Nem snasket bønnebrownie (sukkerfri)

Brownien blev spist så hurtigt at jeg ikke nåede at knipse nogle gode billeder. Men er du færdig, den var god. Ja, faktisk var det Sofus på fire, der smækkede kagen færdig (og spiste det meste af den), men vi andre fik også lov til at smage, og den var tilpas brownie-snasket til at komme på top 5 over de bedste af slagsen jeg mindes at have smagt, sgu! Nem snasket bønnebrownie (sukkerfri) here you go!

Opskriften? Den vae faktisk nem. Jeg fortalte bare Sofus, der har konditor potentiale, hvad der skulle kastes i den lyserøde Margretheskål, og efter ca. 25 min. inkl. en tur i ovnen, lå der et styks (stor) brownie på køkkenbordet og ventede på at ryge lige i skrutten. Men, ærligt, synes jeg, en brownie har bedst af en tur i køleren før den serveres, så den sætter sig og bliver endnu mere klistret – så efter et par timer fløj den i gabet på hele familien, og det var en raaaaar oplevelse.

Til 12 stykker nem snasket bønnebrownie (sukkerfri), som sikkert passer fint til samme antal mennesker, hvis der serveres en klat is eller vanilleskyr til, skal der bruges:

2 dåser sorte bønner (drænet og skyllet)

2 dl usødet kakao

4 æg

2 dl Fiber Sirup Gold (har man ingen problemer med sukker brug da gerne honning eller 15 udstenede dadler i stedet)

2 dl havregryn

3 spsk olie (raps)

1 tsk bagepulver

1 tsk vanillepulver

1/2 tsk flagesalt

Sådan gør du

Mix hele baduljen med en blender.

Tænd ovnen på 165 C varmluft / 175 C alm. ovn.

Smid dejen i en almindelig bageform og bag den i ovnen i 18-20 min. Tag den ud af ovnen, lad den køle på køkkenbordet og smid i køleren til den skal indenbords.

Følg mig gerne på Instagram @sydhavnsmor.dk HER også for mere (kage) inspiration <3