Hovedbanegård til Mjölby og skiftede tog, som gik videre til Mora station. Jeg var ærligt spændt på om ungerne kunne sidde stille i et tog i 8 -9 timer, og havde købt mig fattig i opgavebøger. Men bøgerne blev ikke brugt meget, for der skete så meget undervejs ud af ruden. Tiden fløj afsted og pludselig stod vi i Mora, fik udleveret en leaset bil og kørte til vores første ægte svenske destination, Orsa Grönklitt.

Første aften spiste vi aftensmad på den lokale restaurant Ugglan og Bjōrnen, hvor vi slugte steaks til den store guldmedalje. I mine øjne, en super autentisk skisportsrestaurant, hvor jeg nærmest kunne se festen starten, efter en lang dag på ski. Efter en dag i tog, var ungerne klar på at trille til toppen af bjerget for at sove tungt i vores store hytte.

• 

• 

• 

• 

Orsa Grönklitt – rovdyrspark og en tur i kano

Hytten vi boede i havde udsigt over dalen, hvor blandt andet Orsa Rovdjurspark lå. En stor dyrepark primært med nordiske rovdyr, blandt andet bjørne, isbjørne og ulve. Dyreparken husede langt mere plads til dyrene, end i de klassiske zoologiske haver. Faktisk så meget plads, at man ikke sikrede sig at se alle dyrene under besøget. Men at der, trods alt, er tænkt en smule på dyrevelfærd i fangenskab, kunne jeg ikke være utilfreds over, og ungerne synes det var sjovt at stå en meter fra en stor isbjørn.

Dyrene så ret sultne på os, så vi blev selv sultne og spiste burgere og fish and chips med udsigt over hele dyreparken og dalen.

• 

Jeg havde hørt at Dalarna var særligt kendt for deres smukke søer, og at der er mange af dem. Bl.a. Rädsjōn, så vi skulle da ud og sejle i kano! Man kan sgu ikke tage til et så smukt område, som Orsa Grōnklitt, uden at have været en tur på vandet! Området er om vinteren et populært skisportsted. Min veninde var der i vinter, og hun tog simpelthen så flotte billeder på turen, at det lokkede gevaldigt.

Vi boede i en hytte som kunne huse 12 personer. Den var indrettet med mange soveværelser, et stort opholdsrum og sauna (!), som jeg også nåede en tur i efter de andre var hoppet i seng. Jeg gad godt at tage en tur derop igen med familien og evt. nogle flere vennepar med børn og stå på ski engang! Hvem vil med på ski i Sverige? 😉

• 

Vi fik gaflet mad et orn’lig charmerende sted – Hotell Fryksås Hotell og Gestgifveri, en aften, der lå i noget der lignede et eventyrligt film-studie. Martin fik elg, og jeg fik hjort – for man blev jo nødt til at smage noget af det, svenskerne selv, kalder deres livretter. Men jeg må være ærlig og sige jeg er mere til en omgang bønnepostej end kronvildt 😉 Har I smagt det?

• 

Nusnäs – besøg på den kendte fabrik Nils Olsson Dalahästar

Kender man bare en bette smule til Sverige, kender man sikkert også dalahestene? De små, malede træheste der sælges i hele verden og er et varemærke for Sverige. Vi besøgte Nils Olsson-fabrikken i Nusnäs, som måske var det ungerne havde glædet sig aller mest til. Det er en fabrik, hvor man som almindelig besøgende ser produktionen live. Fabrikken holder åbent for alle, og de har også en (yderst velbesøgt) butik, hvor man kan købe dalahestene i alle afskygninger, som de klassiske træheste, på viskestykker, kopper osv.

Jeg anede ikke at de laver ALT på dalahestenen selv i hånden – fra start til slut. Skærer, snitter, maler, lakerer…

Det er primært ældre mennesker der laver træhestene i eget hjem, hvilket jeg da også vil have, som et hyggeligt pensionistjob, når jeg bliver gammel 😉 Vi havde i forvejen booket tid til at male vores egne heste. Man kan ikke bare droppe ind fra gaden, så husk at book tid i forvejen, hvis du vil slå et smut forbi.

Jeg må jo indrømme at de garvede damer, der malede 80 (!) heste HVER dag, var laaaangt mere garvede og dygtige end os, men det betød ikke så meget – for hold da kæft, det var en god og sjov oplevelse, at få lov til at male sammen med damerne der laver hestene by hands!!!

• 

• 

Rättvik – camping, klatring, et besøg i en mine og det smukkeste vandfald!

