Glutenfri bananpandekager uden sukker

Pandekager i hverdagen – og weekenden… sådan er det herhjemme i Sydhavnshytten. Jeg elsker kager og søde sager, og er ikke hellig, men hvis jeg skal spise kager til hverdag, foretrækker jeg den sundere slags. De her pandekager er i den sundere ende, og smager mega godt. Ungerne synes det samme, og derfor tænkte jeg at jeg ville stikke jer opskriften så I også kan gafle nogen af dem indenbords – de er tilmed ekstrem nemme at kreere.

Det skal du bruge

2 mellemstore (modne) bananer

3 æg

1 dl glutenfri mel

1 dl glutenfri havregryn

Et nip salt

1 tsk kardemomme

Et skvæt kærnemælk, evt. havremælk

1/2 tsk bagepulver

Vind 2 gavekort på 500 kr til Rumbles burger HER

Sådan gør du

Bland alt sammen med en stavblender. Varm en pande og hæld en lille smule rapsolie på panden. Brug en spsk til at hælde små runde pandekager på panden (1 pandekage – 1 spsk). Flip dem over når de er gyldne, og spis dem straks med lidt (sukkerfri) syltetøj, et tryk Fiber Sirup Gold eller med en klat is – fx denne super nemme chokoladeis, der smager møg godt og er sund 🙂

Følg mig på Instagram sydhavnsmor.dk for mere (kage)inspiration <3

glutenfri bananpandekager

Comment

  • Kan man lave en stor portion og så varme dem op efterfølgende (i mikroovn) – eller vil det gå ud over smag/konsistens?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *