May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Grønne fiberboller af 5 ingredienser (glutenfri)

Jeg har videreudviklet lidt på mine fiberboller af 4 ingredienser som har været vanvittig populære, her i internetland. Jeg har gjort dem grønne, fordi vi jo ikke kan få nok grønt – mange af os får ikke de anbefalede 600 g om dagen. Er man glad for bolle, som man siger, så er de her altså værd at tjekke ud. De grønne fiberboller smager hamrende godt, er nemme at lave, og indeholder ingen gluten, for dem der ikke tåler den slags.

Disse fiberboller indeholder spinat. Spinat passer rigtig godt til meget bagværk, både kage og brød/boller. Jeg har udgivet en e-bog fyldt med opskrifter på kager med grønt, men jeg har også udgivet en fysisk bog der indeholder kager og søde sager med grøntsager. Bogen forhandles i de fleste boghandlere og på nettet, blot søg på “Søde sager med grøntsager”.

Det skal du bruge til 6-7 boller

1 stor håndfuld frisk spinat

2 æg

200 g glutenfri havregryn

200 g hytteost

1 tsk bagepulver

Evt. 1 spsk Fiber Sirup Gold (sukkerfri version) eller honning og 1 tsk flagesalt

Top evt. med græskarkerner, eller andre kerner.

Find en masse glutenfri opskrifter uden mel HER

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Blend alle ingredienserne med en stavblender, og form 6-7 boller, som stilles på et stykke bagepapir.

Bag de grønne fiberboller i ovnen i 20 min.

Ønsker du kostvejledning så se HER!

Følg mig også på Instagram @sydhavnsmor.dk for mere (bage)inspiration <3

Del på facebook
Del på Facebook

2 kommentarer til “Grønne fiberboller af 5 ingredienser (glutenfri)”

  1. Ved du hvor mange kalorier der er i disse? Jeg har også kigget på dine broccoliboller. Min kæreste skal lave ironman her til sommer og prøver at hjælpe ham med sin hang til brød og boller 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Aftensmad
Sydhavnsmor

Grønne falafler lavet i ovnen

Da jeg var ung og sprød levede jeg af durümruller med falafler på Nørrebro. Jeg elsker stadig en god durüm med chilisnask og cremefraichedressing med

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen