May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

GUIDE: Det skal du opleve på Lolland

Reklame for Flexbolig

Flexbolig guide Lolland Lolland guide

Tre dage på Lolland var ikke nok for mig. Jeg elskede roen og naturen – og alle de oplevelser vi fik med os, da vi i forrige uge var på forlænget weekend med hele familien i Errindlev, på Lolland. Derfor har jeg lavet en guide! Vi havde lejet et sommerhus, ja, faktisk en gård som var super godt indrettet med fire soveværelser, stor stue med åbent køkken, og et pool/bordtennis-rum, hvor vi hver aften opholdt os. Og det var hér jeg – og resten af familien – blev lune på ideen om en Flexbolig i Syddanmark.

Som før fortalt har vi længe kigget på huse, og faktisk også budt på et. Men vi havde ikke kigget Sydpå, da vi ikke rigtigt kendte til området og alt det Lolland byder på. Til nu. Efter vores besøg på den charmerende gård, et stenkast fra havet, i de smukke grønne omgivelser, fik vi øjnene op for en ny mulighed. I Syddanmark kan vi få langt mere for pengene ved at købe en Flexbolig, som er en helårsanvendelig bolig blot halvanden til to timers kørsel fra København. På den måde kan vi både få den landlige idyl, som jeg dagligt sukker efter, og som jeg ser mine børn er vilde med når vi kommer ud af byen, samtidigt med at jeg ikke behøver at tage den store beslutning om et permanent flyt fra min kære Sydhavnshytte.  For en Flexbolig kan det hele – agere sommerhus når vi har brug for det, og varme vores fødder om vinteren, når vi vil stikke af og komme ud i naturen. Her er ingen bopælspligt på Flexboligerne, trods for de er helsårsanvendelige, og det er jo lige præcist dét der er så hamrende attraktivt! Følelsen af at komme helt væk fra hverdagen fik vi under vores ferie på Lolland, og det er en følelse jeg længe har søgt. Her kan vi måske finde den bolig vi længe har drømt om, endda til en rigtig god pris.

Fuglsang HerrregårdFuglsang KunstmuseumFuglsang Kunstmuseum

Under vores Lollandske besøg, var vi forbi Fuglsang Herregård, der ligger i forbindelse med Fuglsang Kunstmuseum i Guldborgssund. Desuden kørte vi Nysted, en meget charmerende lille havneby, med de fineste huse jeg længe har set. Dér har vi efterfølgende kigget efter en Flexbolig til familien, da vi blev helt forelskede i den lille by, med det fine torv og havn. Her var stille – men smukt og hyggeligt, og byen havde alt vi behøver; god udsigt, nogle små lokale butikker og et supermarked. Mere behøver man vel ikke. Det skulle lige være et pool-bord og et dartspil 😉

De tre største byer på Lolland er Nakskov i vest, som jeg endnu har til gode at besøge, Sakskøbing og Maribo. Sidstnævnte besøgte vi om fredagen. En lille, fin provinsby med små kulørte huse og en masse gode genbrugsforretninger, hvor vi fik os nogle gode kup.


Knuthenborg SafariparkKnuthenborg Safaripark

5 ting du kan se i Maribo

  • Knuthenborg Safaripark – et must, når du bevæger dig på de Lollandske kanter. Her kommer tigere, aber, ulve, næsehorn, giraffer og zebraer helt tæt på, imens du kører i egen bil gennem den kæmpe store dyrepark, i de smukkeste omgivelser. Både en stor oplevelse for børn og voksne!
  • Frilandsmuseet
  • Cykeltur på Lolland-Falster – start med en gåtur ned af gaden i Maribo og cykel videre ud i det flade landsskab. Der er mange gode ruter, bare spørg Google 🙂
  • Bangshave – her kan du spise god mad
  • Naturpark Maribosøerne – det fredede naturområde Maribosøerne ligger i et smukt herregårdslandskab omkranset af marker, enge, moser og skove. Området har et fascinerende dyreliv og en spændende kulturhistorie, og her kan du fx sejle en tur med “Anemonen”

 

