Fisketorvet
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

En dejlig dag der endte i (gluten- og sukkerfri) pebernødder og fedtebrød

Annonce for Fisketorvet

Fisketorvet

Fisketorvet

Efter Uma er startet i skole, har vi ikke haft meget alenetid, da jeg ikke, ligesom med Sofus der går i børnehave, kan holde en fridag med hende. Derfor sætter jeg ekstra pris på en-til-en dagene, som vi har sammen. Sådan én havde Uma og jeg den anden dag, og hun fik lov til at bestemme hvad vi skulle. “Vi skal på Fisketorvet, mor. Der skal vi købe fint julepynt, spise pølsepizza, lege på legepladsen og måske gå i biffen”. Så det gjorde vi. Fisketorvet ligger jo i kort cykelafstand fra Sydhavnshytten. En hel dag, bare os, uden at have travlt 🙂

Det er ikke længe siden vi var der sidst, for at se på julegaveønsker. Måske du læste indlægget om vores julegavebudget?

Fisketorvet

Fisketorvet

Jeg synes det er hamrende hyggeligt at pynte op til jul efter jeg har fået unger. Fordi de elsker det. Sådan er det at være forælder – er de glade, er man selv lykkelig 😉 Vi fik købt lidt (mere) julepynt i både Tiger, Søstrene Grene, Bahne og Normal, som har vildt mange sjove julede ting man ikke anede fandtes. Jeg kan ikke være på Fisketorvet uden at svinge forbi Zara, så dér slog vi også vores folder, efter vi fik god mad på Gorm’s, som serverer (gourmet) pizzaer. I centret er der åndssvagt mange lækre spisesteder – sidst var vi på LêLê, men Letz Sushi lokker også altid! Da jeg boede inde i Kattesundet og var (en fattig) studerende, spiste jeg altid med mine venner på Dalle Valle i Fiolstræde, fordi de har halv pris på deres mad flere dage om ugen. Så kan man altså få fx mørbrad med tilbehør for 90 kr, som jeg husker det. Dalle Valle ligger også på Fisketorvet, og jeg kan se det også er en yderst populær restaurant i centret. Nå, men Uma og jeg fik pølsepizza, som hun kalder salami, og en salat med plukket unghane til moren. Og så bobbede vi måltidet op en en Fanta & Cola – det var fløjtme lækkert!

Fisketorvet

Gorm's Fisketorvet

Vi har tilmeldt os loyalitetsprogrammet på Fisketorvet som giver 4 timers fri parkering, en velkomstgave, en fødselsdagsgave og flere særlige tilbud, konkurrencer og events. Hvis man bor i denne ende af landet, vil jeg anbefale jer at tilmelde jer (gratis).

Vi brugte så lang tid på legepladsen og i butikkerne, og blev enige om at skyde filmen til en anden gang, og i stedet tage hjem og bage julebag og male musedør, som vi havde købt til både hende og Sofus i Søstrene Grene, så vi kunne få rigtig gang i julen. Så efter en bette ingrediensshopper i Føtex, tog vi hjem til Sydhavnen og bagte fedtebrød med romglasur og pebernødder. Uden gluten og sukker sørme – og de blev virkelig gode, så derfor synes jeg selvfølgelig I skal have opskrifterne! 🙂

Sukkerfri fedtebrød

Glutenfru fedtebrød med romglasur

(30 stk)

125 gr havregryn

125 g (plante)smør

60 g kokosmel

4 spsk Sukrin Gold

1/4 tsk hjortetaksalt

Romglasur

Sukrin Melis (evt. almindelig flotmelis, hvis du ikke er sukkerforskrækket)

1 spsk vand

romessens (eller ægte rom, hvis du er en frækkert)

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Smid alle ingredienserne i en foodprocessor og kør massen godt sammen til en dej. Mas den sammen med hænderne til sidst. Form tre lange pølser af dejen, på tykkelse med en større tommelfinger. Mas dejen ned med fingrene, skær 10 snitter på tværs af hver pølse.

Bag dem i ovnen i 10 min. til de er gyldne i siderne.

Lad dem køle helt af og pynt dem med din romglasur.

Opbevares i en tætlukket kagedåse i op til 5 dage.

Sukkerfri pebernødder

(Store) glutenfri pebernødder

Jep, de er nok lidt mørkere og større end du er normalt er vandt til, men lad dig ikke afskrække – de er gode 😉

(30 store /50 små)

100 g (plante)smør

1/2 dl kokossukker

1/2 dl Sukrin Gold (du kan også erstatte denne del med 1/2 dl kokossukker mere)

150 g mandelmel

1/2 tsk hjortetaksalt (det lugter virkelig grimt, men bare rolig… de smager godt, når de er færdige)

1  stor spsk pebernøddekrydderi / brunkagekrydderi kan også bruges

Sådan gør du

Tænd ovnen på 150 C.

Smelt (plante)smør og kokossukker + Sukrin Gold i en lille gryde. Tag det af kogenpladen inden det koger op. Tilsæt resten af ingredienserne i gryden.

Mix det hele med en blender. Sæt dejen på køl i mindst et par timer. Form 30 store eller 50 små pebernødder. Stil dem i ovnen i ca. 25 min. De hæver meget i ovnen.

Lad dem køle helt af inden de spises. Opbevar dem i en tætlukket kagedåse – de smager faktisk bedst efter nogle timer i en kagedåsen, hvor de kan de holde sig gode i op til 5 dage.

Der er altså noget særligt dejligt og hyggeligt over december <3

Find flere sukker- og melfri opskrifter HER. 

Del på Facebook

4 kommentarer til “En dejlig dag der endte i (gluten- og sukkerfri) pebernødder og fedtebrød”

    1. Jo dét kan du – det er bare dejligt nemt i en foodprocessor – særligt fordi den også lige knuser havregrynene ekstra godt sammen. Men du kan sagtens lave uden en maskine 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

10 ting om mig…

…er meget bloggeragtigt. Det ved jeg. Men for helvede, jeg er jo også blogger. Selvom jeg ikke farvekoordinerer mine baggrunde på Instagram, så der eren

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top