May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Min uge i billeder #6 – sydhavnsmor.dk

I denne uge…

…har jeg været nede at træne TO gange i Fysisk Form. En rekord, for Lars her, der hurtigt finder på andre ting at lave end at trække dovendyret i løbesko mod Vesterbrogade. Det er dog den dejligste følelse, når man efter halvanden times roning, løb (og lunten, jaja) og en masse mullerbasser-maskiner nærmest flyver videre ud af træningscentret med hamrende god samvittighed. I direkte retning mod den lokale Kineser for at slukke tørsten i en Cocio.


…mødtes jeg med den søde Josefine aka Yogamor, hvor hun lærte mig at lave fine collager i PicMonkey. Josefine har købt et hus i Valby, og man har kunne følge processen på hendes blog Yogamor.dk. Jeg drømmer virkelig stadig om et hus. Det blir’ jeg helt sikkert ved med, indtil den dag hvor jeg køber et, og fortryder at jeg ikke beholdt min Sydhavnslejlighed, for helt ærligt, så kan jeg næsten ikke forestille mig at jeg ku’ blive ligeså forelsket i et hjem, som det jeg bor i nu.

Man kan se billeder fra mit hjem, i boligreportagen i Femina – HER 🙂


48f2bcb5-91ff-4de3-b89e-dd986b7184de

…var jeg på en tiltrængt date med min mand. Vi spiste på OX Burgers & Steaks, inde ved Rådhuspladsen. Jeg spiste næsten 400 g. kød, hvilket jeg slet ikke burde bræge op om nogle steder i disse vegan-hipster tider, som jeg egentlig selv går totalt ind for. Men nogle gange synes jeg fandme det er lækkert at sætte tænderne i en masse KØD. Selvom man ikke må sige det højt 🙂 Jeg drak også rødvin selvom jeg havde besluttet mig for ikke at gøre det meget, meget længe. Men for fanden. Det er jo ikke sjovt at være på date med sin mand, hvilket sker alt for sjældent, uden at høvle lidt vin indenbords.


…fortsatte min mand og jeg på en måde vores date, dagen efter, hvor vi samlede nogle IKEA-kommoder SAMMEN til Sofus up and coming makeover-værelse fra “baby-værelse” til “drenge-værelse”. Jeg smider snarligt nogle billeder op online af forvandlingen, for det blir’ altså fint derinde, selvom værelset ikke er meget mere end sølle 5 m2.


05f303a6-8851-412f-8410-47c1e99f484d

…har jeg sammen med den kugleskøre og fantastiske Nana fra Voxtrup.dk, sat gang i DEN VILDESTE KONKURRENCE, hvor man kan vinde en masse makeup fra Nilens Jord til en værdi af 1600 kr. Faktisk udlodder vi TO sæt, én på hver af vores Instagrams. Vil du gerne vinde alt på billedet herover så hop ind på @sydhavnsmor.dk (Instagram) og deltag nemt 🙂 Jeg – og Nana trækker hver en vinder på onsdag kl. 20.


38d55f86-caab-4ce6-a08f-5cc3cb67282b

…var jeg i går, lørdag, i biffen med ungerne og deres bedste venner plus forældre og se den nyeste Disneyfilm, Coco. Den var virkelig fængende og god, og det var ikke kun fordi vi havde rigeligt af slik og poppere med ombord i salen. Jeg holdt mig fra alt sukkeret, fordi jeg om morgenen havde vejet mig og set det havde båret psyko-frugt at spise sundt i ugen (inkl. ovenstående burgermenu og vino onsdag) – jeg havde tabt 1 kilo, sgu! Så gad lissom’ ikke ødelægge det i biffen 😉 Om aftenen mødtes jeg med en veninde på en café i Valby og blærede mig gevaldigt, både overfor hende og mig selv, med at jeg ikke drak alkohol. Lige indtil nabobordet bestilte et glas vin som var noget af en bowle og tænkte at det jo ikke ligefrem er skide tit at caféer er så gavmilde (og så til Valby-priser!) så skyndte mig at bestille sådan en halv flaske i glas til mig selv også…


2d179278-7669-4fda-abde-3ca6260fed21

…skal jeg i dag, søndag, til fastelavn i den lokale kirke, Frederiksholm Kirke (og næ, jeg er ikke religiøs, men kirken holder de vildeste, hyggelige fastelavnsfester hvert år) og fejre… fastelavn! Faktisk har Martin og jeg endt med at bytte kostumer (se os udklædt HER), hvilket passer mig fint for selvom jeg var ret begejstret for at min dragt matchede mine rødvinsfarvede kinder, så synes jeg faktisk at den dragt der oprindeligt var tiltænkt Martin var liiiidt sejere 😉

Opskriften på bollerne herover kan du forresten nappe her. Det er de bedste fastelavnsboller jeg har smagt. Nul mel. Nul sukker. Lav dem NU! Og inviter mig over!

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top