En genial idé og overraskelse

Jeg fik en idé. Eller dvs. jeg fik den ikke – det gjorde Uma. Eller nej, faktisk var det Rosa fra Rouladegade, der fik den idé. Eller i hvert fald en fra hendes redaktion. Kender du ikke Rosa fra Rouladegade, skal du stoppe med at læse nu, for i så fald vil du nok alligevel ikke hoppe på idéen, da du så nok ikke har små børn?

For alle småbørnsforældre kender da Rosa fra Rouladegade, ik´?

Nå, men lad os komme til sagen; i ca. et år har Uma, min 7-årige datter, spurgt mig om vi ikke kunne spionere hjemme hos mine forældre, ligesom føromtalte Rosa gør i Ramasjang (ikke hos mine forældre dog, men hos nogle andres bedsteforældre). I tv-programmet for børn, klæder Rosa og børnene sig ud, låser sig ind i (bedste)forældrenes lejlighed og spionerer for at finde ud af hvad (bedste)forældrene godt kan lide, hvilke farver de synes om, hvilke ingredienser de kan lide osv… fx blå og jordbær. Eller kunst og marcipan. Og så går de ellers i gang med at bage en overraskelseskage til deres bedster.

Og det samme ville Uma til hendes bedster!

Uma og Sofus er giga fans af mine forældre. De bor på Sluseholmen, her i Sydhavnen (og det er bl.a. også en af de vigtigste grunde til at jeg har så fandens svært ved at overveje det her seriøst).

Jeg ringede mine forældre (og jeg er stensikker på de gør det samme i Ramasjang ;)) for at sige vi lige stak forbi, ungerne og jeg, og de ikke måtte være hjemme. Om de havde sukker, mel og æg, og vidstnok bagepulver… og så satte vi kurs mod lille Venedig, som Sluseholmen så fint kaldes, og gik i gang med at bage overraskelseskage!

Mine forældre var imens i Fiskerihavnen og male under deres båd, som skulle sættes i vandet. Jeg havde forestillet mig noget volumiøst, noget vildt, noget særligt, noget der lignede noget, I ved. Fx en kage med en lille sø og en dame der bader, eller en pensel og palet.

Min mor er vinterbader, min far er fritidskunstner – kunne det være noget med vand eller et maleri af en art? Jeg havde nok lige lovligt storeforventninger, og eftersom jeg er en klovn til at bage med mel (jeg bager til gengæld glimrende uden mel og sukker ), skulle det selvfølgelig ikke ende med at blive sådan en kage der faktisk lignede noget.

Og det blev det så heller ikke… vi bagte en citronkage (der faktisk smagte skide godt og var propfyldt med sukker), og så gav jeg ungerne frit slag – og det endte så med en kage der slet ikke lignede noget som helst. Andet end en kage man havde tabt en helvedes masse farvet kokos ud over… ungerne var stolte, og jeg var… lækkersulten – så vi skred i havnen og overraskede mormor og morfar, og resten af kajens mænd.

Det vár en virkelig god ide, som Uma, Rosa og redaktionen havde fået. For kagen smagte virkelig godt, og selvom man ikke kunne se den lignede “morfars billeder” eller noget som helst andet, så var ungerne pavestolte og jeg fik stillet min sukkertrang 😉