Jeg skal have et nyt job
Det første spørgsmål jeg bliver stillet, efter at have fortalt folk at mit arbejde er at blogge, er oftest hvor meget jeg tjener. Og om hvordan jeg tjener penge på at blogge.
Begge dele har jeg skrevet om HER før. Hvis man vil læse om hvordan jeg blev selvstændig kan man gøre det HER.
Men det er nu ikke dét jeg vil berette tykt om her. Grunden til at jeg skriver dette indlæg er at jeg gerne vil være ærlig og fortælle at livet som (fuldtids)blogger ikke altid er rosenrødt og problemfrit. At jeg ikke griner højlydt på vej ned til banken. Ikke at jeg vil klage over min hverdag, job eller at jeg kan tjene penge på at berette om alverden på eget domæne. For er du gal, jeg føler mig heldig. Meget heldig endda. Jeg har lagt vanvittigt mange timer i mit arbejde herinde, og tæller man timerne jeg bruger ugentligt på at opretholde bloggen og mine andre sociale kanaler, så får jeg langt under mindstelønnen for en ungarbejder, trods for at jeg nærmer mig de 40.
Kan jeg leve af at blogge? Det er også et spørgsmål jeg får tit. Særligt fra andre bloggere. Vi er sgu da alle nysgerrige, jeg selv inklusiv. Det har jeg kunne siden sommeren 2017. Jeg har hver måned skulle hive en løn hjem der både kunne betale mine ungers institution, smør på brødet og betale lidt ekstra faste udgifter da min mand har været studerende til for nyligt. Nogle måneder har jeg tjent godt, andre måneder har jeg ikke tjent en krone og holdt vejret. Derfor har jeg måtte lægge penge til side fra de gode måneder, til de dårlige. I en usikker branche som denne ved man aldrig hvornår eller om der kommer en god periode igen, hvilket kan give en forælder til to, med mange faste udgifter, en del grå hår. Derfor har jeg nu besluttet mig for at farve de grå hår blonde igen, og søge et deltidsjob ved siden af bloggen. Således at mine børn kan få krymmel på deres softice. For man skal aldrig gå ned på softice.
Jeg er uddannet pædagog, og har en kandidat i pædagogisk antropologi. Sidst jeg havde et job ved siden af bloggen arbejdede jeg i kreativt bureau, hvor jeg var marketing manager. Før det var jeg PR-medarbejder på et teater. Og før det arbejdede jeg i en børnehave med de sødeste børn!
Nu er jeg meget åben overfor hvad der kommer til mig. Om jeg skal være handicaphjælper, pædagog, sælge is i Tivoli eller scanne dine tampax ind i Netto, vil tiden vise. Men én ting er sikkert; vi skal have krymmel på ALLE vores softice til sommer!
