Jeg har lige holdt babyshower. Der er nemlig noget jeg har glædet mig til længe.

Annonce for Cewe.dk

5100be72-307b-46e5-a23c-c53ee06cfa41

Jeg har længe ville fortælle jer noget, som jeg glæder mig helt åndssvagt meget til, som har fyldt meget i min bette knold de sidste mange måneder, og som kommer til at betyde meget resten af mit liv <3 Som flere af jer ved, har jeg to børn, på seks og tre, og har da overvejet et par gange om vi skulle avle en tredjearving til Sydhavnshytten. Umiddelbart var overskuddet (i tankerne) størst, da Sofus var baby. Jeg husker tydeligt at vi var på ferie i Norge, hos min mormor, mine forældre kørte med ungerne i bilen, og Martin og jeg havde et par timer for os selv i toget. Og jeg nævnte at det måske ikke var en dum tanke, at vi lavede en 3’er, når Sofus var tre år. Det er han nu, og vi har ingen planer om at formere Holm’erne yderligere. Og alligevel… for her kommer min søster (og jovist, hendes kæreste, Mathias, ind i billedet). For der kommer endnu en Holm – til maj! Min søster er med rogn, som man siger, og har en super flot, og ret så stor fodbold siddende foran, og inde i den fodbold, ligger der en lille pige, som jeg skal være moster til lige om lidt! <3 Jeg kunne ikke være mere spændt og lykkelig – og pga dén gode nyhed, fordi min søster fyldte endnu et år i april, og hendes kæreste lige er blevet et år ældre i marts, inviterede jeg en røvfuld gode venner og familie  hjem i Sydhavnspalæet for at overraske de kommende forældre med et babyshower!

fc8bac54-e94c-460e-ba62-6d5d145c35a3223fee4f-07ce-4557-b458-1d587dd052fbf41bd75e-0bef-42bf-b8a7-ecf2dbcc4c62

Overraskelsen fra start til slut er dokumenteret i en fin fotobog fra Cewe.dk, således at dagen aldrig går i glemmebogen, også selvom min søster umiddelbart ikke er kæmpe fan af volumiøse babyshowers 😉 Jeg synes det er en oplagt gaveidé med sådan en bog, som jeg også gav min veninde som en del af en bryllupsgave (inkl. mig som fotograf), dengang hun skulle giftes, og hun var stjerneglad!  Jeg har rejst en del gennem mit liv, og jeg elsker at tage billeder, og se tilbage på mine oplevelser senere. Jeg synes det er en trist tendens at absolut alt skal være digitalt nu om dage (bortset fra Sydhavnsmor.dk, selvfølgelig 😉 )- jeg kan fx godt lide at kigge i en fysisk fotobog, og indrømmer jeg aldrig sidder og kigger på billeder jeg har taget med mit digitalkamera for 8 år siden, som ligger i en eller anden mappe på nettet jeg ikke kan finde. Ungerne sidder sågar ofte og “læser” fra vores fotoalbums fra min mand og jeg var børn i 80’erne. Det er bare hyggeligt, og efter jeg ikke har nogle bedsteforældre tilbage længere, men de stadig florerer oppe i på øverste etage dagligt med gode minder, synes jeg det er fedt at kunne tage et tilbageblik i mine fotobøger, som jeg tidligere også har købt hos Cewe.dk. Deres priser er gode, og så synes jeg fotoalbummerne har et super lækkert design. Man kan selv vælge hvordan man bygger fotoalbummerne op, hvor mange sider osv. og det er virkelig nemt at lave dem selv (ellers havde jeg aldrig gjort det, for jeg er en slemmert til teknik og tålmodighed 😉 ).

Jeg havde inviteret til “påskefrokost” hjemme hos mig. Det troede min søster i hvert fald at det var. Men i virkeligheden havde jeg inviteret 20-25 af de tætteste venner og familie herhjem, til masser af glutenfri boller og kage mm. jeg havde bagt af melblandingerne fra det glutenfri bageri Feelgood Bakery. For selvom jeg heller ikke selv er særligt stor fan af over-sukkersøde flødebollefester a la babyshowers, så jeg mit snit til at folde mine sociale gener ud, og samle en flok af de bedste mennesker i min søsters og hendes kærestes liv <3

Festen svømmede i babyshower-pynt, lyserøde servietter, slik, små sutteflasker til opbevaring af (lyserødt) slik, kagepynt, og balloner, som jeg havde fundet rundt omkring på nettet, med hjælp fra Mr Google. Den skulle have fuldt skrald med det lyserøde 😉 Jeg havde dog måtte afsløre overraskelsen for Mathias, eftersom han skulle indspille i sit studie (han er musiker), og ellers ikke ville møde op. Men min søster havde heldigvis ikke lugtet lunten, og blev meget overvældet da hun så rundt nogle af tyve glade ansigter tage i mod hende med et “SUUUURPRISE!”. Herover- og under kan I se et hav af billeder fra dagen, der endte med at blive rigtig god og hyggelig. Og lyserød 😉 <3

JEG SKAL VÆRE MOOOOOSTER!!! <3 <3 <3 😉

Pssst! Med rabatkoden CEWE-syd får I 20 % rabat på alle fotobøger fra Cewe.dk, eksklusiv forsendelse. Koden er gyldig indtil 30. juni 2018. Koden kan anvendes tre gange pr. person <3 

46c7da4d-ac41-42c1-a6a8-a8723fa70b778f214c17-23f6-4f5b-919e-04fa74b1a488cbe14e25-6e5a-4874-8d08-1dd5eb3018c8d45e5434-f1f5-4f31-9936-45c3d2d4e74eb6b1aa6f-126b-4e5a-9262-f1e4f8aa1d4972870f7c-e70d-4ec5-9a3f-9c938767014361232d8f-4617-40df-9caf-fd87615f146115be12f6-4147-45ff-9aba-77c60775e2566bc5d32c-df2d-4ee9-924e-b12a9065ee2322aca4bf-1e9d-463e-ab4c-f508a39352948d47c1b2-8c40-4044-a699-3c0c7f8ab0395f07b746-91ce-4a26-b866-1dfce97ccaf29d0547a1-7dc2-474e-88a1-d27cb82956ff91f3d1ed-1abd-43ca-9b85-a40d9ee5236396fbbac3-58c7-4a9e-bd18-d60cebdb7063

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *