Her er efterårets 13 bedste kvindebøger!

Annonce

MofiboMofibo

“Jeg lyttede til bogen på Mofibo”, sagde damen der stod foran mig i køen i Irma på Mozartsvej, til damen i kassen. Jeg stod spændt og lyttede på deres længere samtale, som snøvlede køen her i Sydhavnen (hvilket jeg elsker ved bydelen – der er altid plads og tid til en snak mellem de lokale) så jeg glemte at jeg skulle mødes med en veninde et kvarter senere. Jeg prøvede at fange hvilken bog de snakkede om – “Glæden med skeden” – alligevel friskt at snakke om dér i køen, over et par auberginer og en liter mælk med en fremmed kvinde, heh. Ikke bare når jeg ferierer i det asiatiske er jeg stor tilhænger af Mofibo. Når jeg laver mad, er jeg nemlig begyndt at lytte til e-bøger og når jeg går lange ture et par gange om ugen, som er min primære form for motion, lytter jeg til e-bøger. Om aftenen både lytter og læser jeg i sengen. Mofibo udbyder flere tusind e- og lydbøger, også alle de nye, og jeg elsker den tjeneste helt vildt! Så meget at jeg har bedt dem om at få en kode der giver jer skønne læsere GRATIS adgang til hele deres boghimmel i 30 dage; koden er SYDHAVNSMOR. Helt uden binding 🙂 

Jeg oprettede mig HER (det tager få minutter) og så loadede jeg ligeså hurtigt appen ned på min telefon og tablet og var med det samme igang med at lytte og læse! Du kan gøre det samme – altså tilmelde dig HER. Så kan du snakke med os andre i køen i supermarkedet om alle de spændende (kvinde)bøger der ligger på tjenesten 😉

Læsning er for mig en pause fra det hele – her trækker jeg mig ud af det virkelige liv og ind i en anden verden. Ikke at jeg ikke bryder mig om min egen verden, men det kan være så yderst befriende og lærerigt at drages ind i et andet univers.

Jeg har læst mange bøger i mit liv, primært før jeg fik børn – pga. overskuddet og trætte øjne, blev det desværre til færre efter. Men overskuddet er ved at vende retur, og de dage det ikke er her lytter jeg til bøgerne, der læses op i stedet – det er helt vildt genialt!

Nogle af de sidste bøger jeg har læst er af Maria Gerhardt (som jeg netop nåede at interviewe inden hun gik bort) og Hella Joof. Men jeg har altid også været stor fan af Jan Sonnergaards bøger – “Radiator” elskede jeg!!!

 

13 kvindebøger til efterårslæsningen

De her 13 bøger er jeg sikker på de fleste kvinder vil æde råt. De ligger alle på Mofibo, sammen med et HAV af andre bøger. Jeg har endnu ikke ledt efter en jeg ville læse eller lytte til, som jeg ikke fandt. 

 

Glæden med skeden

Er du sikker på, at du kender dit eget underliv? Selv om kvindens kønsorganer ikke ligefrem er en ny opdagelse, er der utrolig meget, kvinder ikke ved om deres eget køn. Ved du for eksempel, hvorfor det gør ondt, når du har menstruation? Om jomfruhinden findes? Hvorfor det kan være svært at få orgasme? Hvor længe du kan vente med at få børn? Ved at kombinere anerkendt medicinsk viden med den nyeste forskning, giver GLÆDEN MED SKEDEN, på en letlæst og morsom måde, svar på alle de spørgsmål om dit underliv, som det ofte er vanskeligt at stille.

 

Sandheder fra en løgner

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte. Som chefredaktør på et modeblad levede Julia Lahme af at vise glansbilleder af det perfekte liv. Da hun mister sit job, rammer det store spørgsmål hende: Hvad er sandheden om hendes eget liv, nu hvor glansbilledet af karriere og succes krakelerer? SANDHEDER FRA EN LØGNER er en personlig fortælling om kvinders livsløgne. Hvilke løgne om familien, kærligheden, jobbet og vores ambitioner prøver vi at lokke andre – og os selv – til at tro på? Er identitet noget der står på et visitkort? Og må man overhovedet lyve? (Hvis ja, hvor tit?) Med humor og selvironi afdækker Julia Lahme feltet mellem karriere-, familie- og kærlighedsliv som et minefelt af løgne. JULIA LAHME (f. 1977), cand. mag. i etnologi og tidligere chefredaktør på dansk Cosmopolitan. Hun har udgivet de selvbiografiske bøger Hvor lagde jeg babyen – afsløringer fra en nybagt mor og Sig farvel – hvad præster ved om sorg. I dag arbejder Julia med branding, pr og markedføring for større og (meget) mindre virksomheder. Lydbogen er indlæst af forfatteren.

