May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Chokoladekage i kop på halvandet minut! – Glutenfri og sukkerfri

Du prøvede måske min opskrift på brunsviger lavet på under 5 minutter? Ellers nap den HER. Herunder får du opskriften på en nem chokoladekage!

Opskriften er glutenfri- og sukkerfri, ligesom de andre opskrifter jeg deler HER på Sydhavnsmor.dk. Det samme gælder nedenstående. Den er nem, tager halvandet minut at bage (ca. 10 min i ovn. på 180 C hvis du ikke har en mikro), og smager skide godt, evt. sammen med en kugle sund chokoladeis.

I morgen, søndag, har mit ældste barn 7-års fødselsdag og i dag fejrer vi det for hele den pukkelryggede. Vi skal have kage fyldt med sukker, men i hverdagene kværner vi også ofte kager (opskrifter fra min bog Kager–hver dag). På min Instagram @sydhavnsmor.erhj11.dk deler jeg også (primært i storyes) opskrifter – så hop over og følg med HER <3

Det skal du bruge til én kop chokoladekage

  • 1 lille banan
  • 1/2 dl (glutenfri) havregryn
  • 2 æg
  • 1 spsk rapsolie
  • 2 spsk usødet kakaopulver
  • 1 nip vanillepulver /evt. lidt kanel også
  • Evt. 10 g mørk (sukkerfri) 70 % chokolade
  • 4 spsk (havre)mælk

Sådan gør du

Mix alt med en blender og hæld i en ovnfast kop/lille skål. Dejen skal være ret blød, inden den sættes i mikroen/ovnen, så synes du den er fast, tilføj lidt ekstra mælk. Tilføj evt. også lidt Sukrin Gold eller Stevia, hvis du har en meget sød tand. Jeg bruger det ikke selv, men smag dejen til inden du smider den i ovnen.

Bag nu i mikroen (700 W) i halvandet minut – og voilá – nu har du en lækker, sundere chokoladeBørge, du lige kan klemme ned mens du skal se serier i sofaen 😉

Læs også min store serieguide HER

Mine børn synes også kagen er lækker – så herhjemme fungerer den også som en sundere eftermiddagskage, engang i mellem – det må man sgu’ godt i Sydhavnshytten 😉 Kager – hver dag I ved 😉

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Boller
Sydhavnsmor

Populære melfri skyrboller

Jeg er ikke damen bag de melfri skyrboller, som jeg bl.a. fandt på coeliaki_livs IG-profil. Skyrboller er generelt et kæmpe hit overalt for tiden, og

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 36 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

May

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen