May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Lav din egen snaps

Sponsoreret af Aalborg Basis Snaps – Lav din egen snaps

efe5351e-615b-49d3-831e-d8a8f30c815b

9113819b-80c8-4696-aba5-318360c0018b

For et par år siden fik min mand Martin foræret, måske én af de bedste gaver han nogensinde havde fået – et snapsekit, så han selv kunne lave sin helt egen personlige snaps. Den stod og lagerede i flere måneder, og blev drukket på én aften – til min fødselsdag. Primært af min ven Silas, der efter eget udsagn, tidligere på aftenen, ellers ikke brød sig særligt meget om snaps 😉 I noget tid har det været planlagt, at jeg skulle til snapse-workshop, og Martin har konstant spurgt til hvornår det var. Primært fordi han var så hamrende spændt på hvad jeg tog med hjem af godter til ham – for han er TOSSET med snaps. Selv har jeg tidligere været lidt skræmt af den alkoholiske drik, da jeg i mine unge tyvere drak mig en ordentlig (Søren) Pind på, og ikke kunne stå på benene i flere dage. Men efter at have forsøgt mig ud i snapseverdenen igen har jeg overgivet mig og er virkelig imponeret over hvor mange forskellige gode smage man kan skabe ud af klart flydende væske, krydret med lidt lækkerier. Jeg vil faktisk vove at påstå at alle kan gå hen og blive sådan rigtig glade for snaps, hvis de smager den rigtige – eller laver den selv.

Eftersom jeg – fra ovennævnte begivenhed – havde bemærket Silas store kærlighed til snaps, inviterede jeg ham med til snapse-workshoppen, som foregik i det sejeste lokale på Østerbro. Vi fik serveret smørrebrød til vores smagninger, fik masser af spændende viden om historien bag snaps. Fx at Christian d. 4. i sin tid havde lavet en lov der forbød at man vedtog nogen form for regler efter kl. 10 om formiddagen, da man der ikke var i stand til at tage store beslutninger – pga. snapsepåvirkningen 😉 Snaps har altid været kendt for at kurere diverse – snup en snaps og du blir’ rask og frisk 😉

Jeg blev meget overrasket hvor nemt det rent faktisk er at bikse en god og smagsfuld snaps sammen. Det kræver ikke mange ingredienser og herunder tipper jeg til tre gode styks, som du selv kan lave – og som ikke kræver mere end et par minutter at bikse sammen, og to af dem kun få dage før de er klar til servering. Så laver du disse snapse i dag eller i morgen er de to af tre, altså klar til weekenden og julefrokosten 🙂 Det er vigtigt at du bruger Aalborg Basis Snaps med sin alkoholstyrke på 35% vol. da den ideelle balance mellem alkohol og vand fremhæver den milde og lettilgængelige smag.

Afhængig af hvilken mad du serverer – kan du vælge en snaps der passer godt til. En snaps er ikke bare en snaps, som jeg troede, før jeg blev gode venner med Hr. Aalborg.

b4b8b0b2-f15f-437f-a0b9-bb89609f8e68

Lav din egen snaps

CHILI-APPELSIN SNAPS – lavet på få dage, og god til julemaden

Det skal du bruge: 

1 Aalborg Basis Snaps 

2 friske røde chili

Skallen af en økologisk appelsin

Sådan gør du:

Åben låget på din snaps, vask chilien og flæk den på langs. Skær al skrællen af appelsinen – undgå at få for meget af det hvide med, da det er bittert. Put chili og appelsin i snapsen.

Lad chili og appelsin lagre i snapsen i én til to dage, afhængig af ønske af smag. Vil du gerne have en meget spicy og stærk snaps, så lader du chili og appelsin ligge to døgn.

Nu skal du bruge en rengjort kaffetragt, gerne en helt ny, og nogle ubrugte kaffefiltre, som du skal bruge til at filtrere din snaps med. Læg et kaffefilter i tragten og sæt en rengjort skål under og hæld snapsen i tragten. Skyl snapseglasset og hæld indholdet tilbage på glas.

Denne snaps smager godt kølig – så opbevar den gerne i køleskabet. Synes du smagen er for skarp eller bitter kan du enten tilføje lidt ekstra snaps, eller tilføje lidt honning, agavesirup eller ahornsirup. Når snapsen er kold er den klar til servering.

Alt efter hvilke råvarer du vælger at bruge, kan det være en fordel at kende lidt til trækketiderne. Her er et par tommelfingerregler.

0f9c5851-7a9d-47fe-9356-d1cf587ada74

HAVTORNSNAPS – god til desserten

Denne snaps kræver nogle måneders lagring og du kan hermed med fordel lave den nu, og give den som julegave til din mand, morfar, nabo eller søster – så den er klar til påskefrokosterne til april. Jeg ELSKER selv hjemmelavede julegaver 🙂

Det skal du bruge:

En god, stor håndfuld bær fra havtorn fra frost
2 spsk. honning

1 glas Aalborg Basis Snaps

Havtornene skylles og hældes i snapseglasset. Hæld 2 spsk. honning i. Du kan senere i processen tilsætte lidt ekstra honning, hvis den er for syrlig.

Lad snapsen stå og lagre i 3-5 måneder. Herefter filtreres den som ovenstående og smages til. Er den for kraftig til din smag, kan du fortynde med lidt ekstra Aalborg Basis snaps. Nu kan den drikkes, og hvis ikke hele balladen ryger ned til påskefrokosten kan den sagtens gemmes.

Havtornsnaps er med sin friske smag fx super lækker til desserter.

515c9a12-d9a5-457a-8a30-04e6f1d236bc

LAKRIDSPIBESNAPS – til den festlige anledning 

Denne snaps er god som shot – efter min smag, er den bedst kold.

Det skal du bruge:

1 glas Aalborg Basis Snaps 

4 lakridspiber

Sådan gør du:

Alle 4 lakridspiber putter du i din Aalborg Basis Snaps, skruer låget på og stiller den et mørkt og køligt sted.

Snapsen skal stå i 4 til 6 dage, før du tager piberne op af glasset – alt efter hvor stor fan du er af smagen af sød lakrids. Efter nogle timer på køl er den drikkeklar. Denne snaps behøver ikke at blive filtreret, så den er virkelig nemt lavet (og drukket, skulle jeg hilse at sige 😉 ).

Der er uendelige muligheder for at lave en snaps der passer lige til dig, og dine smagsløg – er du vild med kaffe, mynte eller hindbær, så er det også lækre ingredienser man kan putte i sin snaps.

Så hop bare ud i det – det er virkelig nemt at lave sin helt egen snaps. Jeg synes det har været vildt sjovt at lave mine, og glæder mig til at smage min dessertsnaps med havtorn til foråret 🙂 Må hellere invitere Silas over for at drikke lakridspibesnapsen en af juledagene, så jeg ikke drikker den hele selv 😉 Martin får stensikkert hældt chili-appelsinsnapsen hurtigt indebords, for sådan en spicy fætter er lige noget for hans halvt tunesiske smagsløg 😉

For mere inspiration til hjemmelavede snapsevarianter vil jeg anbefale jer at kigge HER 🙂

3eb647ae-5903-45b6-b557-1bab29afa5e2

36c009ab-816b-427b-b6bb-f0c7421835fe

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Desserter
Sydhavnsmor

Chiagrød med jordbær

H.O.L.D nu H E L T kaje, hvor er jeg glad for jeg igen blev minder om, hvor godt denne chiagrød med jordbær smager. Chiagrøden

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top