Jeg er en sucker for supper om vinteren. Jeg laver dem alligevel for sjældent, fordi jeg glemmer hvor gode de er – lige indtil jeg sidder på en café eller restaurant og der står suppe på menukortet. Denne gulerods-/sellerisuppe er meget nem og smager perfekt. Og så er den, som de fleste andre supper, rigtig sund!
Det skal du bruge til 4 personer
4 store gulerødder
½ knoldselleri
1 (skalotte)løg
1 spsk smør
olie til stegning
2 fed hvidløg
4 appelsiner (inkl. 1/2 øko-appelsinskal)
1 spsk. mangochutney
1 dl hvidvinseddike
2 spsk. karry
⅔ l kyllingefond
200 g flødeost (light)
Læs også One pot indisk dahl på budget

Sådan gør du
Gulerødder, sellerihoved og løg grovhakkes.
Grøntsager og revet appelsinskal smides op i en gryde med smeltet smør og olivenolie. Grøntsagerne skal ikke tage farve. Tilsæt saft fra appelsinerne, mangochutney og hvidvinseddike plus karry. Herefter tilsættes kyllingefond. Når der er kommet kog i suppen skruer du ned og lader gulerods-/sellerisuppen simre til grøntsagerne er møre. Blend nu! Retten koges op med flødeost, salt og peber. Servér!
Tip: Smid evt. lidt (kalkun)bacon på panden til at toppe suppen med!
2 kommentarer til “Nem cremet gulerods-/sellerisuppe”
Tak May for den bedste mommy blog ?? Jeg er stor fan af Børn i byen som jeg indtil videre bare har brugt i gratis version. Så fed konkurrence! Udover dem, du har nævnt, som må prøves elsker vi at komme til salmesang i Anna Kirke på Nørrebro og så har jeg for nylig opdaget Babusjkas Legestue i Osramhuset, der bare fungerer vildt godt. De Gamles By ved Guldbergsgade har også dyr og så kan man gå på Paloma Vermut Bar bagefter og så sig en skarp – der er overraskende børnevenligt!
Kære Danielle! DU er vinderen af denne lækre konkurrence – så send mig i en privat besked din adresse mm. så jeg kan sørge for at du får præmien tilsendt <3