
1. Læderpude // 2. Message Board // 3. Lænestol
4. Skoboks // 5. Fleecedragt // 6. Vase
7. Spejl // 8. Ragekniv (til mænd)
9. Vinreol // 10. Toilettaske
11. Kommode // 12. Stol
13. Gyngefår (til børn) // 14. Plakat // 15. Masgasinholder
16. Familyplanner // 17. Rosa sengetøj
18. Håndklæde // 19. Vægskab // 20. Rulle/barbord
Selvom jeg pt sidder med rumpen gravet ned i sandet, på en varmere lokation end solariet på Borgbjergsvej i Sydhavnen, glæder jeg mig som et lille barn til jul 🙂
Mine forældre og søster har spurgt mig hvad jeg ønsker mig, når vi d. 22. skal fejre jul sammen med dem, da vi selve juleaften er hos Martins faster og onkel. Jeg har slet ikke kunne svare. For selv en sådan relativ fattigrøv som jeg, har jo alt hvad jeg har brug for, bortset fra alle de der vilde drømme-ønsker vi alle sammen render rundt med, men som kun kan realiseres hvis vi vinder den helt store præmie i den der skrabe julekalender eller lotto.
Forleden aften sad jeg så og zappede nettet tyndt for inspiration – også til resten af familien, som har samme luksusproblem som undertegnede. De ønsker sig særlige oplevelser, eller hjemmelavede gaver – sidstnævnte får de nok allesammen efter at jeg er blevet skrap til at brygge sådan en skarp fætter her 😉
Alligevel har jeg næsten rippet nettet for 20 fine ting, som indtil videre ligger og lumrer i en indkøbskurv hos Moodings – en bolighjemmeside, som sælger det smukkeste design til hjemmet. De er – som tidligere nævnt i dette indlæg, hvor jeg viser nogle af de fine ting jeg for nyligt har købt hos dem, og desuden deler opskriften på noget nemt, sundere konfekt af kun 6 ingredienser uden sukker – kendte for deres nordiske design og charme, og har et kæmpe udvalg af møbler og andet interiør til hjemmet. Og lige nu kan du faktisk vinde 3000 kroner til deres shop, blot ved at tilmelde dig deres nyhedsbrev HER, ligesom jeg selv har gjort, fordi jeg drømmer om alt ovenstående 🙂
Der er virkelig noget for en hver smag, og i alle prislejer på Moodings. Jeg kender siden rigtig godt, for jeg har selv købt mange gaver til venner og familie – og mig selv, både lækre kropsplejeprodukter, møbler og ting til børn, fint interiør og møbler i uanede mængder. Herunder er (nogle) af de ting jeg rigtig godt gad at eje, og flere af møblerne er jo en slags flot og sikker (bolig)investering for livet 😉
PS: Ragekniven og gyngefåret er lidt bizarre at have på min ønskeseddel, tænker I nok? Men jeg synes bare ragekniven var så fed (nok mest til min mand 😉 ), og fåret så nuttet at jeg sgu pludselig næsten får lyst til at avle endnu en, der ville galoppere derudaf på det uldne interiør 😉
1 kommentar til “20 ting jeg ønsker mig til jul – sydhavnsmor.dk”
Glædelig 11.december til du og familien:-)
Skønne gaveønsker, I min familie får kun børn gaver, men den fåregyngestol er så cute:-)