Det svære – og det gode ved at være selvstændig
Reklame for Carlsberg
Det kan være svært at skelne mellem arbejde og hobby, når man laver det jeg laver. For min hobby er min levevej, og jeg føler mig hver dag som verdens heldigste kvinde, at få lov til at lave hvad jeg synes aller bedst om. Og oven i købet få penge for det. Ikke altid mange, men penge.
Jeg bager kager flere gange om ugen. Dét er sjovt, og så er det lækkert. Jeg er sammen med mine venner så ofte jeg kan. Dét er hyggeligt. Og jeg er sammen med min familie hver dag. Dét er dejligt. Jeg har altid været glad for at gå meget ud, også før jeg bloggede. Og til stadighed, selvom jeg er godt plantet med røven i Sydhavnshytten til hverdag, sker det at jeg i perioder er lidt oftere ude om aftenen end den gennemsnitlige moder, fornemmer jeg. Både grundet mit arbejde og min lyst. Men nogle uger sidder jeg meget alene i mit hjem og arbejder, og til dét spørger mange mig om det ikke er ensomt at være selvstændig? Fordi jeg her ikke deler hverdagens dagtimer med andre end mig selv og min computer. Men jeg føler mig aldrig ensom. For jeg synes mit job giver mig enormt mange gode oplevelser, sociale stunder, og et særligt fællesskab med andre ‘som jeg’. Andre jeg kan spare med, grine med og blive inspireret af. Fx min agent, Nana – og Miriam, som også er fuldtidsblogger. Vi står på hvert vores ben, men vi står også sammen. Vi bloggere har et særligt fællesskab. På den ene side er vi ‘konkurrenter’ (sådan ser jeg det nu ikke helt, men det er vi vel?!), men vi er også fælles om vores virke, og støtter, hujer og hjælper hinanden når der er brug for det. Jeg nyder virkelig det her fællesskab, og skåler hverdagen ind så ofte jeg kan, fordi jeg er vild med den!
Førhen, i mine yngre, vilde dage, har jeg ofte drukket lidt mere end de anbefalede 7 genstande om ugen 😉 Og det var sikkert også OK, hvis det ikke var hver uge. I dag er jeg blevet rigtig glad for Carlsberg Nordic, fordi den smager hamrende godt, er blid og rund i smagen, hvilket mine smagsløg er vilde med. Det er lidt nemmere at være med på det sociale plan, når der går en fyraftensbajer eller to i den, når man er ude i hverdagen, og som jeg har en tendens til slemme tømmermænd. Carlsberg Nordic er nemlig alkoholfri.
For tiden har jeg travlt med skole – jeg er startet på studiet som kostvejleder, jeg har netop udgivet en e-bog med sunde kager, og jeg har en masse spændende i støbeskeen for fremtiden. Og så har jeg jo en familie, der gerne skal se mig, og omvendt, hver dag efter frit, børnehave og arbejde. Det hele skal hænge sammen. Og det er ikke altid en dans på roser økonomisk, men jeg prøver at finde en løsning, og det lykkes som regel at betale både institution, leverpostej til madpakken og husleje, heldigvis. Jeg føler endelig at jeg har fundet min rette hylde (til trods for månedslønnen i sidste måned kun hed 1300 kr. ) her i livet. Her hvor jeg er nu, hvor jeg hver dag glædes over at stå op til min hverdag, og alle de opgaver der ligger for dagen – bortset fra rengøringen og den slags 😉
Før jeg fik børn var jeg ikke så rodfæstet, vidste ikke hvad jeg ville med mit liv arbejdsmæssigt. Jeg festede meget, havde det sjovt og levede i nuet. Sidstnævnte prøver jeg stadig på, trods for jeg sidder lidt mere solidt plantet i dag, hvilket jeg nyder. Jeg elsker stadig at give slip og ikke lade mig styre for meget af al praktikken, det tror jeg ikke på at jeg bliver glad af. Eller at de rundt mig gør, for jeg er ikke god til at låse mig for meget fast. Jeg flytter mig gerne – sammen med min familie, oplever nye ting, kaster mig ud i nye projekter og drømme. Som fx at rejse, flytte (hvis jeg tør), tage en ny uddannelse og ses med de mennesker jeg elsker at være sammen med, og bevare det fælles-og venskab jeg har mine (gamle) venner.
Hvis der er noget man har lyst til, så skal man gå efter det. Også selvom det virker uoverskueligt. Min mand tog en ny uddannelse, som han færdiggjorde som 37-årig, selvom vi har to børn, har mange faste udgifter og en til tider presset (økonomisk) hverdag. Jeg gør det samme nu. Fordi det aldrig er for sent at lære nyt, at starte på noget nyt. Og det er jeg virkelig glad for, for ellers havde jeg i dag ikke lavet det jeg hver dag elsker at stå op til – mit (lidt usikre) liv som selvstændig. Men hold nu fast, hvor jeg elsker det. Ikke usikkerheden, men min hverdag. Og selvom det for mig er livet lige nu, kan jeg – og vil jeg, ikke vide hvad jeg laver om 10 år. Måske arbejder jeg i en børnehave og elsker det? Måske bor jeg i Australien og plukker æbler. Måske har jeg skrevet en bog mere. Måske ikke. Men dét er sgu da også meget spændende, at det er uvist.
Livet er spændende, hvis man vælger spændingen til. Jeg prøver i det mindste, også selvom det ikke hele tiden er toppen. Men man kan ikke gøre andet end at prøve. Så skal det hele nok gå.
