May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Brunsviger på under 5 min. (sukkerfri , glutenfri og vegansk)

vegansk brunsviger sukkerfri og glutenfri

Forrige weekend rendte jeg rundt med et lidt tungt hoved, efter for meget rødvin dagen før, og kunne lissom’ ikke komme i gang med noget. Jeg er jo mor, så jeg kan ikke bare flyde på sofaen (æv! – altså ikke for at jeg er mor, men for jeg ikke kan flyde 😉 ), så jeg tog min søn med i køkkenet og eksperimenterede lidt. Dét blev blandt andet til denne brunsviger på under 5 min. som både er sukkerfri, glutenfri og vegansk. Den smager skide godt – aller bedst hvis du spiser den med det samme. Jeg synes sgu du skulle tage og prøve den, hvis du er en lækkersulten type, der godt gider spise kage dagligt – sådan én er jeg nemlig. Nogle af mine følgere på min Instagram sydhavnsmor.dk spurgte om den var velegnet til Sense, og det vil jeg bestemt sige den er. Hele kagen indeholder ca. 320 kalorier – så den er også perfekt til morgenmad 😉

Læs også Tilde og Sofies vægttabsrejse

Det skal du bruge til 1 kage i skål/kop

1 dl glutenfri havregryn, malet til mel
1 dl havremælk
1 spsk Sukrin Gold
Et nip vanillepulver (kan undlades)
2 tsk rapsolie
1/2 tsk bagepulver

Topping 

1 spsk Sukrin Gold
1 spsk Naturli’ smørbart (evt minarine)

Du kan naturligvis sagtens bruge almindelig mælk og smør hvis du vil, ligesom du kan bruge almindeligt sukker (i samme forhold) og hvedemel i stedet for Sukrin Gold og havregryn.

Prøv også Sund chokoladekage på TO minutter!

Sådan gør du


Mix alle ingredienser og hæld i en kop/skål der tåler mikrobølgeovn. Dejen skal være rimelig våd, da havregrynene suger en del væske og kagen ellers bliver tør. Når du har gjort dette tager du en lille skål og putter topping-ingredienser i og smelter et halvt minut i mikrobølgeovnen. Hæld herefter topping over din ubagte brunsviger og stil nu brunsviger i kop/skål ind i mikrobølgeovnen på ca. 50 sek.

Nu kan du kværne din brunsviger!

Følg med på min Instagram @sydhavnsmor.dk HER for mere (kage)inspiration.

Find mange flere opskrifter på gluten- og sukkerfri kage HER.


Del på Facebook

4 kommentarer til “Brunsviger på under 5 min. (sukkerfri , glutenfri og vegansk)”

  1. Hej 🙂
    Prøvede at lave denne lækre sag, men toppingen lå på bunden af skålen, da jeg tog den ud af mikroovnen. Hvad har jeg gjort forkert, for jeg har fulgt opskriften ? 🙂

    1. Hvor mærkeligt at toppingen røg ned i bunden… det har jeg ikke prøvet… håber den smagte ok, trods alt 🙂

  2. Har du forslag til at skifte havregryn ud med ingrediens med lav kulhydrat? F.eks. Mandelmel, pofiber eller andet?

    1. det kan jeg desværre ikke helt give et bud på da jeg ikke har prøvet selv men god ide 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Daddy (G)
Sydhavnsmor

Lav din egen snaps

Sponsoreret af Aalborg Basis Snaps – Lav din egen snaps For et par år siden fik min mand Martin foræret, måske én af de bedste

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top