 

Manifest

Endnu en Lahme-bog: I denne personlige og humoristiske essaysamling rapporterer Julia Lahme fra sin generation, som nu endelig er ved at være voksen. Hvad den har lært, hvad den skal nå og hvordan den egentlig har det med at blive ældre. Med sin ærlige og varme tilgang, og samtidig skarpe pen giver Julia Lahme læseren mulighed for både at genkende sig selv og få øje på sine blinde pletter.

 

Båven om Gud

Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv. Båven om Gud er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne. Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om – kærlighed.

 

Transfervindue

Transfervindue er en utopisk fremstilling af Nordsjælland som et stort luksuriøst hospice. Alle går i hvidt. New age-nonner dyrker medicinsk cannabis på stranden. Internet og musik er forbudt, til gengæld kan man vinterbade med overlægen. Indimellem er der ætsende tilbageblik til livet som terminal kræftpatient, ellers slentrer vores hovedperson og hendes ven Mikkel rundt, taler om firserne og om, hvordan de gerne vil dø. Indimellem griner de, af de raskes fejl. Trehundrede og firs dage har jeg været her, det ved jeg, for jeg ridser streger i væggen til venstre for min madras. Jeg har to værelser og en væg med billeder af dem, jeg holder af. Jeg har en væg med billeder af dem, jeg har forladt. Jeg pakkede tyve kilo og ringede efter en vogn, da jeg mødte en gammel ven, der havde mødt dig. Han var egentlig gået forbi, men dvælede alligevel ved butiksdekorationer ved Illum og fulgte dig med øjnene ned ad Købmagergade. Han kunne ikke genkende dig, det sagde han, han holdt i min arm, og han talte stille: ”Sorgen har sat sig i hendes ansigt.”

 

Amagermesteren

Maria Gerhardt skrev virkelig godt og levende, derfor endnu en anbefaling: Med Amager som scene har Maria Gerhardt skrevet en digtsamling om sejre og nederlag og om præcis det sted på banen midt imellem mand og kvinde. Høkeren står og hænger omkring trænerskuret jeg vinker til ham han vinker tilbage med en øl i hånden han plejede at styre Sjællandsbroen bestemte hvornår klappen skulle gå op så skibene kunne sejle igennem det er min farfar der adopterede min far der adopterede mig der har adopteret min søn min farfar råber og selvfølgelig er jeg bedre end nogensinde manglen på biologi kalder på præstation

 

Hjælp min kæreste er skruk

Allan lever det perfekte liv. Han er på sjette år kæreste med den smukke Laura, nusser rundt med sit studiejob i Øst for paradis og skriver på sit uendelighedsprojekt – specialet om idolet Woody Allen. Lauras far sponsorerer ovenikøbet deres smukke byhus midt i Aarhus. Det er nemt at flygte fra virkeligheden, når man har en god film, man kan se og et godt Woody Allen citat dækker de fleste situationer. Alt er fryd og gammen indtil Laura pludselig midt under akten fortæller ham, at hun vil have et barn. Laura er en planlægger. Hun vil videre med livet. Hun vil faktisk det hele på én gang – karriere, et smukt hjem og en lille familie. Allan synes, det er svært at leve op til Lauras krav. Lettere bliver det ikke, da en konkurrent pludselig dukker op i form af Lauras ekskæreste, der nu er succesfuld ejendomsmægler. Hjælp min kæreste er skruk! er en underholdende historie om det moderne parforhold og om hvor vigtigt det er at finde sig selv, før man kan finde hinanden.

 

Summer Karlsson 2

Summer Karlsson og Yousef er tilbage i den humoristiske og livsbekræftende feelgood-serie. Summer har opnået et stort vægttab, og selvom hun stadig er langt fra sit mål, er hun lykkelig. Hun misbruger ikke længere mad og medicin, hun arbejder som privatdetektiv, Sonny er stadig hendes kæreste og så har hun tilmed fået kontakt til både sin far og en ny ven på designstudiet. Lykken varer dog ikke ved, og Summer står pludselig overfor et svært valg. Hun vil gerne flytte hjem til Sonny og hans fire børn, men savnet til Yusef tager hurtigt over. Dilemmaet tærer på deres begges parforhold, og inden Summer får set sig om, befinder hun sig endnu engang i et stort hjerteskærende kaos. Samtidig har hun konstant kvalme og en underlig trang til gulerødder.

