Serier og dokumentarer du skal se i april

Jeg slugte hele dokumentarserien om Ålen råt. Ålen also known as Peter Aalbæk Jensen, ham fra Zentropa, I ved. Dr.dk har et hav af gode gratis serier og dokumentarer, hvis du spørger mig. Jeg har delt flere tips før, bl.a. HER og HER (hvis du ikke får nok med herfra indlægget ;)).

ÅLENS NYE RIGE

En 4-delt dokumentarserie om Ålens store drøm om at bygge et øko-samfund i Herfølge, hvor han har permanent adresse. Man følger ham gennem en periode, hvorpå han opbygger et forsamlingshus, hvordan ideer opstår – til huset næsten står klart. Jeg gad så hammer godt at eje et hus i sådan et samfund, men jeg er ikke helt klar på at forlade Sydhavnen til fordel for Herfølge, og bytte mit vand og kulturelle muligheder ud med marker og lang transporttid til mine forældre, søster og venner. Men det ér fristende! Mon projektet bliver fuldført? Se dokumentarserien HER.

HVILKEN KOST ER BEDST?

Jeg ville altså også have set denne serie før jeg tog uddannelsen til kostvejleder, venner 😉 I den svenske doku-serie møder man fire par der har stillet op til at teste en kur, men hvilken kur, ved de ikke. Ingen af dem har spist særligt hensigtsmæssigt før – ift sundhed, og derfor er de selvfølgelig meget spændte på hvad de bliver kastet ud i. Og jeg kan godt afsløre at det er LCHF, de officielle kostråd, vegansk kost og 5:2. Til gengæld vil jeg ikke spoile hvilken kost der efter eksperternes vurdering, efter en måneds testforsøg, er den livsstil der er sundhedsmæssigt bedst. Men spændende serie – og har man ikke ekstrem meget tid til at se dokumentareren kan man godt springe afsnit 2 over og gå straight efter 3. afsnit hvor resultaterne afsløres 😉 Se dokumentaren HER.

GOT

Ja, behøver jeg sige mere? Game of Thrones sæson 8 – den aller sidste? Også bare kaldet GOT. Jeg er endnu ikke selv hægtet på krogen, men har nu besluttet mig for at give den en chance, for det er fandme ikke fair ikke at give den en chance, når nu ALLE (!) taler om den (skide 😉 ) serie. Har I set den? Ellers fanges den på flere streamingstjenester, bl.a. C More.

HERE AND NOW

Jeg har før rost Filmstriben som udbyder gratis streaming af en masse (nye) film. Here and Now er en film med SATC-baben Sarah Jessica Parker i hovedrollen. Filmen er fra 2018 og handler om Vivienne der er kabaretsanger. Hun forbereder en verdensturné og har et forhold til sin trommeslager. Men får et uventet besøg af sin emsige mor… Da hun får at vide, at hun kun har kort tid tilbage at leve i, går hendes liv i stå, og et overraskende venskab med en Uberchauffør hjælper hende til at affinde sig med sin diagnose. Se filmen gratis HER.

DATE MIN VÆRSTE SIDE

Mere gratis DR-streaming til sofa-slapperen. I Date min værste side, følger man en masse unge mennesker, der har stillet op til en undersøgelse for at finde ud af om man godt kan forelske sig/finde interesse for et andet køn, trods for man fritter sine allermest ucharmerende, dårlige sider ved første møde. Parrene skal tilbringe 48 timer sammen i et sommerhus, efter at have swipet ja eller nej til de resterende deltagere, og herfra bliver der hele tiden løftet sløret for flere slibrige (og pinlige) deltaljer om personerne. Om man kan finde kærligheden på dén måde, er jo sådan noget vi alle sammen hungrer efter at få at vide – eller? HVIS – så se med HER.