Endnu en dejlig følger inspirerede mig til at dele denne geniale opskrift på banankage af blot 3 ingredienser. Da jeg hørte hvor nem den var kunne jeg slet ikke forestille mig hvor sindssygt lækker og svampet den kunne blive – på den helt rigtige måde. Men den er helt fantastisk, indeholder ingen kunstige sødestoffer eller sukker – og derfor er det også sådan en kage vi spiser som en del af morgenmaden, har med i madpakken eller spiser om eftermiddagen efter børnehave og skole.
Den er desuden PERFEKT at have med i børnehaven til fødselsdage, hvis der er sukkerforbud – den er sød og god og smager af “rigtig” kage. Egentlig egner den sig også glimrende som en del af et Sense-måltid (hvor du blot spiser grønt ved siden af). Det bliver næsten ikke bedre, vel? <3
Følg mig på Instagram HER for mere (kage)inspiration <3

Det skal du bruge til 6 store stykker kage
12 små/mellemstore æg
3 mellemstore bananer
3 dl glutenfri havregryn
Evt. lidt chokoladenips/hakket mørk chokolade
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 C.
Blend æg, havregryn og bananer og hæld massen i et stort ovnfast fad (ca. 25 x 30 cm), beklædt med bagepapir. Bag banankagen i ovnen i 25-30 min. til kagen ikke længere hænger fast i gaflen og virker færdigbagt.
Spis et stykke med det samme, og stil resten i køleskabet/fryseren. Den er FANTASTISK <3
Hvis du gerne vil have den meget sød, så brug store bananer fremfor små/mellemstore.
Hele kagen indeholder kun ca 1422 kcal, dvs at ét STORT stykke kage (1/6) ca. indeholder 237 kalorier.
Find flere gluten- og sukkerfri opskrifter HER.

10 kommentarer til “Verdens bedste og nemmeste banankage af 3 ingredienser (glutenfri og sukkerfri)”
Jeg har ikke prøvet nogle af dine opskrifter, for der er utrolig mange ægi dem. Har du måske nogle opskrifter uden alle de æg. Jeg kan ikke tåle æg.
De fleste er med æg men prøv nogle af de veganske – google evt sydhavnsmor vegansk 🙂
Jeg kan ikke finde en banan veganske kage fra sydhavnsmor.
Er der nogen der kan hjælpe?.
Jeg tror ikke jeg har en? 🙂
Forresten hvor mange æg hvis det kun skal være til 2 personerskage…?
Prøv at skifte æg ud med vand eller havredrik/mandeldrik
Hvordan vil du få kagen til at hænge sammen uden æg?
Hele kagen er bygget op omkring æg, så jeg ville bestemt ikke kaste mig ud i netop denne kage uden æg 😉
Hej sydhavnsmor
Tak for den gode opskrift! Jeg har kun en miniblender, så blendede bananer og havregryn men piskede æggene i stedet og på 3. dagen holder den sin højde (bagte den i en springform) og er fast og luftig som en normal kage! Virkelig imponerende. Mit spørgsmål: jeg har ikke stillet den på køl for tænkte “hvorfor?” Men nu dufter og smager den syrligt. Ved du hvorfor og hvorfor skal den være på køl?
🙂 dejligt at høre, jeg tænker de holder sig bedst og mest friske på køl når der er banan i 🙂