Man kan godt leve og bo billigt

I vores bette land, vælger de fleste af os selv. Ikke alle, men størstedelen – hvordan vi gerne vil leve og bo. Og gud hjælpemig, det er dyrt at bo i byen, men vi er heller ikke tvunget til det. Der findes mennesker der bor udenfor – som også synes det er livet 😉 Det behøver ikke at være dyrt at leve og bo. Men hvad er livskvalitet?

Jeg bor i en fem-værelses lejlighed i Sydhavnen, som I der følger mig på Instagram @sydhavnsmor.dk har set indendøre. Den scorede vi hamrende billigt i 2013, mangler ingen plads, selvom jeg ofte sukker over længslen på flere m2 og en have. 

Men mine faste månedlige udgifter synes jeg bestemt ikke ligger i den lavere ende. Men det er et valg; vi har alle hvert vores rum (Martin og jeg deler dog) samt en stor stue og en stort åbent køkken med spisestue, plus to altaner. Det lyder som et mindre palads, det er det dog ikke… men det er perfekt til os – jo flere m2 jo mere rengøring, og eftersom det er parforholdets største udfordring (jeg er ikke rengøringstypen), er det nok bedst vi ikke boltrer os i mange flere end hvad vi har nu.

Mine underboer er hamrende inspirerende. De har valgt at indlogere sig i en to-værelses, 3 personer, to voksne og et lille barn. De synes småt er godt. Manden arbejder fuldtid, kvinden går hjemme (eller rettere sagt; er mega aktiv) med den lille. Således har de ingen udgift til daginstitution og med en (hvad jeg forventer ud fra jeg kender mandens position) gennemsnitlig indkomst klarer de sig glimrende. Jeg kan da se på IG, at de spiser økologisk og alt muligt 😉 Nok rejser de ikke til de varme lande hele tiden, men det er en prioritering de har gjort sig, og jeg synes den virker hamrende fornuftig.

Men kunne jeg selv?

Jeg ved det sgu ikke. Vi boede i Kattesundet til Uma var halvandet, på 70 m2. Jeg fik lidt klaus over for få m2 at boltre sig på, trods for vi havde direkte udgang til den mest charmerende lille baggård i Indre by. Jeg synes ikke den indre by var oplagt for små børn, eller måske nærmere for mig som mor til et lille aktivt barn, der hele tiden ville hoppe i vandpytter og spise græs. Men så fandt jeg denne lille Sydhavnsperle og slog til, og har ikke fortrudt det en eneste gang siden. Vi har intet græs mellem tæerne lige uden for døren, men det har vi 100 meter nede af gaden. Vi får måltidskasser leveret udefra (som jeg samtidigt har tabt mig ved at kværne) men har ikke noget overforbrug af unødvendige sager. Vi har prioriteret. Ligesom jeg vælger at købe min mælk økologisk, i stedet for at få halvanden times massage hver måned.

Eftersom jeg er selvstændig og har en meget variabel indkomst kan og vil vi ikke sætte os for dyrt. Min mand arbejder fuldtid, og mere til, og vi klarer os og nyder livet, når chancen byder sig. Jeg forsøger at lade den byde sig hver dag, for der er ingen andre der kan gøre min dag skide god, foruden mig. Nogle dage kan jeg misunde mine venner der bor i store klodser nord for København, som arbejder hele tiden, også om aftenen, når ungerne er puttet, men som rejser om på den anden side af jorden to gange om året, og har to biler – hver. Andre dage misunder jeg mine underboer. Bortset fra det med at have ungerne hjemme hver dag, hele dagen (jeg er træt, hehe). Det simple liv er i mine øjne oftest det gode liv. Det liv, hvor man ikke skal piskes rundt af penge og sure chefer. Om det simple liv så er at bo i en 2’er i Sydhavnen eller en kæmpe klods på Lolland, det ved jeg ikke, men jeg tror at lykken – for mig – er at have frihed, ikke at være for hårdt bundet op, at have muligheder – skabe dem selv, og nyde livet hver eneste dag. Sammen med min familie og venner.

Det vigtigste er vel, for fanden, at vi kan nyde vores børn, familie, venner, noget god mad og en helt masse kold hvidvin – at have tid til det. Det tænker jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *