Skal mine børn i privat- eller folkeskole?
I 88´startede jeg på Holmegårdsskolen i Hvidovre. Den lokale skole. Jeg voksede op på i en villa, i et kvarter tæt på Vigerslevparken i skællet mellem Valby og Hvidovre. Med et postnummer der hed Rødovre. Vores eget lille trekantsområde 😉 Jeg ved ikke hvor meget mine forældre snakkede om valg af skole dengang. Jeg tror såmænd ikke at tankerne gik på så mange andre muligheder. Og skolen havde sikkert et fint ry. Desværre var jeg bare uheldig at havne i en klasse med meget mobning, med lærere der ikke tog sig af det, og selv mobbede. Og dét gik blandt andet ud over mig, som I kan læse mere om her.
Min søster der er fire år yngre end mig gik så samme skole. Hun gik i en god klasse, med gode lærere og et godt sammenhold. En velfungerende klasse. Måske et tilfælde, måske held. Efter seks år i en dårlig klasse, valgte jeg i midten af 90’erne at prøve noget nyt. Jeg havde lidt hår på bollerne (troede jeg), og mine forældre havde hørt godt om en lidt alternativ lilleskole i Valby, som jeg kunne få lov til at gå på i en uge, for at se om det var noget for mig, inden vi meldte os ud af skolen og ind det nye sted. Men håret var ikke vokset langt nok ud, så jeg valgte at vende tilbage til skolen jeg havde gået på siden børnehaveklassen.
Der gik yderligere et år, og tingene i klassen ændrede sig, og det samme gjorde jeg. Jeg blev ikke længere mobbet, men accepteret og følte mig bestemt ikke længere upopulær. Alligevel jeg tog jeg på eget initiativ et valg om at skifte skole, til en anden folkeskole i Hvidovre, hvor jeg bl.a. kendte en pige jeg havde gået i vuggestue og børnehave sammen med, og blev taget så godt i mod af den nye klasse og dens lærere, og fik to rigtig gode år der. Det bedste valg jeg har taget i mit liv – foruden at vælge Martin – og splejse vores gener et par gange 😉 Vi har holdt sammen mange af os, og i dag er vi mange forskellige steder i livet – men mødes stadig. I dag er mine gamle klassekammerater fx både uddannede læger, malere, økonomer, pædagoger, lærere, indenfor kommunikation, antropologer, bankmænd, balletdanser, reklamemænd, bloggere (undertegnede 😉 ), tandteknikere og så meget andet. Vi befinder os også mange forskellige steder i verden. Nogle er ikke rykket ud af Hvidovre, andre er flyttet til Spanien. Samme grundskole, med så mange muligheder.
Jeg er ikke modstander af privatskolen – der kan være særlige årsager til at man vælger den. Da vi flyttede fra Indre by til Sydhavnen og kun kendte til fortidens dårlige rygter om den lokale skole ungerne tilhørte, skrev vi vores børn op i en privatskole, I ved sådan – just in case… Og som én af måske femten – ud af vildt mange er hun faktisk optaget på privatskolen. MEN vi har alligevel valgt folkeskolen til Uma fordi den er det tætteste vi kommer på en lille minikopi af samfundet. Hvis vi ønsker at vores små mennesker skal rustes til at forstå og begå sig i samfundet er folkeskolen et oplagt sted de kan øve sig i alle de udfordringer der kan opstå når mennesker med forskellige forudsætninger mødes. I vores tid er der meget fokus på faglighed … men dannelse til livet er uvurderligt. Når det så er sagt, kan vi jo spørge sig selv hvordan samfundet kommer til at se ud, hvis alle os der har resourcer vælger folkeskolen fra til fordel for super lækre privatskoler hvor lige børn leger bedst. Vil uligheden vokse? Vil der mangle forståelse for forskellighed og ulighed? Vil der mangle evner, forståelse og vilje til at løse konflikter? Jeg ser folkeskolen som en kæmpe gave, som vi skal støtte og behandle rigtig rigtig godt. Er I enige? 🙂
Jeg tror på folkeskolen – for her er der højt til loftet. Jeg har mange venner der er underviser i folkeskolen. Passionerede, dedikerede og super seje lærere og mennesker, der med næb og klør gør alt hvad de kan for at give børnene den bedste hverdag og fremtid. Og det lykkes. Langt de fleste af mine venner med børn har valgt folkeskolen og er super glade for at de har valgt til, frem for at vælge fra. For som jeg nævnte før, lærer børnene at begå sig mellem andre børn fra andre kulturer, med anderledes baggrunde og forudsætninger. I folkeskolen er børn ikke ens. Ligesom ude i den virkelige verden, hvor de efterfølgende ryger ud.
