Hvad dem fra klassen blev

Det er ikke længe siden jeg skrev et indlæg om alle mine tidligere jobs. Vejen til mine 35 år. Jeg elsker at høre om folks uddannelser, jobs og liv. Det fortæller meget om personen hvilke steder de har været og hvilke valg de har truffet. Selv var jeg, da jeg som 21-årig skulle tage et valg, usikker på hvad jeg gerne ville arbejde som. “Noget med mennesker”, eller “indenfor mediebranchen”. Tar’ man et kig tilbage har jeg duftet til begge områder og har stadig en særlig passion for begge.

Trimm Copenhagen

For knap to år siden var jeg til gammel elevfest med klassekammerater jeg ikke havde mødt i 20 år. Pludselig lyder jeg gammel, hvilket nok kan undre jer en del, når I ser hvor hamrende ung og lækker jeg rent faktisk er 😉 Ikke desto mindre var det skide sjovt at gense folk. Folk jeg havde blandede minder om – mobning, gode venskaber og meget mere. Hvor var mine gamle klassekammerater endt i dag? Havde de formeret sig, var de gift, boede de (stadig) i forstanden (jeg er fra Hvidovre), og hvad arbejdede de med?

Selvfølgelig var vi alle forskellige steder i livet. Få havde ingen børn (endnu). Nogle havde lavet familie nummer to, og var gift i anden omgang og havde børn med forskellige partnere. Nogle havde lange uddannelser, nogle havde ingen. Men fælles for os alle var de oplevelser vi havde sammen fra fortiden – som i dén grad var af forskellig opfattelse.

Jeg skiftede skole i 8. klasse. Der havde jeg fået nok. Efter 8 år på en folkeskole i Hvidovre hvor jeg var inkluderet i en del mobning, tog jeg et valg, der ændrede hele mit liv – fra en være en usikker pige, til at få enormt mange gode venner og en selvtillid der fik mig til at rette ryggen, trods for jeg var en af de højeste piger i klassen. To folkeskoler i samme by, der var så markant forskellige. Jeg vil ikke sige noget dårligt om dem jeg gik i klasse med på min første skole – jeg mødte dem jo igen 20 år efter, og hold kæft de var søde og dejlige at snakke med. Jeg vil elske at se dem igen. Men dengang … var det hele anderledes, i hvert fald med mine øjne. 20 år efter mødte jeg konsulenter, håndværkere, automekaniker-receptionist og alt muligt andet fint jeg ikke kan huske titlerne på. I dag er vi alle voksne, har dannet vores eget liv. Dengang var det vores forældre der var de voksne og vi ‘underlagde’ os deres liv og det de havde skabt. Som for alle der gik i min klasse, ikke altid var nemt at bo i. Når jeg tænker tilbage på min egen barndom, i et trygt villakvarter med en blomstrende have, omsorgsfulde forældre med et hav af venner der dagligt kom forbi vores åbne døre, tænker jeg på min barndom som meget rosenrød og god. Det var den også når jeg havde fri fra skole. Men i skolen sortnede det hele somme tider. Nogle gange var jeg ‘inde’ andre gange var jeg ‘ude’. Og man vidste aldrig helt hvornår og hvordan. Til gengæld husker jeg trøsten ved ikke at være det eneste mobbeoffer. At jeg selv kunne finde på at grine med de andre, af en pige fra klassen der bestemt ikke havde det nemt derhjemme, med forældre der var retarderede. Stakkels pige, at jeg også hoppede med på den, når jeg endelig var ‘inde’. Børn er ikke onde, men børn ved ikke bedre, og tænker sig ikke altid om. Dét kan man godt få lidt mavepine over i dag. Særligt fordi jeg selv har følt klumpen i maven over ikke at være “en af seje”, i de mindre klasser.

Uanset hvad dem fra klassen er blevet, kan jeg her – nu 22 år efter – glæde mig over at det ser ud til mine gamle klassekammerater, uanset hvad de nu engang (også) har måtte kæmpe med, har fået en masse god kærlighed ind i deres liv. Det var hvad jeg så. Hvad dem fra klassen blev – i mine øjne – er gode mennesker, uanset profession og baggrund. Og ærligt talt, så synes jeg, at det er ski’ hamrende lige meget hvad fanden du arbejder med, eller hvor du kommer fra, hvis du bare er rigtig rar at være sammen med!

REKLAME

Har I stadig venner fra folkeskolen, og hvordan tænker I tilbage på tiden? Min datter startede i 0. klasse i dag, og har GLÆDET sig helt enormt meget! Hun har lavet lister med nedtælling, håber på at komme i A-klassen (fordi B går med ble ;)) og så har hun fortalt ALLE og enhver om hendes nye skoletaske fra Jeva – en Beginners Bubbles model. 

Dengang jeg gik i skole, i slut 80’erne/start 90’erne hed det Eastpack & Salomon, foruden Jeva – som altid har været et godt valg. Kan I huske jeres (første) skoletaske?  Nu ønsker jeg mig en fra YSL 😉 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *