matas striber solcreme

Vil du have en smuk solbrun hud, på den sundere måde?

ANNONCE

Solbrun hud med solcreme fra Matas Striber

Er du én af os danskere der elsker at ligge og stege i solen om sommeren? Vi herhjemme er blandt de mennesker i verden, som får flest solskoldninger og modermærkekræft. Jeg har, i mine yngre dage (siger gamla her),været en vaskeægte solariedulle! På Hvidovre Torv slugte solariebixen den ene tyver efter den anden, når jeg lå og kogte somen hummer, et par gange i ugen. Det er helt uhyggeligt at tænke på hvor meget det trendede at ligne en polet-afro, back in da days, fordi man besøgte de kunstige ultraviolette rør alt for ofte, i stedet for at smøre sig ind i en god solcreme fra Matas og passe lidt på sig selv. Heldigvis blev det senere hipt at være naturlig bleg, og i dag er de fleste af os godt kendt med de risici der er forbundet med for meget solbadning.

Jeg har testet et hav af solcremer fra Matas’ Striber – nogle af deres nye produkter, nogle af deres ældre produkter. Jeg har testet dem, fordi jeg ville finde ud af hvilke der var mindst greasy og fedtede, hvilke jeg kunne smøre et tykt lag på ungerne ind i, uden ballade, og hvilke jeg selv synes bedst om, som var nemmest at bruge på både kroppen og under min makeup, uden at jeg ligner en glinsende gris. Jeg vil smaddergerne dele resultatet med jer, for jeg ved det er lidt af en jungle, at finde de bedste solcremer, der gerne skal opfylde alle vores krav.

Matas solcreme - mine favoritter

5 tips til den bedste solbeskyttelse

Jeg har leget youtuber, for at vise jer hvor meget solcreme du (og dine børn) rent faktisk skal bruge for at være ordentlig beskyttet – ku’ jeg gøre en karriere ud af det? 😉 Se videoen herunder!

Mine favoritter

Min favorit til kroppen er Matas Solstriber Spray faktor 15, fordi den er nem at bruge, ikke fedter og tørrer hurtigt ind. Den bruger jeg til dagligt her er i Danmark, men hvis jeg skulle til udlandet, ville jeg nappe en faktor 30 med i tasken. I ansigtet, under min makeup, bruger jeg, når solen står højt, ansigts solcreme faktor 50, fordi ansigtet er meget udsat, og fordi jeg har en sensitiv hud, der nemt forbrændes. Min mand der er mørk kan sagtens nøjes med en faktor 15 i ansigtet i Danmark. Men herhjemme bruger jeg Matas Solstribers ansigtscreme faktor 30. Fordi jeg nemt kommer til at ligne en hummer, vil jeg hellere sikre mig med en faktor 30.

Børnene smører jeg med MatasKids solspray faktor 30 over hele kroppen, for de render rundt ude hele dagen i børnehave og skole-fritidshjem, og bliver ikke smurt så ofte, som man faktisk bør, når man opholder sig i solen. Den fedter ikke, og er super nem at påføre med sprøjt, og den gider de faktisk at have på, uden kamp, som der ellers ofte har været med andre solcremer, fordi de bliver krid hvide og fedtede over hele kroppen. Det gør de ikke med denne. Når vi er på stranden får de en tur med Matas’ Kids sollotion 30, den er lidt federe i konsistensen, men god og nem at påføre. Normalt får Sofus en kasket på om sommeren, men Uma er sværere at lokke i en hovedbeklædning, så hende sprayer jeg, når solen står højt, i hovedbunden med Matas’ hovedbundsspray, der også er genial til mænd (eller kvinder), der har tyndere hår på toppen.

Jeg har Matas’ solstift faktor 30 i min taske, og Uma har plaget mig om at få én i hendes skoletaske også, så det har hun fået. Den bruges primært til næse, ører, læber, og er super nem at påføre, da den ligner en lidt større læbepomade, og blot smøres på, ca. hver anden time, på de mere udsatte områder.