10 steder jeg vil besøge på mit næste visit

  • Frederiksdal Gods! Her har de gang i en dansk vinrevolution. De producerer vin, som ingen har gjort det før. Og det gøres med de bedste råvarer, som det nordiske klima kan frembringe. En vinelsker som jeg skal helt sikkert forbi godset!
  • Dodekalitten– er 12 stenstøtter, hver syv-otte meter høje, hvor de øverste 2 meter er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum af en cirkel med 30m indvendig diameter. Stenstøtterne rejses uden synlige fundamenter, og de synger! Det skulle være helt eventyrligt!
  • Krokodille Zoo på Falster! Min mor ville faktisk have fat Sofus, der er vild med krokodiller, med i denne zoo i foråret, men det blev ikke til noget. Dét skal vi prøve næste gang. Her er Europas største krokodiller og man kan også opleve slanger, aber og kæmpeskildpadder, og som det eneste sted i Danmark kan man også se træleoparder!
  • En guidet tur på “Herregårdslandet”, hvor man kommer indenfor på de store herregårdet på Lolland og Falster, og se hverdagen og hvordan der ser ud bag kulissen
  • Besøge de lokale gårdbutikker (se her)
  • Jeg er faktisk ikke normalt til heste (jeg er bange for dem!), men jeg gad virkelig godt på en naturoplevelse på hesteryg på Lolland! Der er mange steder du kan leje en hest og tage på oplevelse mellem herregårdene og naturen
  • Min fætter er professionel travkører, og jeg har altid været fascineret af sporten. Jeg har sågar vundet penge på travløb, heh. i Nykøbing F. kan man tage på travbanen og opleve klassisk hestevæddeløb. Dét er der altså noget helt særligt ved. Husk kikkerten og hatten 😉
  • Lokale smagsoplevelser – jeg elsker at få lokale smagsoplevelser, og vil gerne besøge steder som Gedser røgeri, Sakskøbing Madhus, Det økologiske gartneri Plantagen, og Frederiksdal Gods
  • Øerne i Smålandsfarvandet. Der er ikke noget så charmerende som ø-liv. Fra de hyggelige havnebyer Kragenæs og Bandholm på den lollandske nordkyst kan man sejle ud til de tre fine småøer Fejø, Femø og Askø-Lilleø i Smålandsfarvandet
  • Tage ned til alle de små havne på Lolland. Her er så hyggeligt og jeg vil så gerne opleve langt flere end vi nåede at se.

Der er så meget at komme tilbage til Lolland for at udforske og opleve. Jeg glæder mig til næste gang. Har I nogle tips til Lolland, så hold jer endelig ikke tilbage med at tippe i en kommentar herunder, det er altid dejligt med god inspiration <3

Errindlev Lolland Errindlev LollandErrindlev LollandFlexbolig LollandDigevej Errindlev Lolland

Del på Facebook

18 kommentarer til “GUIDE: Det skal du opleve på Lolland”

  1. Som ægte lollik (nu bosiddende i sydhavn😉) er det rart at læse positiv omtale i forhold til lolland 👍 Der er mange unikke steder og naturen er skøn. Hvis I kommer forbi en sommer, så vil jeg klart anbefale en tur med museumsbanen fra Maribo til Bandholm. Hvis man er til øl, er krenkerup bryggeri klart et besøg værd. Og ej at forglemme kajak tur på søerne fra Maribo kajakklub🤗

    1. Hej Sydhavnsven 🙂 Lyder dejligt, jeg ,¨prøve museumsbanen fra Maribo næste gang og alt det andet, er sikker på min mand Martin vil elske bryggeriet 😉

  2. Helsehuset og Fair Trade i Nakskov vil helt sikkert være noget for dig og så kan du spise og drikke sundheder hos Stine & Leo. Du finder alle tre i gågaden 😉

  3. Der er også hele området ved Rødsand. Det er et naturområde hvor der er fredet for adgang i yngle sæsonen, men resten af året kan man få sig en dejlig naturoplevelse på denne tange. Hvis i tager til Sakskøbing så tag også ud omkring Oreby hvor hele fjorden kan ses og der er kig helt op til Guldborg. Oreby kro er også et must! Der er i det hele taget mange dejlige steder og det er nemt og hurtigt at komme både længere sydpå (Tyskland) og retur nordpå. Når i er klar til også at kigge på Falster så sig til, der er også ufatteligt mange flotte og interessante steder.

  4. Turi stistrup

    Hejsa sydhavnsmor.dk
    Velkommen til det Lollandske paradis 🤗
    Ja , her er et stort skattekammer at oplevelser af en hver art.
    Kan se i har været ved herregården Fuglsang og kunstmuseum , var i da også ude ved Skejten som ligger samme sted, et helt fantastisk smukt uberørt landskab med 300 år gamle Ege absolut et besøg vær, man kan gå rundt langs kysten og vender tilbage til parken ved Fuglsang, husk gummistøvler da der kan være ret vådt, området afgræsset af køer fra maj til november, fantastisk at gå tur forbi disse smukke køer, der er et helt fantastisk lys derude, tag madkurven med og nyd det smukke skue🤗
    Jeg har nydt at bo i skejtehuset i syv år, som ligger lige ud til Skejten og har gået Skejten turen dagligt som er ca seks km med mine RR.
    Bor nu i Nysted.

    Nysted og Aalholm skov er absolut et besøg værd, her er også helt fantastisk smukt med flere rigtig gode spise steder.