Vi havde luret en klatrepark i byen Rättvik, som vi havde i tankerne. Det eneste vi var bekymrede for var om Sofus var med på den. Men han var VILD med det, og selvom det er uhyggeligt svært at sige hvad der var top et på vores ferie i Sverige, så ligger klatringen helt sikkert på top tre!

Vi var gennem fire baner, der blev mere og mere udfordrende, højere og højere, og med længere og længere ziplines. Ungerne kunne ikke få nok, så Uma fik lov til at prøve voksenbanen sammen med mig. Det var en KÆMPE oplevelse at være på Hōgt & Lågt i Rättvik, som vi stensikkert skal gøre igen!

• 

Vikarbyn og Bistro Apan

Hvad er sådan ægte svensk at spise? Jeg tænker umiddelbart IKEA-mad – köttbullar og kartoffelmos. Jeg så faktisk også en pige i toget, sidde og spise det fra en plastikbakke, så jeg gætter på det er noget man kan købe i deres Pressbyrån, som svarer til vores 7 Eleven. Men altså, vi var ikke i IKEA, vi var i Dalarna, og derfor skulle vi selvfølgelig udforske området og prøvet noget andet.

Bistro Apan var et super funky sted vi tilbragte en hel aften på, i den lille svenske landsby, Vikarbyn. Mere funkyness findes næppe, for det var virkelig et unikt sted, fyldt med farver, sjove lamper og gamle retromøbler i sammensurium af tema-områder. Vi sad fx i “Afrika”, og alt var meget gennemført.

Jeg er ret vild med down-to-earth steder, og selvom det var tjekket og tydeligvis et meget populært sted at gå hen, var der en laid back stemning, som man ikke finder mange steder i Danmark. I det hele taget er det ikke så set, at vi tager små børn med ud at spise om aftenen herhjemme, men det fungere bare alle stederne vi proppede maverne, i det svenske.

Bistro Apan havde tapas-retter på menuen som chicken satay, vegan kødboller i Tikka Masala og alle gæsterne drak farverige drinks. Maden var god, stemningen var god og stedet er helt klart et must-go, hvis man er i området! Priserne var også helt fair, særligt også når man tænker på hvor god kursen er for os danskere!

• 

Instagramvenlig morgenmad og Siljanbadets Camping

Instagramvenlige Diner 45, spiste vi to morgener på, fordi det der med bare at hoppe i en buffet der har alt, hvad både de voksne og børnene gider kaste i skrutten, er så dejlig bekvemt. Den klassiske amerikanske restaurant lå lige ved siden af Siljanbadets Camping, hvor vi boede i en mindre, super praktisk og velindrettet camping-hytte med plads til seks. Campingpladsen mindede mig lidt om det feriested jeg som barn var år efter år. Min mormor havde campingvogn i mere end 40 år, mellem to fjelde på en strand. Siljanbadets Camping lå også lige ud til vandet (søen), og som de fleste campingpladser er, var det super børnevenligt med stor legeplads og alle nødvendigt faciliteter, og så ligger det oven i køber super centralt i byen. Så det var både nemt at komme til og fra med tog.

Noget der overraskede mig på turen var hvor gode transportmuligheder der er i Sverige. Vi skulle jo ikke skifte tog mere end én gang fra Danmark til Orsa Grönnklit, hvor ferieeventyret begyndte. Det virkede også til at indenrigsforbindelserne var helt i orden. Pga. de store distancer mellem destinationerne i Sverige, skal man lede længe efter en svensker uden bil. Men det virker til at svenskerne er glade for offentlig transport.

• 

• 

Falu Gruva – Sveriges skattekiste!

Jeg elsker sådan noget med grotter og miner! Fordi det er lidt “farligt” det der med at komme under jorden, og rende rundt i noget der er fugtigt og bælg mørkt! Vi besøgte derfor Falu Gruva, en gammel mine, i byen Falun.

Europa fik, back in da days, 2/3 af alt kobber herfra! Det var rimelig eventyrligt at iføre os de gule og orange hjelme og regnjakker, for at bevæge os 67 meter under jorden, i de små- og store gange, imens guiden fortalte livlige historier om dengang minearbejderne arbejde dernede. Jeg synes det er så vildt at tænke på hvordan minearbejdernes hverdag har været i de grotter. Guiden fortalte os at det var ulovligt for kvinder og børn under 15 år, at gå ned i minerne i gamle dage. Mænd var jo stærke og skulle klare det hårde arbejde dernede, mens kvinderne gik hjemme og passede børn og hjem…

Det var ekstremt spændende og en kæmpe oplevelse for både store og små, at vandre rundt i de mørke, fugtige underjordiske gange! Falu Gruva kaldes Sveriges skattekiste pga. de store kobbermængder, men også fordi der fandtes meget sølv og guld dernede, og ungerne håbede vi ville være millionære, når vi tog derfra – og det var vi, bare ikke i penge, men i oplevelser 😉

Vandfald og nye bikervenner

When in Dalarna… skal man altså se Styggforsen.

