May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

5 brølere vi begår i solen

ANNONCE FOR MATAS

For nyligt besøgte jeg en stor del af Matas Striber-produktionen i Græsted, sammen med min agent, Nana. Det var enormt spændende at se produkterne, fra de blev blandet af kemikere, til mærkaterne kom på flaskerne – for herefter at kunne sendes ud i butikkerne. Grunden til vores besøg, var at jeg det sidste halve år har haft et fantastisk samarbejde med Matas, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse, for at gøre opmærksom på de uvaner vi danskere gør os, når det gælder sol og solbeskyttelse.

For vi danskere begår mange brølere i solen, hvilket øger vores risiko for forbrændinger og hudkræft. De fleste af os ved, at det er et klogt valg at bruge solcreme, når vi opholder os udendørs i solen. Men hvor mange er egentlig klar over hvor meget solcreme vi skal bruge, for at beskytte os ordentlig imod solens stråler?

Selv blev jeg meget overrasket over hvor meget solcreme det faktisk kræver, at beskytte os – og vores børn ordentligt. Det kræver en god, effektiv solcreme – som kan købes i et hav af varianter, til både børn og voksne i Matas. Matas Solstriber har et stort udvalg, til en skarp pris – så alle kan være med. For I har måske bemærket, at solcreme kan være en dyr udskrivning når hedebølgen tager fat både herhjemme i Danmark og på ferien i udlandet?! Men heldigvis behøver det ikke at koste en bondegård, for Matas Solstriber er budgetvenlige. Herhjemme i den danske sommer, anbefaler Kræftens Bekæmpelse at vi bruger faktor 15. Kræftens Bekæmpelse kalder Matas Solstriber for “et godt valg”, blandt andet fordi:

  • De uparfumerede produkter er svanemærkede, bærer den blå krans (Danmarks astma-allergi mærke) og solprodukterne til kroppen er vandfaste
  • Produkterne beskytter både mod UVA og UVB stråling
  • Faktor 15 er nok for de fleste i Danmark, hvis den bruges i kombination med skygge og tøj – ( i syden anbefales faktor 30).
  • De fire solråd fra Kræftens Bekæmpelse: Skygge, Solhat, Solcreme og Sluk solariet er anført på emballagen
  • Der er angivet tydelig doseringsvejledning på emballagen
Denne mængde solcreme passer fint til mængden jeg skal bruge i mit ansigt, for at være tilstrækkelig dækket – i et par timer. Herefter skal jeg påføre mere solcreme. Ansigtet er udsat hele tiden, når vi opholder os udendørs, derfor bruger jeg en højere faktor, for at være godt dækket.

Men hvilke 5 brølere er det vi typisk begår – og hvad kan vi gøre for at sikre en optimal solbeskyttelse?

  • Mængden af solcreme! Jeg har i mange år taget ALT for lidt solcreme på. Jeg har for nyligt været til flere oplæg angående solbeskyttelse, som professionelle folk med stor viden indenfor området, fx en dermatolog, har holdt. Og det viser sig at vi danskere bruger alt, alt for lidt solcreme. Så lidt, at når vi smører os ind i et tyndt lang faktor 15, beskytter solcremen os kun som en ca. faktor 2 (!) – og altså ikke 15! Faktor 2 er alt for lidt i den danske sommer, og hermed er der alt for mange af os der ender med de (farlige) forbrændinger. Det kan vi bl.a. undgå ved at smøre os rigeligt ind, med masser af creme! Som hovedregel siger man at en voksen person skal bruge 1 håndfuld solcreme per krop, svarende til 30-40 ml. Børn skal bruge halvdelen, altså 15-20 ml pr børnekrop. I min video, som kan ses her i indlægget, demonstrerer jeg hvor meget solcreme du rent faktisk skal bruge for at være dækket mod solens stråler. Det er SÅ vigtigt at vi er opmærksmme på det her. En tube på 200 ml holder altså kun til 5-7 indsmøringer på en voksenkrop. Gør du brug af de smarte solcremer med spray-funktion, er vi oppe på mere end 200 sprøjt for at dække hele kroppen ordenligt. Vidste du det?! Ligger du og bader hele dagen i solen på stranden (hvilket vi godt er klar over ikke er sundt uanset solcreme eller ej), så skal du altså bruge en hel tube solcreme på én dag! Så husk at påfør dig nok solcreme!
  • De færreste af os smører os ofte nok. Faktisk kræver en ordentlig beskyttelse af hele kroppen en indsmøring ca. hver anden time. Har du badet, sveder du meget eller har du tørret dig med et håndklæde, skal du smøre dig igen/oftere end hver anden time.
  • Husk at smøre solcreme på HELE kroppen – mangle glemmer ører, rundt øjnene, rundt læberne, fødderne og på hænderne. Tænk på hvor meget sol dine hænder udsættes for, når du fx cykler!
  • Du har måske en halv tube solcreme liggende fra forrige sommer, som du ikke nænner at smide ud? Men gør det! For den virker ikke optimalt længere – virkningen aftager med tiden. Køb nye solcremer HVERT år! Ellers kan du slet ikke regne med den faktor der står på tuben. Matas Solstriber er yderst budgetvenlige, og har som tidligere nævnt et stort udvalg. Du kan købe solcremer både med – og uden parfume og til hele familien. Se hele serien på Matas hjemmeside. Vær desuden obs på hvordan du opbevarer din solcreme – sørg for den ikke ligger og koger i solen i sommerhuset eller på stranden. Læg den aldrig i solen!
  • Køb den rigtige faktor! Mange af os bruger for lav faktor, når vi bader i Sydens sol. En god faktor 15 i et tykt lag anbefales som sagt herhjemme i Danmark. I Syden anbefales faktor 30 . Personligt bruger jeg altid en faktor 50 i ansigtet og på de mere udsatte områder, som skuldre, brystkasse osv. Altså steder på kroppen som konstant udsættes for solen.

Hele serien fra Matas Solstriber findes på Matas hjemmeside. Jeg er vild med deres nye skud på stammen – solspray til hovedbunden. Sådan én har jeg fx givet til min far, som er blevet lidt tyndere på toppen, og mine unger får også nogle pift med sprayen inden de sendes i skole og børnehave – den er genial!

Et sidste råd

Husk altid at beskytte de små mennesker godt – det er aller farligst at blive forbrændt som barn. Vi skal passe på os selv – og hinanden, med god solcreme og solbeskyttelse, så vi ikke risikerer at blive forbrændte og syge <3 Del endelig budskabet så vi kan få sat fokus på at alt for mange af os bruger alt for lidt solbeskyttelse, hvilket kan være farligt <3

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen