I Sverige skete der noget pinligt…

I forrige weekend tog ungerne, Martin og jeg til hovedbanen klokken meget tidligt om morgenen, for at møde 9 andre bloggere og deres familier. Momster havde nemlig inviteret os heldige asener på pressetur til det svenske.

Pippis sko i Filmbyn

Man er vel miljøbevidst, så vi tog selvfølgelig toget (jeg tror slet ikke der går fly, kun privat – og det er alligevel lidt overkill for en Sydhavner – dertil hvor vi skulle) til Kalmar-regionen, hvor første stop var Mariannelund, og Filmbyn. Filmbyn, er et slags museum, hvor man kan se og opleve en masse af de originale kulisser og rekvisitter fra Astrid Lindgren-filmene, fx Pippis sko fra filmene osv. Et must for ægte Astrid-fans! På museets førstesal kunne man indspille sange, virtuelt blive hejst op i flagstangen, ligesom Ida gør i Emil fra Lønneberg osv. Børnene elskede det!

Når man stopper et udstillingstoilet på selveste Katthult

Efterfølgende tog vi bussen mod Katthult – jep, lige dér, midt i ingenting, mellem marker og enge, hvor Emil fra Lønneberg-filmene er optaget. I dag ejes området og husene hvor både Emil og Alfred boede, af en familie, og er privat sommerbolig. Ja, det var faktisk også privat bolig dengang filmene, for et par generationer siden, blev optaget. Vi mødte manden og kvinden der ejer Katthult, som fortalte os livligt om stedet, som var helt fantastisk og stensikkert et besøg værd – rigtig sejt at opleve. Man fik sgu selv lyst til at købe sådan et svensk-rødt paradis og give sine børn de bedste somre, år efter år. Ejerens (manden) mormor havde ejet gården dengang filmene blev optaget. En dag var der kommet nogle forbi og spurgt om de måtte filme en film på gården, og mormor havde sagt “øhm, OK, ja”. Ingen havde vidst det ville blive en så kæmpe succes – og at stedet, Katthult, ville blive en turistattraktion som mere end 1 mio. gæster besøger om året.

Da vi var forbi forrige weekend skulle Uma og hendes nye bedste hjerte-veninde, Kummefryseren – Lillemors datter, skide. Sådan som i NU! De havde kværnet nogle store, virkelig lækre, kanelbullar i Katthult-butikken, som solgte økser, snitteknive og glass (dem man spiser) og en masse andet souvenir- og fine ting. Og kanelbullarne havde sat skub i gårdagens indtagelser, og dér stod vi – midt i Alfreds hus. Som normalt ikke var åben for turister. I hjørnet var der et toilet. Det toilet så sgu meget normalt ud. Jeg havde dog godt set at der nogle steder, i det lille fine svensk-røde hus, der lå overfor Emils hus (hvor familien i dag havde privat bolig, og der ikke var adgang), var nogle afspærringer med snore. Men det var lissom’ at det ikke var noget vi skulle tage hensyn til på dagen, virkede det til, fra ejermændene. Om ikke andet, presssede pøllerne sig på, og jeg var enemand med Kummefryseren og Uma, der rev mig i armen, med et udtryk i øjnene om at det ville ende galt i buksen, hvis det ikke var NU. Så de slap hver en lort i Alfreds toilet. Og ville efterfølgende trække ud – og vaske hænder. Men der var intet vand.

Jeg gik en smule i panik. Både fordi det pludselig gik op for mig, at det nok ikke var et rigtig toilet, men et udstillingstoilet – og fordi jeg ved at Lillemor, er helt ekstrem bakterieforskrækket, og Kummefryseren derfor ikke kunne få vasket hænder. Kummefryseren fik også et panik-blik i øjnene, og sagde med bævrende stemme “Åh nej. Min mor går i panik. Nu får jeg bakterier på mine fingre. Så får jeg dem måske i munden. Så bliver jeg dårlig, og så kaster jeg op”. Hun nåede at sige den sætning på under 2 sekunder. Hun VAR i panik. Altså, Lillemor er jo jordmoder, og ved hvor farlige sådan nogle baktusser kan være. Jeg tyssede på den stakkels pige, der ikke anede uråd, og sagde “vi holder den mellem os, gå ud bare ud og tør fingrene i det våde græs, og så går det hele nok”. Men Lillemor var ikke til at snyde, og Kummefryseren turde ikke andet end at indrømme. Heldigvis var ejerne så søde, og lukke os ind i Emils hus (total VIP, mand!) og vaske hænder.

Astrid Lindgrens Verden

Efter den uheldige “vi stopper lige Alfreds toilet”-episode, gik turen videre til Astrid Lindgrens Verden, hvor vi skulle overnatte i de fineste træhuse, inden vi dagen efter skulle ind i parken. Martin og jeg snakkede om hvor fedt det kunne være at eje sådan en træhus, som havde alt man havde brug for, på meget få m2. De lå tæt, i en lille “by”, lige udenfor Astrid Lindgrens Verden, som er en oplevelsespark med teater fra hendes bøger, legepladser, små byer, bygget i børnestørrelse osv. Fint sted, som vi hyggede os meget i. Vi så blandt andet “Pippi flytter ind, og møder Tommy og Annika”, og dér hvor Ida hejses op i flagstangen. Det var dygtige skuespillere, men man skal bruge mere end 6 timer for at se alle forestillingerne, som også inkluderer fx Karlsson på taget og Ronja Røverdatter. Jeg kunne godt mærke, at jeg lige skal ha’ læst op på min Lindgren. Jeg er ikke helt skarp til historierne.

Västervik Resort, sæler og mini-pingviner

Efter en dag i Astrid-land, tog vi videre til Västervik Resort – et helt fantastisk sted. Det mindede mig egentlig en smule om det sted jeg som barn tog til sommer efter sommer. Oddane Sand i Norge, hvor min mormor havde campingvogn på stranden mellem fjeldene. Ingen dårlige ord om Danmark, men Norge og Sverige kan sgu noget, vi ikke kan i DK. Og bevares, omvendt også, men jeg er altså en sucker for Norge og Sveriges natur. Vi boede i hver vores hytte, der lå på klipperne ud til vandet – det var et helt vildt sted, hvor man både kunne leje hytter (til en god pris), være campist (der var både fastliggere og drive-by-campingvogne), og stedet havde et stort badeland, minigolf og en masse legepladser. Skønt sted, jeg godt kunne have tænkt mig at have spenderet en hel weekend på. Vi var ude at sejle mens vi var der, for at se sæler – hvilket vi desværre ikke gjorde – og mini pingviner. Jeg ved sgu ærligt talt ikke hvad de pingviner kaldes rigtigt, men det lignede sgu små pingviner og det var altså ret blæret at se pingviner i Sverige 😉

Efter to døgn i det svenske, med alle de lækre blogger-veninder og venner jeg har fået de sidste par år, vendte vi tilbage til det danske. Og selvom det altid er lidt surt at vende hjem fra noget der er godt og rart, er det sgu også altid OK, at komme retur til Sydhavnshytten og slappe lidt af, efter en weekend med run på. Sverige – jeg er slet ikke færdig med dig. Næste gang vi ses, er nok når jeg tager Uma med til Malmø, og giver hende hendes 7-års fødselsdagsgave; en shoppetur med god mad og en masse MØSSERE! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *