Sukkerfri brændte mandler på 5 minutter

Ingen jul uden brændte mandler! Men er det nemt at lave selv – og kan man lave de LÆKRESTE sukkerfri brændte mandler på 5 minutter, uden at de smager mærkeligt. Endda skide nemt!

1549a7fa-193e-4259-b1df-10b27ae0ed41

Her blev jeg virkelig inspireret af Nanna Pretzmann, for hun har for nyligt delt 3 slags brændte mandler i mikroen. Og jeg er stensikker på at de smager himmelsk, men det gør disse altså viiiirkelig også, hvor jeg blot har skiftet sukkeret ud med Sukrin Gold og vanillesukkeret ud med vanillepulver – og det hitter altså også i dén grad, kan jeg fortælle jer!

Her får I opskriften på sukkerfri brændte mandler på 5 minutter

200 gram mandler

1 tsk kanel

1/2 tsk vanillepulver

4 spsk Sukrin Gold

3 spsk vand

a9848bbc-6954-43f5-9697-b220bb49ed6e

Sådan gør du: 

Mix alle ingredienser i et lille ovnfast fad med høj kant (!) og stil det i mikroovnen.

Giv den max gas I mikroovnen I 2 minutter.

Tag fadet ud, rør rundt og stil bage i mikroovnen og giv den fuld skrue 2 minutter mere.

Tag fadet ud, og fordel den glohede masse ud på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af. Herefter kan du kværne løs!

Tip: De er altså også viiiiirkelig lækre at smide oveni yoghurten om morgenen evt. sammen med nogle opskårne æbler og et par blødkogte æg til. Gooood jul <3