julegaver til børn
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Umas og Sofus julegaver fra os

Jeg har vist jer hvad jeg giver min mand, far og svoger i julegave HER. Nu har jeg ‘overstået’ de fleste julegaveindkøb (jeg elsker at købe julegaver, og mangler – heldigvis – én endnu, hehe), men ungernes er i hus, og herunder kan I se hvad de får af os. De er for små til at lure på nettet, så fortæl dem ikke noget 😉 I stedet for at give dem en masse bras der nemt går i stykker, eller som bliver gemt væk efter to timer, har jeg gået bevidst efter noget kvalitetslegetøj, som jeg ved vil blive populært hos de forkælede møgunger 😉

LEGETØJ TIL UMA 

Uma er 6 år, og ELSKER bamser og bløde dukker. Og jeg ved at hun bliver ellevild når hun åbner æsken fra Moulin Roty med de 3 små søde dukker i. Petit Monde har det fineste legetøj til børn, med de dejligste farver, i en god kvalitet. Jeg synes det er luksuriøst – også prisen. Desuden får hun nogle hamrende fine magnetiske påklædningsdukker med et eventyr-tema fra Petit Collage, som også laver legetøj lige efter min (og forhåbentlig Umas ;)) smag.

julegaver til børn

julegaver børn

TØJDUKKE – DER FINDES 3 FORSKELLIGE DUKKER FRA MOULIN ROTY (189 KR STK)  // EVENTYR-MAGNET PÅKLÆDNINGSDUKKER FRA PETIT COLLAGE (220 KR)

RYGSÆK OG LEGETØJ TIL SOFUS 

Sofus har kæmpe interesse for hajer, dinosauruser, superhelte og alt der er hurtigt, sejt og farligt! Han er 4 år. Jeg tror at mange drenge på hans alder har de samme interesser?! Efter Uma startede i skole og fik sin egen rygsæk, har han også ønsket sig en ny, sej én. Så dét får han. Rygsækken med hajer på er fra Petit Collage. Sofus ser meget op til sin storesøster og jeg er sikker på at han også vil elske magnet-påklædningsdukkerne, med superhelte-tema fra Petit Collage.

julegave børn

HAJ-RYGSÆK FRA PETIT COLLAGE (299 KR)  // SUPERHELTE-MAGNET PÅKLÆGNINGSDUKKER FRA PETIT COLLAGE (220 KR)

OG SÅ LIGE EN FÆLLESGAVE TIL HELE FAMILIEN…

Hvis I forældre endnu ikke kender Designed Learning er I simpelthen nødt til at lære det danske brand at kende. Jeg får nul kroner for at sige det her, jeg er bare oprigtig KÆMPE fan af pigerne bag designet og deres super kreative hjerner og flotte produkter! Det er to mødre der står bag Designed Learning, og de er sindssyg passionerede omkring deres lille hjertebarn her. De synes, som de fleste andre forældre, at intet slår det gode nærvær i de små familier, og satte sig derfor på taget af den enes hus i Hareskoven for at udvikle et værktøj, der kunne hjælpe og inspirere børnefamilier til roligere dage. Hver dag… (YES!)…

…for med ro i hverdag = Roligere forældre. Roligere forældre = Roligere børn = Højt selvværd + Høj selvtillid & robusthed. Hvem vil ikke gerne give sine børn den bedste dag? Selvom jeg måske ikke altid formår at være den mest cool og tålmodige mor, så prøver jeg, og med Designed Learnings redskaber her, gør det hverdagen nemmere. Det er derfor jeg synes de fortjener et shout out! Ja – for vi har allerede pakket fællesgaven ud (plakat & spil) og bruger den ofte, fx under aftensmaden til at snakke om dagen der er gået, selvom det måske ikke er helt ‘korrekt’ at ‘spille’ under måltiddet. Jeg synes det er skide hyggeligt at gøre det her under aftensmaden, for det holder børnene længere ved bordet og er altså virkelig en god måde at få snakket sammen på.

Ved hvert af deres salg støtter de/du desuden Børns Vilkår <3 Du kan se deres produkter HER. 

Hjemme hos os har vi MADpakken (man er vel snart kostvejleder ;)). Jeg synes den er skide flot, og jeg elsker at der også er rødvin på plakaten 😉 Men man kan også vælge VERDENSpakken med verden og dyr. Den er også åndsvagt fin. I pakkerne hører der ud over de fine to-sidede plakater med fine trærammer også fem forskellige spil med, som hele familien kan spille sammen.

Hvad giver I jeres børn i julegave? 

designed learning

Designed Learning

Designed Learning

Designed Learning

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top