May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Jeg er sgu bare et menneske.

Nogle elsker kage. Nogle bøger, musik, tørklæder, appelsiner, at spille Ludo, at rejse, deres seng, at arbejde, Michael Jackson, og nogle indretning. Er der noget af det der er rigtigt eller forkert?

Billedet er fra boligreportagen Femina lavede hjemme hos mig i 2017.

Ikke i min optik.

Det er befriende at alle ikke er ens. At vi alle ikke har stress, ikke har samme baggrund, ikke har samme hudfarve, samme job, bankrådgiver, kunst på væggene og smagsløg.

Nogle vil måske mene at jeg følger strømmen. Når det gælder mit (og min mands) valg for vores børn – de går i børnehave og folkeskole. I mit tøjvalg, madvalg, boligvalg – de fleste af mine valg. En gang var jeg oprørsk og gjorde hvad jeg kunne for at skille mig ud, for ikke at være én fra flokken. Den store flok. Jeg er ovre mit oprør. Måske jeg følger strømmen i dag, i så fald er det nok fordi strømmen bevæger sig mod det jeg kan lide. Og jep, jeg kan både lide at rejse – at opleve verden, selvom den kræver et miljøsvin af et fly for at bringe mig dertil. Det ville være så dejligt, hvis man kunne transporteres langvejs uden at være et svin – dét ville det. Jeg kan lide en stor fed bøf ind i mellem (vi spiser dog meget lidt kød på matriklen, men engang i mellem ryger der en bid ko ned), jeg kan lide at tage en fin (også ny) kjole på engang i mellem, og jeg kan lide at bo hyggeligt. Jeg kan godt lide sjove, fine lamper, (somme tider dyre) møbler og kunst på væggene.

Jeg gør en masse for miljøet og tænker meget over hvordan jeg- og vi kan leve mere bæredygtigt. Det er MEGA vigtigt vi tænker over hvordan vi lever, på vores fremtid – hvordan vi i hverdagen kan gøre en forskel. Dét synes jeg så absolut. Men fordi jeg går op i indretning, køber en ny sofa – i en butik – når den gamle er slidt op, eller sælger et sofabord på DBA fordi jeg har forelsket mig i et andet, er jeg ikke et dårligt menneske. Her, hvor jeg bor, skal der være rart. Det er her jeg befinder mig de fleste af mine vågne (og sovende) timer, eftersom jeg også arbejder hjemmefra. Og jeg vil gerne føle mig godt tilpas og tryg, kigge på flotte farver, pæne møbler og finde roen til at lade op. Dét er vigtigt for mig.

Med mit fag står man for skud. Det har jeg selv valgt, for sådan er det når man ytrer sig offentligt. Jeg kan- og må ta’ det. Nogle mener jeg er en gris’ bas’ der går for meget op i det materielle, nogle mener jeg er en hellig-per, fordi jeg deler sundere opskrifter. Andre synes jeg snakker for meget om mine boligdrømme, mens andre elsker at følge med. Og så er der alle jer der (heldigvis) elsker kage – ligeså meget som jeg selv gør. Og burgere fyldt med smeltet slave-ost 😉 Jeg er vild med at I interagerer så meget – særligt på min Instagram @sydhavnsmor.dk. Også når I ikke er enige og brøler højt om at I er uenige.

Vi er ikke alle ens. Gud ske tak og lov for det!

Jeg er sgu også bare et menneske <3

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top