3 produkter til rødlig og irriteret hud

Indeholder reklame i form af affiliatelinks
Indeholder reklame i form af affiliatelinks – 3 produkter til rødlig og irriteret hud 

Yes, jeg ligner somme tider en yderst glad dranker, når jeg vågner om morgenen, med mine rødmossede kinder. Jeg er født sådan. Om ikke andet, blevet sådan, efter lidt for meget sol, lidt for lidt solcreme, lidt for meget vin i de glade teenage-år, og lidt for lidt afrensning, søvn, osv. Derfor har jeg det bedst med at proppe lidt kontrast i fjæset, som fjerner den værste rødme og irriterede hud. Jeg har tidligere skrevet om en vildt god foundation, som jeg har brugt i mange år her – den koster lige nu kun 60 kr på vildt tilbud (se link) – den er grøn i cremen, hvilket er kontrastfarven til rød og dermed neutraliserer din hud så den ikke længere er rødlig. Men denne her har klart også været en favorit meget længe.

MEN hvis man gerne vil forkæle selv selv med et mærke, som de seneste måneder klart er blevet en af mine favoritter, bør du tjekke den hamrende gode foundation fra Nilens Jord ud (HER). Den dækker min hud super fint, og selvom man går ud i dagslyset (det der er tilbage af det), så ser man helt naturlig ud – OG er det, for Nilens Jord, er allergi certificeret og bruger ikke alt muligt skrammel, parabener og parfume i deres produkter. Jeg er altså KÆMPE fan. Jeg har faktisk lige været ude og svinge dankortet, for jeg de veninder jeg skal til fødselsdag hos i den kommende tid, bliver altså heldige ejere af deres lækre produkter. Jeg fatter ikke helt, at jeg ikke har opdaget hvor najs de er, før nu.

Før har jeg testet KIMOVIs produkter. Og jeg har dem stadig på hylden. Det kan I læse mere om her og her, hvis I vil. De er også super gode til særlig sensitiv hud.

Faktisk har dét der har gjort det vildeste shit for min hud nogensinde, været at jeg HVER aften, uden undtagelse renser huden med A-dermas Sensifluid (kan fås på apoteket). Efterfølgende smører jeg mit ansigt med en serum, og så hopper jeg i seng, sådan at jeg helst kan nå at sove i 7-8 timer – minus den time eller to man ligger vågen, fordi ens unger har skubbet én ned i fodenden og sparkes i ansigtet, fordi de kommer ind om natten og kræver deres plads på MIN plads… 😉

Ros får jeg meget af. For alt det vand jeg drikker. Jeg er en af de mest tissetrængende mennesker jeg kender, besøger kummen mindst 15 gange dagligt for at aflade urinen (var det for meget info?) 😉 I folkeskolen var jeg lidt af en tomat, når der skulle tales højt i timen. Jeg blussede op, så snart læreren sagde “May, kan du svare på dét?”. Selvom jeg stadig dagdrømmer en masse, så blusser jeg heldigvis ikke så meget op mere, som jeg gjorde førhen – hvilket måske skyldes en bedre væskebalance, eller at jeg har lært at virke som om jeg har styr på mit shit, selvom jeg tænker på chokolade, når nogen snakker om gulerødder? 😉

No matter what, er mine 3 favoritprodukter til/mod min røde hud altså følgende:

A-derma Sensifluid til afrensning om aftenen. Den renser huden, og køler den. Når vi renser huden undgår vi at alle de små skidt-partikler irriterer huden yderligere – de ødelægger huden og kan give flere rødlige pletter.

En god serum.

Og ikke mindst – om morgenen – en kombi af denne gode og billige CC cream (uden skrammel), og denne foundation. Jeg bruger den der hedder classic, 548.

Håber mit lille tip kan hjælpe andre lidt rødmossede mødre og kvinder 😉 Lover I blir’ glade for det 🙂