May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Chokolade smoothie bowl med skjulte grøntsager

Jeg elsker grønt, men nogle gange kan det sgu godt være meget rart at camouflere sundheden en lille smule 😉 Denne chokolade smoothie bowl med skjulte grøntsager smager drønlækkert, og røg lige i løgnhalsen på ungerne som eftermiddag-snack, med et efterfølgende “er der ikke mere?”. Sofus var med til at smide ingredienserne i blenderen og jeg tænker vi må eksperimentere meget mere med lignende opskrifter.

I ved måske at jeg har udgivet kagebogen, “Søde sager med grøntsager” (reklamelink), fordi jeg ELSKER st proppe grøntsager i ALT – også søde sager og kager! Det virker nemlig enormt godt, og der er mange der spiser mit bagværk som ikke ved der er gemt en masse pastinak, ærter, blomkål osv. i bagværket 😉

Læs også Grøn, sund smoothie til morgenmad

Det skal du bruge til 1 stor chokolade smoothie bowl med skjulte grøntsager

80-100 g (svarer til 1 håndfuld) blomkålsris på frost

1 lille banan (50 g) på frost (kan også bruges frisk)

100 g squash

2 friske, saftige dadler u. sten

2 spsk usødet kakaopulver (smag dig frem)

Evt. lidt vand


Topping

1 tsk peanutbutter

Evt. lidt (5 g) kakaonips + (5 g) kokos(flager)

Hele portionen inkl. topping indeholder 400 kcal.

Sådan gør du

Skræl bananen. Skyl squash. Blomkålsris kan fås på frost, men har du selv lavet en portion og har ikke noget på frost, smid da en isterning eller to i blandingen her. Smid alt i en skål og blend alt til en masse.

Supler evt. med et par æg for at dække proteinbehovet.

Find mange flere sunde gluten- og sukkerfri opskrifter HER. Vil du spise kage hver dag? Så køb min e-bog med sunde kageopskrifter HER.

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top