May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Vil du lave en god investering, i et sommerhus?

Jeg er klar over der går lidt rigeligt meget sommerhus i den, her på domænet. Det er lidt ligesom når folk får en baby, så snakkes der kun om afføring og manglende søvn 😉 Men altså, det er fandme da også to af de ting der gør livet grønnere – bebser og fritidshuse. Er I enige? 😉

Jeg skal også lige sige 1000 tak for omsorg og søde ord, i forbindelse med hospitalsindlæggelsen. Tænk sig at sådan et virtuelt univers, kan gøre mig så glad – tak <3

Siden jeg skrev dette indlæg, hvor jeg viste sommerhuset frem, har jeg fået en masse beskeder, om pris, område, hvordan vi fandt frem til det her sted osv. Og derfor besluttede jeg mig for at skrive et indlæg, eftersom det nu engang er mit job, at taste mine pøllefingre i tastaturet. For vi har været omkring – mine forældre og jeg.

Familiedomicilet

Det hænger jo sådan sammen, at det er et familiedomicil, huset her i Kulhuse. Uden mine forældre kunne jeg ikke solbade ved Isefjorden. Penge hænger ikke på træerne, heller ikke i Sydhavnen. Desværre. Men det hele har alligevel kunne lade sig gøre, og gået op i en enhed, og jeg føler mig edder heldig, over at have et tilflugtsted i fred og ro, når byen pulver lidt for meget. Til trods for jeg både elsker København og hurtig puls.

Der er sgu mange ting man skal tænke over, når man kaster sig over et sommerhus. Har man tiden til det, har man pengene til det, er der meget der skal laves, er man handy, er man et havemenneske – ikke bare når det gælder at ligge i den, men også at holde den osv. Og hvor ligger det? For det var en af de ting vi havde svært ved at finde ud af… hvor ville det mest optimale sted være for os?

Max en times afstand fra København

En ting var ret hurtigt sikkert- at det ikke skulle ligge mere end 1 times kørsel fra KBH, og at vi skulle kunne komme hertil, nemt, med offentligt transport. Desuden skulle det ikke være et håndværkertilbud, og huset skulle være åbent, lyst, og ligge i gåafstand til vandet. Desuden skulle der ikke være risiko oversvømmelse. Og bla bla bla.

Vi fik det hele.

Men det tog sin tid.

Sommerhus i Kulhuse

Vejby

Vejby var meget lokkende. Men også pricy. Et hus efter vores ønsker kostede hurtigt mere end 2 millioner deroppe. Mine forældre har haft hus i 25 år, og gad ikke for meget gør-det-selv. Vi har ikke tiden til at gøre det selv. Og jeg har fem tommelfingre på hver hånd. Hvis ikke seks 😉

Lolland

Hvis man er villig til en lidt længere køretur og har bil, er Lolland et genialt sted at købe sommerhus, eller flexbolig, for man får fandme meget for pengene dernede! Jeg er vild med Lolland, og efter mit besøg med familien nogle dage i en bolig down there, lavede jeg en guide dertil.

På Lolland kan man få hele gårde til under en halv mil. Der er hammer herlige steder, som jeg virkelig godt kunne se ungerne hamre rundt i. Men det blev en for lang tur for os, hvis vi også skal bruge sommerhuset i weekender, som er planen.

Kulhuse

Kulhuse er her hvor vi er endt. Vi kiggede primært, i første (og sidste), omgang fordi mine forældre har venner heroppe. Så fandt jeg ud af at jeg også har venner heroppe, en spytklat fra huset (hej Tonny og Henrik, vi ses snart til (alkoholfri) rosé), og bekendte… en gammel chef, en fra bådklubben, en gammel ven osv… Kulhuse er upcoming, og som I ved rykker jeg gerne ind hvor der drikkes lidt rigeligt, og som med tiden bliver hipt (hej Sydhavnen) 😉

For en mil., eller lidt mere kan man få et godt hus i Kulhuse. Ca 60 km fra KBH, som tager en time at køre til, hvis man kommer fra Sydhavnen. 45 min. fra den mere mondæne del af byen, Østerbro – hvor det nyeste bekendtskab, vi har gjort os heroppe, er fra. Med båden fra Kulhuse Havn kan man tage færgen på 8 minutter til Sølager, og 4 km derfra ligger Hundested og Kikhavn med by, liv osv. Der er 11 km til Liseleje, Frederikssund ligger 17 km herfra, og som har alt hvad man har brug for. Jægerspris ligger kun 9 km fra Kulleren, og har altså de bedste is 😉 Så der er sgu meget godt, bl.a. stranden og Isefjorden, det bakkede terræn, Nordskoven, livet, stemningen og de lange sommeraftener, at drøne til Kulhuse for! Do it!

Del på Facebook

1 kommentar til “Vil du lave en god investering, i et sommerhus?”

  1. Så godt et billede af dig ved slottet.
    Jeg har arbejdet på slottet i et behandlingstilbud. Der ligger børnehjem mv. på slottet.
    Der er smukt i Kulhuse og omegn så der har I gjort et kup 🙂
    God søndag 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top