Styggforsen er et 36 meter højt vandfald, som turister, som os, valfarter til, fordi det er et smukt område. Her stødte vi på en flok, svenske, vaskeægte, ældre biker-drenge, der syntes det var noget skørt noget, det bloggermor havde gang i, med alle de fotos foran vandfaldet 😉 Biker-mændene stod pænt og ventede i en længere kø på at komme frem til udsigtsposten, til jeg var færdig med at lege model 😉

Vi kunne have brugt en hel dag i området. Ja, hele dage i de dybe skove… det er sørme længe siden at jeg har sænket skuldrene så meget, som jeg havde på ferien i det svenske.

• 

• 

Solgårdskrogen – dét sted var jeg sørme også vild med!

Tiden gik ALT for hurtigt, og hver aften jeg lagde mig, ønskede jeg at næste dag skulle foregå i slowmotion. Men I ved, at når man har det godt, så fiser tiden afsted…

På feriens sidste aften spiste vi i et stort orangeri, hjemme hos Jenny og hendes familie, der bor i Nittsjö. Solgårdskrogen er sådan et sted der ikke er skiltet med, som svenskerne kender via mund-til-mund omtale.

Og de kender stedet, for det er så specielt og fint. Vi snakkede med en sød dame i toget, som var – som svenskerne er – sød og snakkende. Hun fortalte os, at hun selvfølgelig kendte Solgårdskrogen, for det var så unikt et sted.

Da vi ankom til Solgårdskrogen stod Jenny og vinkede til os, flaget var hejst på nabogrunden og det store, typiske svenskrøde hus havde åbne døre. Vi blev fulgt til et stort orangeri, hvor vi voksne fik serveret en fire-retters menu. Børnene fik pølse med grønt og dessert.

Jeg ved ikke hvor meget svenskerne generelt går op i økologi, men her var der hjemmedyrkede grøntsager og kødet var skudt indenfor en radius af få hundrede meter fra orangeriet.

Selvom det var fint, var det også meget relaxed. De serverede selv maden under åben himmel og familiens lille datter på fire-fem år legede med vores og de andre gæsters børn til solen gik ned. Solgårdskrogen får en meget varm anbefaling fra os.

Hvordan skal man bo? – Siljanbadets Camping

Jeg er normalt typen der bare går på en eller anden hotel-side og tjekker centrale områder ud, når jeg skal rejse. Men når man er på ferie i de mindre svenske byer med børn, synes jeg næsten bed and breakfast, en hytte eller camping er federe.

Vi boede i en 35 m2 campinghytte, som inkluderede alt vi havde brug for – eget bad, toilet og køkken. Hytten lå på Siljanbadets Campingplads, ca. 100 meter fra vandet.

Bye, bye Sweden!

Da Sverige havde givet os fire dages optur i Dalarna, måtte vi takke af for denne gang. Vi tog toget fra Mora station til lufthavnen i Stockholm, som hedder Arlanda, hvorfra vi tog flyet hjem. Jeg vil klart anbefale, hvis man har tiden til det, at tage toget gennem Sverige, i stedet for fly, ikke kun pga. miljø (selvom det er grund nok!), men også fordi man oplever landskabet på en helt anden måde, når man kigger ud af vinduet.

Jeg vil utrolig gerne udforske Sverige endnu mere – og synes ærligt det var en skam, at vi måtte vende retur til Danmark, efter fire skønne dage i det svenske. Men jeg glæder mig over, at et så smukt land, ligger lige ved siden af os, og jeg glæder mig allerede til at udforske Sverige meget mere i fremtiden.

Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg med ro i maven, anbefale jer at copy-paste turen her, hvis I også ønsker at udforske vores naboland. For det er ikke bare godt. Det er altså ret så fantastisk!

Sverige – vi ses snart igen

Hvis I har tips til (mere) ferie i det svenske, må I ENDELIG skrive en kommentar herunder, for vi er slet, slet ikke færdig med det skønne land! 🙂