Glutenfri opskrifter

Mine 5 mest besøgte opskrifter #august18

En lille føljeton jeg starter nu er at samle op på de mest besøgte opskrifter hver måned i et indlæg. Fordi jeg ved I elsker opskrifter, og I for hulan da ikke skal gå glip af nogle af dem! Alle mine opskrifter er glutenfri og sukkerfri – og smager djævelsk godt, hehe. Her får I opskrifterne på det bedste mel-frie franskbrød ever – der smager som ‘et rigtigt’ franskbrød, men er lavet efter LCHF-principperne, en super lækker milkshake, uden sukker – der smager af Københavnerstangen (isen, ja!), de lækreste vafler, æblemuffins og en af mine favorit-aftenmåltider! Værsgo’!

Glutenfri opskrifter

Her er august 2018’s mest besøgte opskrifter. Alle er gluten- og sukkerfri:

Verdens bedste melfri franskbrød med sprød skorpe!

Ærte-edamamecreme med ris og quinoa på 20 minutter (vegansk)

Sundere Københavnerstang-milkshake af 3 ingredienser

Sunde æblemuffins uden mel og sukker

Sprøde og sunde vafler af 3 ingredienser (også laktosefrie)

Jeg forhørte mig på min Instagram @sydhavnsmor.dk 

om der var stemning for endnu en føljeton hvor emnet er “Vis mig dit køleskab”. Men kan I ikke skrive i en kommentar herunder, hvem I synes det kunne være sjovt at besøge for at snuse i deres køleskab og høre om deres valg? Jeg rå-elsker jo “Kender du Typen” på DR1, og har tidligere afsløret nogle hemmeligheder om mig selv, bl.a. at jeg altid ser dem på nettet, og zapper frem til slutningen af programmet, for at se om det er en jeg gider at spendere 45 min. på at fise rundt hjemme hos. Derfor søde venner – lad mig endelig vide, hvem I godt gad at snage hos.