    Mange hilsner Turi

    1. Nysted er sååååå hyggeligt, vi kørte indenom fordi mine forældres gamle båd har ligget der tidligere 🙂

      Jeg SKAL tilbage snart! Tak for de gode, gode tips <3

  5. Jeg haaber I faar jeres flexbolig. Nysted byder ogsaa paa en rigtig flot middelalderfestival i august som ungerne vil elske. Lige efter det har de kapsejlads med flotte store gamle traeskibe. Er du Matador-fan maa du en tur til Gedser og se banegaarden, Korsbaek banegaard. Det var ogsaa dernede de hentede Ditte Graaboel i serien The killing. Gedser byder ogsaa paa et godt roegeri, dejlig tur langs stranden hvor man kan finde baade rullesten, kaettelys og rav ( hvis man har oejne for det). Kan du lide at strikke maa du absolut ind i Betty Garn i Nykoebing og hilse paa Anne-Lise. Ogg jeg kunne blive ved.

    1. Sikke en masse gode ideer du kommer med. Wow, det lyder spændende og fedt. Jeg glæder mig til at komme tilbage. Vi kørte indenom Nysted og jeg må sige jeg sjældent har set så charmerende en by 🙂

  6. Susanne Rommel

    Hej sydhavnsmor
    Vi flyttede teltpælene fra Valby til Lolland for 28 år siden og bor nu lidt udenfor Nakskov.
    Har aldrig fortrudt at jeg gav mine tre børn hvoraf de to er født hernede, en mulighed for en barndom med højt til loftet, naturen og nærheden i et lokalsamfund.
    Vi har taget den lollandske ånd til os og vil derfor gerne inviterer jer til en kop kaffe og en snak og et møde med os der tog springet og stadig trives med det❤️👍

  7. Du har helt ret i at Nysted er en skøn by. Den har også Danmarks hyggeligste havn, hvor man kan købe de lækreste is om sommeren. Ved Ålholm slot kan man gå ad ” alverdens gang” og opleve en indsø med skarver og mange andre forskellige fugle. Et særsyn for guder! Fortsæt helt ud til Stubberup, som er et idyllisk lille sted med de yndigste huse og også en hyggelig havn.

  8. Dejligt at læse positiv om vores sydhavsø, og velkommen tilbage til flere besøg, jeg giver gerne en guided rundvisning 😊
    Gårdbutikken på Hotel Sakskøbing, Oreby Kro og Traktørstedet på Krenkerup Bryggeri. Besøg Saxenhøj besøgsgård og Haveskoven med børnene, der kan brændes en masse krudt af og samles sund appetit. I Super Brugsen i Sakskøbing finder du mange gode lokale leverandører.
    Når I er i Maribo om sommeren, så køb en is I Søpark Kiosken, de er kæmpe store. Sælsafari fra Nysted er også en oplevelse.
    Cryo vin på æbler fra Stokkemarke må du også prøve.
    Der er så mange steder og gode madoplevelser du har til gode.

  9. Pia Maj-Britt Køppler

    Hej sydhavsmor
    Prøv at besøge ERRINDLEV MEJERI åbent fredag og lørdag kl 10 til 14. Mejeriet har mere end 1400 forskellige spisestue stole og 2 loppebutikker.
    Sidste søndag i Maj er der kæmpe loppemarked/bymarked
    Første weekend i november afholder bankoklubben JARUN Efterårsmarked i Errindlev Hallen.

  10. Marielyst på Falster er også noget af en perle for børnefamilier med skøn lang og bred sandstrand og grundpriserne er noget lavere end nord for København. Der er mange skønne perler på både Lolland og Falster.

    1. Ja, dér har jeg kun hørt godt om. Der er helt sikkert mange skønne steder på Lolland og Falster, det eneste minus for os, er at vi ingen bil har. Det skal derfor være nemt at komme til uden bil 🙂

  11. hej med dig … sikke en spændende side du har med liv og sjæl … du skulle, når du har tid og lyst til at opleve et helt unikt sted og se noget god kunst, besøge mig i mit gamle hus, der ligger i udkanten af Kristianssæde skov, tæt ved det lille slot og slotspark

    bedste hilsen fra finn

  12. Kære alle, da I jo lader til at kende Lolland og Falster rigtig godt, håber jeg det er okay at stille et spørgsmål her. Vi er en familie der også leder efter flexbolig i området. Det er vigtigt for os at stedet ligger maks 4km (en cykeltur) fra et sted hvor man kan bade. Det behøver ikke være en sandstrand, men vi er mere til havvand end fjordvand med alger. Hvilke områder kan I anbefale? Vi kender selvfølgelig godt til kysten langs Gedser og nordpå. Det er mindre badesteder vi søger.

    1. Kære Charlotte, jeg håber nogle kan hjælpe. Jeg kender ikke selv Lolland eller Falster godt for jeg har kun været der i forbindelse med Flexbolig-udlejlingen som var fantastisk, så håber nogle andre kan hjælpe og at I finder et skønt sted kh May

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top