Jeg tror på det bedste i folkeskolen. Skolen mine børn – Uma til sommer – skal gå på er skolen vi hører til, og hermed får hun også lokale venner, og en kort vej til skole, som gør hverdagen nemmere for os alle sammen. I dag kører vi dagligt til Vesterbro med børnene fordi vi er tilflyttere fra Indre by, og oprindeligt havde planer om at rykke fra K til Vesterbro, før vi tog en beslutning om at banke teltpløkkerne godt ned i Sydhavnen. Selvom der kun er tre kilometer til børnehaven, gør det sgu bare livet en tand mere besværligt – og ikke mindst mærker vi tydeligt hvor meget det betyder for venskaber og legeaftaler, at vi ikke bor rundt hjørnet fra legekammeraterne i børnehaven. Man går ikke bare lige spontant med My-Lara-Cornelia hjem fra børnehave en dag, og man bliver heller ikke spurgt så ofte om man lige kan tage Amandus-Constantinus-Sesam og Pyt-Joanna-Noora med hjem og lege i nogle timer. For så skal deres forældre jo lige en smuttur til en anden bydel efter arbejde, i en i forvejen lidt presset hverdag (med måske andre børn også)… så vi GLÆDER os allesammen, til at blive en del af den lokale folkeskole til sommer. At lære bydelens borgere og børn bedre at kende – og så er vi selvfølgelig også virkelig heldige, at skolen vi hører til i dag kun får super god omtale af alle børn og voksne. Men sådan har det ikke altid været. Skolen har haft et dårligt ry – men det er vendt. Det kan det nemlig godt 🙂 Og selvom man hører en dårlig historie eller to om en skole, er det måske en god idé at besøge den selv, inden man beslutter sig for at det i hvert fald ikke er noget for lille Snorre-Atlas-Virgil. Jeg synes helt sikkert at vi skylder vores børn at give folkeskolen en chance. Når vi sammen vælger folkeskolen står vi stærkere.
Og når dét er sagt, synes jeg sgu da også det er en bonus at vi ikke skal bruge 4000 kroner om måneden på at sende vores to børn i (privat)skole. Sådan er det bestemt ikke i alle lande. Desværre.
Det er lige NU vi skal skrive vores børn op til folkeskolen her – inden d. 26. november. Altså os der har børn der skal starte til sommer.
Tegn din drøm – og vind
Uma og jeg har de sidste par dage siddet og tegnet en masse tegninger. Hun har nogle virkelig søde historier knyttet til tegningerne – og på tegningen herover fortalte hun mig fx at hun havde tegnet hendes drøm – hvad hun gerne ville være når hun bliver stor – hun ville gerne være en god fe, der kunne flyve. Skal jeg tolke det som en kommende pilot eller stewardesse – eller én som mormor (og mig) der altid søger ud i verden for at opleve, fordi vi aldrig kan få nok? (Vi skal jo by the way ud at rejse om en under en måned – læs her – og jeg glææææder mig! ) 😉 Sofus gjorde det samme – altså tegnede, og heldigvis er der nogle år til han er stor – for han vil gerne være et monster med rokketænder som voksen.
Hvis du (også) deler en tegning, lavet af dine børn (gerne mellem 2 og 10 år – men alle er velkomne) på Instagram med hashtagget #tegndindrøm, er dit barn med i lodtrækningen om en aktivitetspakke med bl.a. sjippetorve, bolde og meget mere, til dit barns børnehave eller skoleklasse, som gerne skulle være udgangspunkt for sjove lege og aktiviteter i børnehaven eller klassen 🙂 – husk fornavn, alder og at forklare, hvad tegningen viser i opslaget 😉
Lad mig endelig høre hvad I har gjort jer af tanker ift skolen – skal/går jeres børn i folke- eller privatskole og hvorfor? Jeg synes det er SÅ spændende at høre om 🙂
