May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Besøgsbondegården

Sådan en bette besøgsbondegårdstur, havde jeg ikke regnet med skulle ende så dramatisk. Men det var sgu noget af et chok vi fik os, sådan en ellers idyllisk sommerdag.

I, der følger jævn med på bloggen, ved vi har fået sommerhus. Man kan se billeder af det her.

Sidste uge af vores 6-ugers ferie tilbringer vi også i sommerhuset. I forgårs ville vi gerne lidt ud fra matriklen og besluttede os for at tage på et en besøgsbondegård, Uma, Sofus, min far og jeg.

Den lille hvide Panda tog os til besøgsbondegården, hvor ungerne begejstrede klappede kaniner, kattekillinger, får, kyllinger, red på heste og kørte med traktor. Sidstnævnte tur blev lidt mere dramatisk, end vi havde forestillet os.

Bumpende traktorkørsel

I sidste øjeblik, så Uma og jeg at vi kunne komme på en traktorkørsel ud og fodre køer. Dét skulle vi sgu da være med til, og derfor smed vi os på ladet af vognen, sammen med ca. 15 andre, for at køre bag en traktor til dyrene. Ren idyl og “det er sommer, det er sol”-stemning bumpede vi afsted på ladet. Vi fodrede køerne (tyrene – de havde horn!) med brød, og vendte retur, for at komme tilbage til selve gården, hvor Sofus og min far klappede dyr.

Bumpene på marken blev voldsommere og voldsommere, og vognen, som var åben med voksne og mange børn, væltede voldsomt frem og tilbage. Det var ikke specielt rart, og en dame nåede også lige at spørge, om vognen kunne vælte. Men nej, det kunne den ikke. Det havde den aldrig gjort.

To sekunder efter kører traktoreren ned i et kæmpe og meget dybt hul, og ladet vi sidder på følger med. Ladet vælter på siden, og alle os der sidder på Umas og min side, vælter ned i menneskerne på den anden side med et kæmpe gonk! I midten af ladet, ligger en løs, stor trækasse, der ryger ovenpå de andre. Også mit (som flere andres) ben sidder fast under kassen. Flere inkl. mig selv og Uma, får hudafskrabninger og slår sig, men ikke mindst får vi alle et kæmpe chok.

Vi skriger alle til landmanden, der kører traktoren, at vi vil af. NU! Nogle er rasende (i chok!), andre, inkl. mig selv, bare lykkelige for at vognen ikke trillede helt om, og nogle blev klemt under den. Det kunne have end galt. Vi bliver alle hjulpet ned fra vognen, og går (blandt de løse tyre), tilbage til gården – lettede, og chokerede.

Det var så tæt på at kunne været gået grueligt galt. Men det skete ikke. Ingen slog sig synderligt. Men alle tog hjem med en slem forskrækkelse. Landmanden, en ældre, helt utrolig sød mand, beklagede dybt og lovede gratis kaffe til hele flokken. Han fortalte at han normalt aldrig kørte ad marken dén vej til tyrene, og han derfor ikke havde set at der var et kæmpe stort hul i marken (ca. en meter dybt), som skyldtes at vognen tippede til siden.

Imens jeg skriver det her indlæg, får jeg sgu stadig kuldegysninger. Jeg havde jo Uma med ud på den tur, som blot skulle være en fin og hyggelig oplevelse. Det blev en tur vi aldrig glemmer. Men heldigvis, så sej som hun er, tog hun det som en oplevelse, der var værd at fortælle til skolestart. For dét var der nok ingen andre af klassekammeraterne der havde prøvet. At køre på ladet af en traktor, på en besøgsbondegård, og tippe så voldsomt. Det var alligevel ret sejt, nu vi alle slap så billigt, og blot med noget af et chok! 😉

Bortset fra chokket og den væmmelige oplevelse, var dét at besøge en besøgsbondegård, et kæmpe hit. På vej derhen sagde Uma “Mor, jeg har da aldrig set en ko i virkeligheden, vel?”. Og selvom, jeg tror det er rigtigt hun ikke har rørt én, så har hun trods alt været en tur på landet før, og set en ko eller to 😉 Jeg vil gerne lære mine bybørn om dyr og natur. Man kan læse meget i bøger, men det er nu ikke det samme som at være i tæt kontakt 😉 Hver fredag har de biblioteksdag på Umas skole.

Fredag efter fredag kommer hun slæbende på bøger om dyr. Hun vil så gerne have en kat(tekilling), men det vil moren og faren ikke 😉 Jeg synes det er synd at holde dyr i lejligheder. Også selv om det er en “indekat”. Ingen dyr er sgu da “inde”-dyr. Mennesker der ikke får frisk luft, og god plads at bevæge sig på bliver da helt bims. Det tænker jeg også at dyr gør. Men når nu hun har sådan nogle “onde” forældre, der ikke vil have husdyr i lejligheden, så er det godt at der er så mange fine besøgsbondegårde rundt i landet, hvor man kan øse ud af sin kærlighed til dyr og klappe og kæle løs 🙂

Det er historien underordnet hvilken besøgsbondegård vi besøgte, for jeg er sikker på at det ikke gentager sig. Jeg synes ikke stedet fortjener dårlig omtale, for det var et skønt sted. Det var en yderst uheldig episode, og jeg er sikker på at de fremover tager den sikre ikke-bumpende vej, når der skal fodres dyr 🙂

Læs også

Hospitalsindlæggelsen

Har dine børn også det populære, men giftige legetøj?

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top