3 instagrammere jeg elsker at følge

Jeg følger 797 instagrammere, her i blandt mine venner – men også mange jeg bare stalker fordi (de pretender) at de har et mere spændende liv end alle os andre 😉 Jeg deler jo selv en masse ballade på @sydhavnsmor.dk, om alt fra den omgang havrefras jeg kører ned om morgenen til hvilke programmer jeg vasker mine underhylere på 😉 Her tipper jeg om 3 instagrammere jeg følger – som ikke pretender, men bare er seje af natur:

 

Instagrammere

 

Meyermor

Heidi er mor til tre; Filippa og Rio, som pt befinder sig i hhv. USA og Hong Kong, hvor de går i skole, samt verdens sjoveste unge, Nova på 3 år, som bor sammen med Heidi og Peter på Bryggen i København. Heidi er desuden pap-mor til William på 10, stewardesse for SAS, uddannet jordmoder og forfatter. Hun har netop udgivet en bog “Meyermetoden – den naturlige epidural” som er en fødselsforberedelsesbog til kommende forældre- Bogen viser en fødsel, hvor både den fødende og fødselspartneren tager en aktiv rolle i at fremme fødslens potentiale og opnå en kortere, mindre smertefuld fødsel, hvor der føles mere kontrol, overskud og glæde. En must-have bog til den kommende forælder, uanset om du har prøvet det før eller ej.

Heidi er enormt underholdende at følge som Københavnermor med tusinde bolde i luften, sjove, søde børn og et travlt liv både hjemme i hytten på Bryggen og ofte på den anden side af jorden i Tokyo eller hvor hun nu befinder sig på en af sine langdistance rejser med sit arbejde.

 

Far til fire piger 

Måske du tænker at du allerede kender Allan – far til fire piger? Han har nemlig en fortid som hååååt sanger. Hans syngende karriere startede i Popstars, dengang vi allesammen var pur-unge. I dag arbejder han i både ind- og udland for modebranchen, bor i en villa i nordsjælland et sted jeg aldrig heeelt har opsnappet hvor er (trods for jeg faktisk kender denne skønne mand), men jeg ved han bor pænt, det har jeg nemlig set på IG. Allan er far til fire super søde piger, som jeg fx har ferieret et par gange med i Norge, har en pæn og sød kone, der ofte har weekendvagter (jeg stalker dem totalt!) 😉 Og så er Allan meget aktiv på sin IG-profil, hvilket er godt for mig, så jeg rætti’ kan snage 😉 Følg Allan hvis du lige står og mangler en mand i dit liv der kan gøre din dag bare liiiidt bedre 😉

 

Miriam Poulsen

Du troede alle kattedamer var sådan nogle der forkælede deres kat som var det et barn? Jep, sådan er de – inkl. Miriam 😉 Miriam, som jeg er kæmpe fan af både på de sociale medier og privat (hun skriver så pissegodt og ærligt om ting mange ikke tør tage hul på, men mange kæmper med og deler de SJOVTESTE  læser-hemmeligheder). Hun er kvinden bag tagget “FrankForPresident” – Frank var en grå, ulden hankat, som med stor sorg, både for Miriam og mange tusinde følgere, afsluttede livet i en meget høj kattealder i sommers. Frank var ikke bare en kat. Han var en kat hele Danmark ledte efter for blot en måned siden. Men det kan du læse meget mere om – og om en MASSE andet, fx bog-anbefalinger, Ben&Jerry’s, rejser (særligt til USA) og meget mere, ovre på Miriams Blok.