 

Mit knap så perfekte liv

Græsset er altid grønnere – med det rette filter! Katie Brenner har det perfekte liv: en lejlighed i London, et glamourøst job og et supercool Instagram-feed. Ok, så sandheden er, at hun lejer et lillebitte kosteskab af et værelse, har en rædselsfuld pendlertur hver morgen for at møde på arbejde, hvor hun har et intetsigende, administrativt job, og det liv hun deler på Instagram er egentlig ikke hendes. Da Katie møder firmaets nye direktør, Alex, som er sjov og charmerende og interesseret i hendes ideer, fornemmer hun at hendes held er på nippet til at vende – indtil hun opdager, at han har en affære hendes Katies supersuccesfulde chef, Demeter. Og Katies knap så perfekte liv braser helt sammen, da Demeter fyrer hende, og Katie slukøret og jobløs må flytte hjem til sin far, der er ved at etablere en luksuscampingplads langt ude på landet. Da Demeter og hendes familie ved et tilfælde booker en ferie der, ser Katie en chance åbne op. Men skulle hun prøve at få hævn over den kvinde, der knuste hendes drømme? Eller prøve at få sit job tilbage? Måske har de mere til fælles end det ser ud til, måske har hun taget fejl af Alex, og måske har Demeter – kvinden, der tilsyneladende har alt – i virkeligheden ikke så idyllisk et liv. Og hvad er der egentlig galt med ikke at være helt perfekt? “Vil helt sikkert få dig til at grine højt … denne her bog kan ikke undgå at gøre dig i godt humør.

 

Guds bedste børn

Simon er netop blevet løsladt fra spjældet og er flyttet til Sydsjælland for at skabe en ny og sikker tilværelse for sin lille familie, selvom fortidens dæmoner og det hårdkogte bagland konstant spøger i baggrunden. Mickey pønser på at flygte fra det sikrede ungdomsfængsel, hvor han driver personalet og de andre indsatte til vanvid. Og i Holmbladsgadekvartet på Amager forsøger Jamil efter en psykiatrisk indlæggelse at få sit liv på sporet igen, men kan ikke slippe tanken om at hævne sig på Mickey og Simon, som for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel i en rus af afstumpet had. Guds bedste børn er en skildring af unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, skyld, skam og forsoning. Denne bog skal din mand helt sikkert også læse!

 

Syv satans lange dage

”Syv satans lange dage” er en roman spækket med humor, sarkasme, tempo og sproglige finurligheder. Den er en sand fornøjelse at læse og sætter gang i lattermusklerne. Samtidig præsenterer den læseren for de overvejelser man kan stå overfor når man finder ud af at ens partner er utro og sætter hverdagsproblemerne på tavlen. Du finder derfor en god blanding af alvor og humor der er pakket ind i en kærlig og sjov fortælling.

 

Blodspor

Et postbud gør et makabert fund i et parcelhus på en hyggelig villavej nord for København, – her er en familie blevet dræbt, mens de sad rundt om middagsbordet. Privat kæmper Rebekka Holm med at acceptere den forfærdelige situation, hun selv befinder sig i efter, at hendes elskede Niclas blev stukket ned i Finland. For ikke at bryde helt sammen, graver hun sig ned i sagen om massedrabet. Det viser sig, at der findes en overlevende datter, og da hun forsvinder sporløst, kommer Rebekka og hendes kollegaer på sporet af dybe, grusomme hemmeligheder, som hidtil har været godt gemt bag den pæne facade.

 

Mødre og døtre

Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. Det har de valgt at fortælle om i denne hjertevarme og tankevækkende bog om forholdet mellem mor og datter. Det er naturens orden, at vores mødre dør, før vi selv gør, og derfor forventes vi at kunne håndtere tabet. Men når vores mødre dør, mister vi det menneske, vi har kendt længst – den, vi på godt og ondt har spejlet os i. Tabet er ofte langt større, end vi aner og vil indrømme. De fortæller her om deres oplevelser og erfaringer – om forløbet op til dødsfaldet og om sorgen og savnet. De ser også tilbage på deres mødres liv og tid og deres forhold til dem. Journalist Lene Johansen har været med under de fires samtaler. Hun har lyttet og spurgt og skrevet de mange ord sammen i en indimellem barsk, men også hjertevarm og humoristisk dialog om det, som næsten alle oplever, men alt for tit står alene med. Bogen udkom første gang i 2010 med titlen Min mor er død. Den nye udgave indeholder et nyt forord samt nye kapitler, hvor de fire kvinder fortæller om tiden efter. Har de år, der er gået, og de oplevelser, de f.eks. har haft med alvorlig sygdom, sat tabet i nyt perspektiv?

Brug koden SYDHAVNSMOR, når du tilmelder dig Mofibo, så får du 30 dages fri boghimmel, uden binding <3 

Hvilke bøger kan du anbefale? 

Mofibo

Kommentarer (2)

  • Spændende bud på hvad jeg skal læse næste gang. Tak. Har du læst noget af Anne Mette Hancock. Jeg slugte hendes to krimier på en weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *