Sommerhuse- og områder vi har kigget på

I søgen efter grønt græs og mere luft, har vi både overvejet at købe villa, sommerhus og vente på kolonihaven. Eftersom vi har store omrokerings- og byggeplaner hjemme i Sydhavnshytten, som I nok skal høre nærmere om, er sidstnævnte det vi nu satser på.

Huset i Kulhuse der stadig er til salg

Ja, vi endte jo med at byde på et, eller faktisk to, sommerhuse i sommer, men begge blev overbudt – begge lå i Vejby tæt ved Tisvilde og Heatherhill. For dét område er et af de områder vi har været lune på, og gennemtævet nettet for nye sommerhuse. Vi har fundet flere gode, set utroligt mange, og drømt om idyllen ved sommerhus og familieliv. Men det er en stor beslutning, når det handler om så mange penge. For får man brugt sommerhuset nok ift den udgift det bliver at eje det, hver mdr. når man har en booket hverdag?! Dét har været et konstant spørgsmål i vores søgen, og for kort tid siden besluttede vi os for også at lægge dén søgen på hylden for nu. Og i stedet satse på et kolonihavehus, og få brugt vores bådhus i Københavns Havn.

I Vejby er jeg særligt lun på områderne Holløselund og Vejby Strand, men området nær Heatherhill er jo bare helt fantastisk og film-agtigt, sådan lidt Ringenes Herre going Nordsjælland.

Vejby strand

Foruden Vejby, forelskede vi os også i det bakkede terræn i Kulhuse, ved Jægerspris. Vi blev opmærksomme på området da mine forældre har venner der ejer de fineste huse i den dejlige natur deroppe, og fordi priserne stadig er gode i Kulhuse. Vi så bl.a. dette unikke bindingsværkshus, og dette helt fantastiske bjælkehus med egen sø, og var meget tæt på at byde på det flotteste sommerhus vi til dags dato har set på Kløvervej, tæt ved stranden, som blev nappet lige for næsen af os.

Drømmehuset i Kulhuse på Kløvervej

Men, men, men. Efter at have fejret fødselsdag for Sofus på Lolland i oktober, fik vi også øje på hvad dén del af landet kunne. Foruden super billige priser på sommerhuse/flexboliger, er der virkelig fint og grønt på Lolland. Vi boede selv i et sommerhus i Errindlev, men kørte forbi den hyggelige havneby Nysted, som jeg var yderst betaget af. Man kan få en andelsbolig i Nysted til 250.000 kr på over 100 m2 til 4000 om mdr. Man kan få en helårsanvendelig (sommer)bolig i Nysted til 350.000 kr og man kan fx få en hel bindingsværksgård til under 1. mio på 7 værelser, hvor hele familien kan samles. Det er vanvittigt hvad man kan få på Lolland. Se her.

Hus på Lolland i Errindlev

Læs min guide til Møn HER

Såeh… det er meget fristende at drømme, når der er så mange skønne steder i landet, hvor man sagtens kunne forestille sig sin hvide ladeport ligge på en liggestol sommeren igennem og høvle sildemadder og drikke rød sodavand, imens ungerne løber rundt og leger i haven. Men for nu har vi også sat dén drøm på standby. Jeg siger ikke vi aldrig erobrer søgningen igen, men for nu har vi valgt at prioritere lidt anderledes. Så hvis der er nogle af jer derude, der kigger efter sommerhuse, så vil jeg altså bare lige sige, at jeg har god smag i sommerhus(områder) og I måske også kunne kigge en af de veje jeg har nævnt her 😉 Kig “nedefra og op” (Lolland – Kulhuse – Vejby – i den rækkefølge) hvis I ikke har en bondegård at bytte med, for et sommerhus, for Vejby er pricy og er et af de mest populære sommerhusområde foruden Skagen og Hornbæk i DK.

Læs min guide til Lolland HER

Og hvis/når I finder drømmehytten, så skriv lige så kommer jeg hjertens gerne forbi med sildemadder og rød sodavand til to (eller fler’) og låner en af jeres liggestole 😉