Men en anden solcreme jeg også vil anbefale er Matas BB lys ansigtscreme faktor 15, den indeholder nemlig en let foundation, således at jeg faktisk lige får taget rødmen, og derfor ikke føler behov for min solpudder, som jeg ellers er afhængig af. Den er god hele året.

Solstriberne på budget

Alle SolStriberne fra Matas indeholder aktive ingredienser med dokumenteret effekt og lægger sig op ad Kræftens Bekæmpelses anbefalinger, når det gælder solcreme.

Al solpleje fra Matas indeholder fotostabile bredspektrede UVA- og UVB- filtre er selvfølgelig helt essentielt, men jeg synes der er mange andre fordele ved SolStriberne. Vidste du fx, at alle solprodukter fra Striberne er Svanemærket, og at de uparfumerede varianter bærer Den Blå Krans? Det er vores garanti for miljø- og allergivenlige solprodukter. Og ved I hvad? De er virkelig budgetvenlige, så selvom man skal bruge en god røvfuld solcreme for at være ordentlig dækket (se min Youtube-video herover), kan vi alle være med 🙂

Alle SolStriberne har også RSPO-certficeringen, som betyder, at Matas indkøber en kvote certificeret palmeolie og dermed bidrager til bæredygtig palmeolieproduktion. YAY!
Produkterne er desuden danskproducerede, og jeg har endda besøgt deres produktion i Græsted, hvilket var fantastisk at se, og så er de veganske, og de er naturligvis helt uden kritiske indholdsstoffer. Ligeledes er faktortallene testet af et uvildigt laboratorium, hvilket sikrer en altid stabil og effektiv beskyttelse.

Matas Solstriber solcreme

Mine to favoritter, som jeg selv bruger dagligt – Matas Solspray faktor 15 og Matas ansigts solcreme faktor 30. De fedter ikke og er nemme at påføre og smøre ud.

Feriefacts

Er du beriget med en naturlig mørkere hud?

Er du beriget med en naturlig solbrun hud, kan du bruge et en lavere solbeskyttelsesfaktor end folk, der har lys hud. UV-strålernes styrke afhænger af tidspunkt på dagen og hvor i verden du befinder dig. I Danmark er en solbeskyttelse på faktor 15 nok for de fleste, i syden anbefales det at bruge faktor 30, mens du bør bruge faktor 50 i fx Australien, hvor ozonlaget ikke er eksisterende og hvor solen er meget skarp. Også selvom du befinder dig mest i skyggen.

Beskytter tøjet os mod solens stråler?

Nej. Bomuldstøj giver fx ikke den bedste beskyttelse. High-tech materialer beskytter bedre end bomuld. Mørkt tøj beskytter bedre end lyst. Du kan regne med at en bomulds t-shirt har en solbeskyttelsesfaktor på 8- 12, afhængigt af farve og tæthed. Hvis t-shirten er våd beskytter den nærmest ikke. Så husk også solcreme under tøjet, når du befinder dig i solen.

Bliv smukkest brun med solcreme!

Rigtig nok, tager det lidt længere tid at blive brun med solcreme, men du kan blive ligeså brun med solcreme, som uden. Når du bruger en høj solfaktor beskytter du dig mod at blive solskoldet, og faktisk får du både en bedre og flottere kulør – på den sundere måde. Tilmed holder farven som regel bedre, fordi en solskoldet hud kan skalle, det gør den ikke hvis du passer på dig selv i solen. Men husk at man også kan blive brun i skyggen – og det nu engang er aller sundest at undgå solens stærke stråler, særligt i timerne midt på dagen mellem kl. 12 – 15, trods for det kan føles dejligt at ligge og bage med en kold bajser, på en strandstol ved vandet 😉

Matas Kids Solspray faktor 30 bruger jeg på børnene til dagligt, den er ikke fedtet og tørrer hurtigt – de får Matas Kids sollotion i ansigtet og på kroppen, hvis de skal være ude hele dagen på stranden. Den har en lidt tykkere konsistens.