May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Lav din egen økologiske havremælk på få minutter, for halvanden krone

Herhjemme hælder vi meget plantemælk indenbords. Ungerne synes særligt at havremælk smager så godt, at de drikker det i glas, og havremælken hældes dagligt over vores havrefras- eller gryn. Jeg synes at denne økologiske havremælk, der laves på minutter, for halvanden krone, smager dejligt. Jeg bruger dog ret mange penge på det, for en liter koster mindst 20 kroner, økologisk, i supermarkedet. Men du behøver nu ikke længere at græde over spildt mælk, for nu kan du lave din egen havremælk meget nemt, på få minutter for halvanden krone.

Og det bedste er næsten, at den hjemmelavede havremælk smager bedre end dem du kan købe! 🙂

c3664468-afee-4e8d-87dd-09d8eb563c5b

Det skal du bruge

1 liter koldt vand

120 gram økologiske havregryn (de kan købes flere steder for 10-11 kr for 1 kg)

Et nip salt

Et lille tryk agavesirup (kan undlades hvis du ikke ønsker den søde smag)

En større si med meget små huller

Sådan gør du

Blend alle ovenstående ingredienser. Lad havremælken trække i et par minutter. Hæld væsken gennem sien, og hæld herefter havremælken over på en glasflaske og opbevarer den på køl. Den kan holde sig frisk i køleskabet i mindst 3 døgn.

*Nogle hælder væsken gennem et rent viskestykke, det synes jeg bare føles en anelse som at malke en ko 😉 Langt mere besværligt. Jeg vil opfordre jer til at lave dobbeltportion af havremælken, hvis I dagligt bruger (havre)mælk.

Voilá!

*Husk at ryst havremælken inden den drikkes.

Mangler du inspiration til hvad du kan bruge havremælken til, kan du jo gå på opdagelse i alle mine gluten- og sukkerfrie opskrifter herinde. Du kan erstatte med havremælk, alle de steder hvor der står mælk 🙂 

Del på Facebook

24 kommentarer til “Lav din egen økologiske havremælk på få minutter, for halvanden krone”

  1. Jeg kan ikke forstå at folk smider så mange penge efter havremælk og mandelmælk. Jeg synes, det er fedt at man selv kan bestemme hvor sødt det skal være og ved hvad der er i. Dejligt du “reklamerer” her for det hjemmelavede.

  2. Tak for opskrift. Jeg varmede den umiddelbart bagefter i mikroen, som jeg plejer med havremælk. Og fik en ret tyk mælk ud… Næsten på vej mod havregrød.. Har du erfaring med det som du vil dele?

  3. Jeg har prøvet at lave det én gang, men synes det smager meget af havre i forhold til dem man køber, hvilket ikke passer så godt i en kop kaffe. Har du samme erfaringer eller gør jeg måske noget forkert?

  4. Jeg har flere gange forsøgt at lave havremælk selv, men synes den bliver slimet. Kan det have noget med tykkelsen på hullerne i sien at gøre måske?

    1. Min havredrik bliver også slimet…
      Har forsøgt ar blende med iskoldt vand… det hjælper lidt os
      Si det flere gange gennem en meget finmasket si…

  5. Ældre oplæg, men håber der er nogle der kan svare på, om denne nødvendigvis skal opbevares på køl, hvis opbevaret på patentflaske?

  6. Benedikte Sofia

    Hej 🌱

    Tak for opskrift.
    Jeg bruger typisk havremælk i kaffe og te. Har lavet havremælk gennem noget tid, og men… er ikke helt tilfreds, havredelen er tungere end vand, og ja så ryster man flasken, men i min kaffe og i min te, falder havredelen også til bunds, og jeg får ikke den samme tilfredstillende oplevelse, som forventet, og som ved købe produktet.
    Spørgsmålet er, hvad er det for et bindemiddel, som der bruges i købe versionen ?

    Kh Sofia

    1. Line Johannessen

      I købe havremælk fra Jord er der rapsolie. Måske det er med til at binde stivelsen?

  7. Jeg har lige set en amerikansk video, hvor det fortælles at man helst ikke skal blende mere end 20-30 sekunder, ellers kan det nemt blive slimet. Ligeledes skulle det være bedre at bruge grovvalsede havregryn, af samme årsag.

    1. Kære Rikke, jeg har ikke tidliggere hørt om det, eller har erfaring med det men det kan godt være 🙂 Jeg har dog ikke oplevet det er blevet slimet på nogen måde 🙂 Og grovvalsede eller finvalsede har fungeret lige godt for mig, afhængig af hvad jeg har haft liggende 🙂

  8. Man kan bruge solsikkelecithin for at undgå at mælken skiller. Olie har muligvis samme effekt?

  9. Interessant, Lars. Det fordyrer selvfølgelig havremælken en del – hvor meget afhænger selvgølgelig af mængden. Har du et bud på, hvor meget der skal i?
    Jeg bruger min slimede havremælk i mysli – men er ærlig talt lidt træt af den konsistens. Forfalder derfor oftere og oftere til ligeledes hjemmelavet mandelmælk – det smager vidunderligt.

    1. Min bliver heldgibis ikke slimet tror man blender for længe i så fald den slimes, jeg har ikke prøvet det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

spansk tortilla
Aftensmad
Sydhavnsmor

Sidste år startede jeg med at dele en masse klassiske opskrifter fra udlandet, i Sydhavnsmor-stil. Dvs. at alle opskrifter lå i den sundere ende, var

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top