Vegansk og sukkerfri jordbæris

Vegansk og sukkerfri jordbæris af 3 ingredienser

Det er noget tid siden at jeg spyttede en ny opskrift ud i webland. It’s about time for another one – her kommer opskriften på en killer-læx jordbæris!

Som I der følger med herinde ved, spiser jeg efter senseprincipperne. Det gør jeg fordi jeg altid har haft en yoyo-vægt, hvilket jeg er træt af. Jeg er ikke hellig – det er netop hvad man ikke er, når man spiser efter senseprincipperne, jeg har blot lært hvor meget jeg kan tillade mig at spise af de forskellige ting, uden at tage på. I kan læse om mit vægttab so far, HER. Denne is ryger altså også ned, som en del af et måltid hjemme hos mig.

Denne lækre, cremede is, af bare tre ingredienser med jordbær (eller hindbær)smag, skal I altså prøve! Den er ikke bare god, den er også møg nem at bikse sammen! Jeg har prøvet begge, og begge hitter både i mit svælg, og i ungernes maver. Så mon ikke også den kan friste et par af jer derude, der elsker is, men forsøger at undgå sukker og måske også mælkeprodukter?

Vegansk og sukkerfri jordbærisVegansk og sukkerfri jordbæris

Find også opskriften på vegansk chokoladeis af tre ingredienser 

DET SKAL DU BRUGE TIL 1 PERSON

1 mellemstor (frossen) banan

1 håndfuld frosne jordbær (eller hindbær, evt. et mix)

1-2 dl (efter ønske om konsistens) kokosmælk, gerne light, hvis du ikke ønsker isen skal være for fed

SÅDAN GØR DU

Del bananen i mindre stykker, bare med hænderne, og smid i en frysepost, mindst et par timer i fryseren. Mix nu bananen, med dine bær og kokosmælk i en blender til du får en blød, jævn masse. Spis den iskold med det samme, eller hæld massen i en frysebox og lav iskugler af den i en vaffel, ovenpå nogle pandekager eller som den er.

Den er KNALD hamrende lækker!

FIND ET HAV AF ANDRE, NEMME, SUKKER- OG GLUTENFRI OPSKRIFTER PÅ sydhavnsmor.dk 

 

Vegansk brownie

 

Måske du også vil have opskriften på en latterlig lækker protein brownie?

Men denne her slår heller ikke fejl! Den er perfekt sød – af helt naturlige, sunde ingredienser, og et lille stykke kan endda også, med god samvittighed, indtages til morgenmaden.

HER er opskriften på en portion der bør gi’ nok brownie til 8 personer.