Det er ikke mere end et par måneder siden jeg holdt min egen fødselsdag, hvor jeg havde inviteret de bedste damer forbi til kage, mad og noget man får tømmermænd af. Jeg var skide spændt, fordi Rikke, der står bag Cakelicious Copenhagen – et professionelt kageværksted i Bådemandsgade 42 F i Sydhavnen, havde lavet kagen. Ikke bare var den smuk som bare fa’en, men det var også den bedste kage jeg NOGENSINDE har smagt! Og jeg har edderdylme smagt mange!!! 😉 I kan se kagen her, hvor I også kan læse hvad Rikke havde puttet i den vanvittig lækre kage. Kagen, der går under navnet “Sydhavnskagen” er blevet vildt populær hos Cakelicious Copenhagen, hvilket jeg jo godt forstår! Den er jo både super elegant og har en helt fantastisk smag! Men altså har I set denne Rasmus Klump kage?
Rasmus Klump kage
Pga den store succes tilbage i august, var der selvfølgelig ingen tvivl om at Rikke skulle lave kagen til Sofus 3 års fødselsdagsfejring i weekenden. Denne gang skulle kagen jo være særligt børnevenlig, og Rikke havde derfor valgt at fylde kagen med chokolade, karamel og tobleronecreme. Den gik lige hjem i smag – igen! Det lyder også bare for vildt lækkert, gør det ik? 🙂
Desuden havde Cakelicious Copenhagen spurgt til hvad Sofus interesser sig for for tiden – ja, det kan jo hurtigt ændre sig i 3-års alderen, men jeg havde sagt Zorro, sørøvere, Dyrene i Hakkebakkeskoven (efter at vi havde besøgt den utroligt seje Dyreparken i Norge, som I kan læse om her) og Rasmus Klump.
Vi ville gerne overraskes så da jeg hentede kagen fredag eftermiddag, anede jeg ikke hvad der ventede på os, og da Rikke åbnede køleskabet var jeg helt i chok! Hold nu kæft hvor var den bare FLOT og sindssygt godt lavet!
Hun havde, som I jo kan se på billederne, lavet en Rasmus Klump kage! Rasmus på sin båd… med rat, anker, redningskrans, flag, stige… og den fineste figur jeg har set! Wauw!
Jeg transporterede kagen hjem i vores ladcykel, og da jeg kom op til 2. sal med kagen stod der to unger og skreg af begejstring! “Mor, vi vil spise den hele nu”. “Bare et lille bitte bitte stykke, pliiiiis”. Og jeg kunne godt forstå dem. Jeg havde det på samme måde 😉
Den lod os dog vente på sig indtil lørdag, hvor gæsterne kom. Og alle var ved at vælte bagover af begejstring. Familien stod som en flok gale instagrammere på rad og række og knipsede løs af kagen og Sofus store, stolte smil 😉
Det var svært at skære kagen for. For man nænnede det næsten ikke. Men ned i løgnhalsen skulle den jo gerne, og dét kom den da også i den grad. Lynhurtigt 😉
Vi var alle helt på røven over hvor nuttet Rasmus Klump figuren var og ungerne ville æde den, men jeg fik reddet (det meste af) den, og tænker jeg vil prøve at tørre den eller noget … ej jeg ved sgu ikke om der bliver noget mærkeligt noget, men den er jo alt for fin og sød til at smide ud.
Generelt er jeg SÅ fascineret af Cakelicious Copenhagens fantastiske imponerede bagværk at jeg lige igen vil give min varmeste anbefaling til alle jer der også drømmer om en kage – til jer selv, børnene (se alle hendes kager på Facebook her og Instagram her), naboen eller jobbet.
Man kan også købe kager fra hendes montrer i kageværkstedet på Bådehavnsgade 42F. Så er du i nabolaget og har en sød tand, så ville jeg smutte forbi og sætte biddet i sådan en dejlig fætter, hvis jeg var dig! 🙂
5 kommentarer til “Rasmus Klump kage”
Så fin og kreativ – det må kræve lidt mere end almindelig fingersnilde.
Næææh, SIKKE en fin kage! Den er da bare så flot.
jahhhh <3
Hold nu op den er flot 😳 Det er jo helt vildt! Min datter fylder 3 år til januar og jeg tror da liiige jeg skal have et kig på hendes kager, selvom der er lidt langt fra Værløse til Sydhavn… men så må vi jo hente kagen et par dage før 👍👏
Hun er fuldstændig vild til at lave kager ja 🙂 Prøv det, du kan jo se alle hendes fine kager på cakeliciouscph.dk 🙂