May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Kokos-chokolade cookies af 3 ingredienser (gluten- og sukkerfri)

9e29fb2a-7601-4a32-bfd7-19626b4725b517e74ef3-599a-4453-9177-97d41d2f84e0

Jeg kan ikke holde nallerne helt fra sødere sager, blot fordi jeg er i gang med at inkorporere en ny livsstil. Det er jo netop derfor at det er en livsstil og ikke et lynhurtigt quick fix jeg har gang i. I torsdags spurgte ungerne, efter Umas anden succesfulde dag i fritten, om de ikke måtte få kage. Og jeg sagde nej. For det var jo torsdag. Fik alligevel lyst til at køre med klatten i dét Sydhavnskøkken som jeg har givet nye fronter, og kastede mig straks ud i at lave kokos-chokolade cookies af 3 ingredienser, for at glæde ungerne. Det var jo bette fredag, og når man nu ikke var inviteret til Elle Style Awards i DRs Koncertsal, måtte man jo i stedet bobbe den op med diskokugler og kokoscookies i Sydhavnspalæet.

Så det gjorde jeg. Lavede cookies til ungerne. Af sølle 3 ingredienser. Ingredienserne var dog ikke sølle – tvært i mod, sundere, søde og saftige. Og der blev seks af slagsen, dyppet i chokolade. Ungerne var lykkelige, og jeg fik titlen som verdens bedste moar. Ikke helt dårligt, når man tænker på hvor mange mødre der findes på verdensplan.

Vil I ha’ opskriften?

Det skal du bruge til 6 kokos-chokolade cookies af 3 ingredienser – som både eller gluten- og sukkerfri

40 g kokosmel

1 mellemstor, moden banan

Mørk (sukkerfri) chokolade

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 170 C varmluft.

Mos bananen med en gaffel og mix med kokosmel. Form seks mindre cookies og læg på en bageplade beklædt med bagepapir. Når ovnen er varm smides bagepladen ind midt i ovnen og gør dine seks bavianer gyldne, hvilket tar’ ca. 10 minutter. Tag pladen ud, vend dine cookies på ‘ryggen’, og lad dem køle. Sæt et par mørk chokolade i en micro til smeltning eller i et vandbad. Dyb dine afkølede cookies halvt i chokoladen og stil dem på køl i et kvarter, eller i fryseren i fem minutter. Voila’, mine flotte damer! Nu kan du kværne dine cookies med god samvittighed. Det er delle’mig gode, kan jeg røbe. Og det ér meningen at de ikke skal knase, men er lidt blødere i konsistensen.

Læs også 10 opskrifter med max 4 ingredienser – gluten- & sukkerfri

53d4f695-7458-48d3-9ee5-99e2b53d223c

Del på Facebook

4 kommentarer til “Kokos-chokolade cookies af 3 ingredienser (gluten- og sukkerfri)”

  1. De ser alt for lækre ud :O. Ved du hvor længe de kan holde, og hvordan man bedst opbevarer dem så de forbliver sprøde?

  2. Lisbeth Münster

    Det man kan se på dem er ikke kokosmel, så det må være en fjerde ingrediens?

    1. Jo, det hedder kokosmel og er kokosmel – og der er som skrevet kun 3 ingredienser 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top