LêLê Fisketorvet

Julegavebudget – så meget giver vi gaver for

Annonce for Fisketorvet

LêLê Fisketorvet

I dag hev vi en dag ud af kalenderen og tog hele familien på Fisketorvet. Det er vores lokale indkøbscenter, som vi ofte bruger fordi det ligger en spytklat fra Sydhavnshytten og fordi vi kan finde alt her. Vi lod børnene gå på jagt efter julegaveønsker, da jeg havde en snedig plan 😉 Det er jo Black Friday på fredag, noget jeg egentlig har haft en skepsis overfor, da jeg ikke er fan af overforbrug. Men på den anden side ser jeg ogå fidusen i at man kan gøre sine julegaveindløb i god tid, til særligt gode priser, inden decemberræset. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har kendt til overtræk i mine unge dage. Men efter at have fået to arvinger til Sydhavnsguldet har jeg oppet mig gevaldigt og fået langt mere styr på mig selv, herunder mine penge. Jeg elsker at shoppe, og den kvarte jyde i mig bliver varm om hjertet, når der er gode tilbud 😉 Hvad er egentlig et fint julegavebudget – så meget giver vi gaver for hjemme hos os.

Læs også 5 oplevelses-julegaver på budget 

Jeg synes det er virkelig hyggeligt at snuse rundt og købe julegaver. Men jeg synes ogå det er dejligt, særligt efter at have fået børn, ikke at stresse rundt hele december får at komme i hus med gaverne. Selvom jeg godt kan være lad og lægge en bestilling online, så har jeg virkelig arvet den store glæde ved at gå i fysiske butikker fra min far. Og det har mine unger også. De ville slet ikke hjem igen, men de fik selvfølgelig også lov til at lege på den populære legeplads midt i centret, at pege- og pille ved alt, de synes ville passe ind på deres værelser til jul. Og det var ikke så lidt. Så jeg har en masse at vælge i mellem når jeg fredag morgen tager retur til Fisketorvet og gør julegaveindkøbene (og lidt nyt kluns til den bette Sydhavnsmor i Zara – schh, sig det ikke til Martin 😉 ) til Black Friday. Der er i øvrigt mange særarrangementer på Fisketorvet fredag, som I kan læse om HER.

Fisketorvet Black Friday

Fisketorvet

Fisketorvet

Black Friday Fisketorvet

I der følger med her på kanalen ved at jeg er et kæmpe madøre. Hvad mange ikke ved, fordi jeg deler sunde opskrifter uden gluten og sukker, er at jeg spiser ALT. Jeg har en veninde, som er meget “grøn og rigtig”, og jeg elsker hende for det – fordi hun ikke er hellig. Hun er nemlig monster fan af McD, og under vores barsler hang vi en del ud på “Fiskeren”, som nogle af os lokale kalder Fisketorvet. Og jeg kan godt afsløre der røg en del burgere ned i skrutten. Fisketorvet har seriøst mange lækre spisesteder, så når vi vadede rundt på Vesterbro, hvor min store gik i børnehave og min veninde boede, røg vi ofte ind på én af disse restauranter og spiste frokost. Det gjorde Martin, ungerne og jeg også under vores besøg, og det var edderdylme lækkert! Vi spiste på LêLê. Vi havde ellers svært ved at vælge da fx Gorm’s og Letz Sushi også ligger i centret. Det er ikke så ofte vi spiser ude med ungerne, da det tidligere var så kaotisk, når de ikke kunne sidde stille. Men det kan de nu, så det skal vi helt sikkert gøre oftere, det var hamrende hyggeligt! I forbindelse med jul/Disney snart, har jeg lovet ungerne at tage retur til Fisketorvet, hvor der er skattejagt. Der er ofte gode børnevents på Fisketorvet, og har man medlemskab til Fisketorvet, altså Fisketorvets loyalitetsprogram, får man ekslusive tilbud, konkurrencer, events mm, plus 4 timers gratis parkering, en velkomstgave og en fødselsdagsgave. Man kan tilmelde sig gratis HER. Vi havde selv skattejagt til Sofus 4-års fødselsdag i oktober, og det var et kæmpe hit, så de glæder sig! Så kan vi jo spise os gennem en af de andre restauranter næste gang 🙂

LêLê Fisketorvet

Black Friday Fisketorvet

Fisketorvet

Men hvad er vores julegavebudget så?

Man kan ikke sige at vi har et decideret julegavebudget herhjemme, men ungerne får i år ikke for mere end ca. 500 kr hver i år. Af os. De andre (Martin, svigerne, søster, svoger og mine forældre) får i sidste ende nok ca. for det samme. Julegaveindkøb løber jo altid hurtigt op, men jeg elsker at give gaver, særligt hvis det er noget jeg ved folk har ønsket sig (Uma og Sofus ønsker sig alt i Fætter BR, så jeg behøver ikke være bange for skuffede børn ;)). Mange af de vilde Black Friday tilbud på Fisketorvet bliver afsløret HER, så jeg kan lige holde øje om nogle af de ting jeg har i kikkerten kommer på tilbud. Selv ønsker jeg mig ikke meget andet end en god hårkur, en weekend uden larm og en glad familie 😉

Jeg er nysgerrig på at høre om I har et julegavebudget hjemme hos jer, og i så fald, hvor meget det er på?