May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

10 ting om mig

876edb65-3ede-4f4f-96f0-6641e2875f35

  • Er 80 % af det tøj der ligger i mit skab fra 00’erne. Jeg gad virkelig godt købe mere nyt tøj, og være mere farverig og sprælsk, men jeg er ikke skide skarp til at finde nyt, som ikke ligner det jeg har i forvejen. Og så prioriterer jeg åbenbart oftere at spise ude, snuppe en ekstra rejse, eller få mad leveret udefra, frem for at købe en nyt sæt kluns. Jeg har sågar et par sprit nye Acne Jeans jeg købte da jeg var et par af 20 liggende i mit skab, som jeg aldrig har kunne passe, men jeg drømmer stadig om at smøge mig ned i dem en dag.
  • Går jeg i bad HVER dag. Den mulighed misser jeg aldrig. Nogle gange to gange om dagen. Før jeg fik børn, kunne der godt gå tre dage i mellem (og på Roskilde langt mere 😉 ), men nu er badet mit “frirum”, hvor jeg bare kan stå under bruseren og blive plasket til med litervis af vand. Og selvom jeg er obs på at vi skal spare på vandet, synder jeg nok lidt for ofte, og burde gøre det lidt hurtigere.
  • Drømmer jeg om at komme til Mexico, Bali, Albanien (et af de hotteste rejsemål i 2018), roadtrip i camper i USA, og tilbage til Australien – gerne hurtigst muligt 😉
  • Stemmer jeg rødt. Har også stemt grønt. Blå er en yderst pæn farve, bare ikke en jeg vælger 😉
  • Lærte jeg at ryge cigaretter i Norge, som 13-årig. Jeg var hvert år fra jeg var 5, i Norge på en campingplads ved Larvik, sammen med min mormor (og senere min søster). Vi var en større flok unge, som blev kaldt “gjengen”, som hang ud ved campingkiosken og på Mølen (et smukt natursted der lå op af campingen). Alle røg – så “dansken” skulle da også lære det, ved at suge luft ind, efter at have taget et hiv af cigaretten, imens jeg sagde “æblekake”. Noget af det dummeste jeg har gjort- at ryge. I dag er jeg én af de der skide irriterende anti-rygere, der bliver kvalt, bare ved at stå ved siden af en ryger udenfor. Den type jeg altid selv har hadet. Den er jeg selv nu.
  • Selvom jeg efterhånden har accepteret at jeg ser sådan ud som jeg gør, og er nogenlunde tilfreds med det (trods for at jeg tester pulverkur og “tab-dig-5-kg-på-4-dage” kur), så er jeg ikke glad for at se mig selv fra profil.
  • Synes jeg generelt mænd med brunt hår og brune øjne er mest tiltrækkende. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg synes fandme også der er mange der ikke har det, der er mega pæne. Men måske er det fordi det er en god kontrast til min grisefarvede hud, blå-grå øjne og leverståhej-blonde hår. Min mand er halvt tuneser. Og flot.
  • Kigger jeg på huse i Espergærde. Hvorfor Espergærde? Jeg aner det faktisk ikke helt, men det ligger tæt på vandet, der går tog direkte til København og så er det (stadig) til at finde fine huse, der er til at betale. Hvis jeg havde råd havde jeg købt dette totalt nyistandsatte byhus, der ikke ligger langt fra os.
  • Ville jeg gerne have været uddannet journalist eller sygeplejerske hvis jeg skulle tage min uddannelse om. Ellers gad jeg godt arbejde i et rejsebureau, og være den der blev sendt rundt i verden for at tjekke destinationer ud (sammen med min familie) 😉
  • Er min favoritrestaurant pt Llama. Det har ellers været denne i rigtig mange år, indtil konceptet er lavet om. Synes dog stadig den er god 🙂
Del på Facebook

2 kommentarer til “10 ting om mig”

  1. Jeg er også klart helt til mørkhårede mænd – især med skæg og markante øjenbryn. Det lyser er bare.. lidt.. beige. Men dermed sagt, er Paul Bettany stadig en skattefar – men det er nok særligt højden og stemmen der vinder ind :p

    – A

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

sinful sexlegetøj julekalender
Livsstil
Sydhavnsmor

Voksen julekalendere 2020

Jeg vil sgu da også have en julekalender – så det har jeg 😉 Her tipper jeg om voksen julekalendere 2020, til enhver smag; til

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top