børneværelse
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Børneværelser på få kvadratmeter – Sofus og Umas værelser

Børneværelser på få kvadratmeter

Reklame

Børneværelse drengeværelse på få kvadratmeter - lille børneværelse

Sengen er fra FLEXA og modellen hedder PLAY

Vi har igen lavet om i Sydhavnshytten. Eftersom vi rykkede ind i “buret i stuen”, har Sofus overtaget vores gamle soveværelse. Han har, efter min, og gudskelov også sin egen mening, fået et rigtig fint børneværelse. Værelset er ca 8 m2, og dermed ikke særligt stort, så det har ikke været helt nemt at indrette det mest praktisk, og samtidigt gøre det pænt og hyggeligt. Martin sagde “bare det er praktisk”, men sådan har jeg det ikke. Jeg gider ikke se på noget grimt dagligt – også derfor jeg valgte en pæn mand… så jeg kunne avle pæne børn 😉

Sofus drengeværelse

Vi har købt en ny seng til Sofus værelse fra FLEXA. FLEXA er en dansk designvirksomhed som har den smukkeste butik inde i Holbergsgade, bag Kongens Nytorv. De har det fineste børneunivers, og jeg har flere gange besøgt butikken, som man virkelig kan gå på eventyr i. Deres møbler har flotte farver og former, og de har alt fra senge til sengetøj, skriveborde, stole og borde, til de sejeste legekøkkener og legesager af træ. Kvaliteten er super lækker.

Modellen på Sofus’ nye seng hedder FLEXA PLAY og sengen måler 190 x 90 cm. Det var nødvendigt at finde en seng i en lidt kortere længde, da værelset kun er 202 cm bredt, og der derfor ikke kan stå en lang satan på over 2 meter, som alle normale senge ellers måler. Jeg har altid haft et godt øje til FLEXA PLAY-sengene (ligesom FLEXAs nye serie POPSICLE, som jeg også drømmer om… hvis vi en dag rykker ind i lidt flere kvadratmetre). PLAY-sengen fås i både hvid og grå i 190 x 90 cm. Men hvis man vælger den normale model på 200 x 90 cm kan den også fås i farverne støvet koral og støvet grøn. Virkelig også pæne!

Min far, Ole, er fritidskunstner, og har lavet maleriet over børnesofaen. Han har samlet en masse af Sofus og Umas tegninger og malet dem op på lærredet, og givet dem farver. Børnene knuselsker (ligesom jeg) det personlige maleri.

Uma værelse – fra børnehavebarn til skolebarn

PIGEVÆRELSE

Umas nye skrivebord er også fra FLEXA og modellen hedder POPSICLE (se førbillede af hendes værelse nederst i indlægget)

Uma har i samme ombæring fået nyt “storpige-værelse”. Hun havde tidligere de klassiske røde børnehavemøbler, og har fået nyt skrivebord, fra FLEXA POPSICLE. Man kan få skrivebordet i blå, grøn og rosa farve, med en bordplade af massiv eg. Man tilkøber skufferne til skrivebordet. Jeg synes alle farverne er top-lækre, men Uma valgte den blå model, hvilket jeg synes er rigtigt praktisk, for så kan Sofus arve en dag 😉 Det er jo hamrende #klimavenligt med genbrug 😉

Pigeværelse på få kvadratmeter børneværelse

Vi har vendt og drejet vores boligsituation en milliard gange. I 2019 er vi forkælede og synes jo at knap 100 m2 til en familie på fire er et lille bo. Mens man for et par generationer siden, her i Danmark, boede 5-6 personer på 40 m2. På gaden ved siden af os, bor min gode venindes 100-årige mormor i en førstesalslejlighed på under 60 m2. Der boede hun med hele familien på seks. Det var helt normalt dengang. Nogle familier gør det stadig – og jeg beundrer dem for ikke at flå hovederne af hinanden. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om der engang faktisk boede 7 i én af de lejligheder 😉

Lige nu er vi dér, hvor vi ser meningen med at blive i byen. I Sydhavnen. Trods for min Frederiksberg-veninde siger jeg bor på landet, hehe. Sydhavnen minder nu også lidt om et lille landsby-samfund, og det er jo egentlig lige præcis dét jeg er ret så tosset med ved 2450.

NU giver det mening at blive, for vi har rykket rundt- og om, og jeg synes her er blevet pænt, hyggeligt og mere rummeligt. Begge unger har nu et reelt, om end de er små, værelse hver især. Martin og jeg har “buret”, som jeg er kæmpe fan af. Vi har fået et helt værelse til tøj. Og jeg har fået ny garderobe (nej jeg har ej, det virker blot sådan, når man vender alle sine skuffer på hovedet, for at rydde ud i ens tøj og man finder tyve kjoler i bunden, som man havde glemt man havde). Vi har en god stue, et rummeligt spisekøkken, så nu mangler vi bare at få fikset vores entré, som vi rev loftet ned i, for et par år siden… og badeværelset ikke mindst. Jeg vil såååå gerne have et pænt badeværelse, men det koster klejner og jeg har endnu ikke forelsket mig i det helt rigtige. Eller den rigtige håndværker, der laver den slags 😉 Jeg drømmer nogle dage om et lyserødt badeværelse, andre dage tænker jeg det er mega yt om tre år. Og jeg ka’ sgu ikke være yt, når jeg bor i en bydel, der hver dag bliver mere og mere hipster-præget, vel? 😉 … Så tænker jeg beton – og så tænker jeg turkis. Og så krid hvidt… vi får sgu nok aldrig helt styr på det grimme badeværelse, der ligner en bombet by i Polen. Til gengæld har vi fået styr på så meget andet – fx Sofus og Umas værelser. Og dem er der trods alt nogle der opholder sig i oftere end vi går i bad. For vi går aldrig i bad. Eller jo. Det hænder da.

Før- og efterbilleder fra Umas og Sofus værelse

Del på Facebook

6 kommentarer til “Børneværelser på få kvadratmeter – Sofus og Umas værelser”

    1. AMEN jeg er jo så dårlig til den slags, husker jeg bare ikke nu 🙁 VRÆL men det er Dyrup kan jeg huske – sorry <3 Fremover vil jeg være mere obs så jeg kan dele <3

    1. Kære Kirstine, ja det husker jeg, men det var et mix af min mand og en ven 🙂 Så kan desværre ikke hjælpe, men du skal have fat i en smed 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top