Slankepandekager du kan spise som et fuldt sundt måltid (mel- og sukkerfrie)

Selvom jeg er færdig med slankekure, vil jeg stadig gerne have en krop jeg er glad for. Slankepandekagerne her er nogle jeg har lavet efter at have startet min nye livsstil som I kan følge meget tættere ovre på min Instagram profil @sydhavnsmor.dk. Der tipper jeg ofte om lækre ting man kan køre indenbords, deler opskrifter og meget mere. Så følg med HER, hvis du vil 🙂 Jeg har selv udviklet opskriften efter sense-principperne, hvilket vil sige man kan spise disse pandekager som en hel spisekasse. Altså som et fuldt måltid. De søde kartofler tæller som grønt, æg og hytteost som protein, HUSK, citron og krydderierne er “gratis”.

8ae40237-d82b-470b-b27f-178afdc728ee

Mætter 8 slankepandekager virkelig? De mætter mig! Og jeg er ellers noget af en ædedolk. Én af de ting jeg er ved at lære mig selv, er at jeg skal stoppe med at spise når jeg er mæt. Selvom maden smager djævelsk godt, er der ingen grund til at tage en anden omgang – hver gang – for det er dét jeg er blevet buttet af. Snacks, mellemmåltider, anden runde aftensmad og min aftenskål med skyr, masser af nødder og hakkede chokolade. Men efter nogle uger på min nye livsstil synes jeg allerede at mærke en kæmpe forskel ift. sult og en bedre fornemmelse i min krop. Og som et plus i bogen havde jeg smidt 2,2 kg den første uge på min nye livsstil. Whaaaaat!

Tilbage til pandekagerne!

 

Det skal du bruge

1 æg

75 g hytteost

En stor sød kartoffel med skræl – ca. 200 g.

1 spsk Fiber HUSK, den gule

1/2 moden banan

10 gram havregryn

1 knsp salt

Lidt vanillepulver, kanel og kardemomme

Evt. lidt skal og saft fra en økologisk citron

Sådan gør du

Vask den søde kartoffel, kog den i ca. 20 minutter. Blend den med de øvrige ingredienser og lad dejen hvile på køkkenbordet i et kvarter. Med en spsk fisker du 8 klatter dej op og smider på en pande med en tsk kokosolie, som steges nogle minutter på hver side. Servér dine pandekager med et par spsk peanutbutter eller andet fedt fx. mørk chokolade eller hakkede mandler. Eller lidt (sukkefrit) syltetøj. Kast dem i skrutten med god samvittighed!

 

Vil du ha’ flere senseopskrifter – sunde, fulde måltider i sødere sager, der smager latterligt godt? Så nap opskrifterne på følgende