May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Kørekort som 7-årig ;-) – sydhavnsmor.dk

 

 

Reklame - Inviteret på pressetur
Reklame – Inviteret på pressetur

998b5e23-e982-4ce7-8bc2-63e14ad8c082

Jeg havde aldrig været der før, men har altid haft en hed drøm om det. For LEGO er jo sejt, og jeg har kastet flere af mine mønter efter mærket til mine unger. Jeg bliver totalt barnlig, når jeg nærmer mig en forlystelsespark. I sommer besøgte vi Norges største turistattraktion, Dyreparken, som var en af de vildeste og mest gennemførte oplever, jeg NOGENSINDE har prøvet – og jeg har altså været i Universal Studios, og det var vildt, men Dyreparken var godt nok også fantastisk. Hvis I vil kan I se en masse billeder og læse om turen HER 🙂 Men da jeg fik muligheden for også at hive avlet med til Billund, og samtidigt hive min søde mor med, sagde jeg ikke nej. Vi tøffede alle fire afsted i Fiat Pandaen, og min mor havde booket et værelse på et bette hostel i Grindsted, en lille flække med et helt OK pizzaria 😉 og masser af ro, 14 km fra Legoland. Vi ramte den verdenskendte turistattraktion rundt middag, og parken var godt fuld af mennesker. Vejret var ikke særligt prangende, men det var ligemeget, for det var ikke dét vi var kommet for. Det kunne virkelig godt betale sig at booke billetter på forhånd, for man kunne hurtigt få lange løg af at stå i den lange kø til billetlugen. Så jeg på de andre(s lange løg)…

Af en eller anden mærkelig grund, nåede vi ikke at prøve voldsomt meget den første dag. Køerne var lidt lange, men ikke længere end at man kunne overskue dem, eller som på en sommerdag i Tivoli. Personalet var seriøst så gennemsøde, at jeg fik lyst til at kramme dem allesammen i ét langt, stort kram. Både personalet i forlystelserne, i tombolaerne – hvor Uma vandt en grim, lille forpjusket lyserød bamse-elefant, som er med hende OVER alt i verden! De har sågar lige været afsted sammen i Grækenland – uden mig (læs her).

 

bf8a64f5-e4c9-4385-aad5-b0aed2f047ce

e960476a-9012-4c9e-b7d0-fad3e56a8875

Inden vi ramte parken anden dag – for vi havde adgang til to dage – fik vi et godt råd fra en artikel min mor havde fundet på nettet: at komme når Legoland åbner kl. 10, drøne helt ned i enden af parken til Polarland, og prøve alle attraktionerne dér først, så man undgik de lange køer. Smart tænkte jeg, men vi vores snegletempo med to trætte voksne, efter en foregående lang dag i Legoland, og to par små ben (Sofus’ og Umas) nåede vi ikke Polarland før det propfyldt med mennesker, for der var tydeligvis en masse andre mennesker der havde læst samme artikel som os 😉 Man skal lige ha’ øje for, at der er flere attraktioner man skal have en vis højde eller alder for at prøve. Fx havde Uma skumle planer om at tage kørekort, men man skulle være 7 år. Ellers en virkelig sej forlystelse, hvor man lærer om trafikregler og kører i sin egen lille bil. Så vi må jo tilbage og få nupset det kørekort om halvandet år, når Uma er gammel nok. Havde jeg vist det for tre år siden –  dengang jeg som meget højgravid, og tog mit kørekort, to uger inden Sofus valgte at melde sin ankomst – havde jeg måske i stedet taget til Legoland. Det havde været lidt billigere, og meget sjovere 😉

0d254bea-f324-423d-b3d2-a627f6d44a7b

4b2c78e6-34cc-4806-b5b9-57729fbd8b64 a577b495-da6a-43f3-8a75-5f62483a8fdf 39359de4-c6d6-4c87-bf8f-8454447c54e1 2fa9ca22-26dd-40a4-aa63-65ac8ddc7a94

Der er stor forskel på mit avl. Min datter er stort set ikke bange for en skid. Sofus er mere tilbageholdende, og skal lige se tingene an, før han kaster sig hovedløst ind i en crazy forlystelse eller lign. Uma havde glædet sig meget til at prøve de store, vilde rustjebaner, men manglede 2 cm for at være høj nok. Så var der kun én rutsjebanen tilbage hvor hun var høj nok, Dragen, som desværre var i udu de to dage vi var der. Skuffelsen var stor, men heldigvis var der et hav af andre sjove attraktioner man kunne blive rigtig svimmel i (jeg rendte stanghøj på rundtossethed rundt i parken i to dage). Sofus var glad for at sejle rundt i små både, flyve rundt i små flyvemaskiner (mig: not so much), at flyve op og ned i noget der minder om en mini udgave af Det Gyldne Tårn i Tivoli, til små børn. Jeg blev usikker i benene, og fik opkastfornemmelser, bare at se på det. Og så var der Spøgelseshuset! Huset mine unger havde snakket om heeeeeele vejen fra København til Billund. Dér skulle vi ind og ædes af spøgelser. Sofus på snart 3, var for lille til at komme ind, pga. et frit fald inde i huset, som kræver at man er mindst 115 cm høj. Dét var Uma, og hun var lykkelig. Efter en time i kø, kom hun endelig ind i Spøgelseshuset sammen med min meget tålmodige mor (jeg turde satme ikke – seriøst!), og så ville ungen ikke ind alligevel, da hun pludseligt fik kolde fødder, over alle spøgelsesskrigene indefra det store hus.

Første dag må jeg indrømme at jeg tænkte “er det her dét? Er det ikke større og vildere?”. Jeg synes det var virkelig flot lavet, ALT er jo bygget i små Legoklodser, og det er helt utroligt hvad man kan lave af så små plastikdele. Men jeg synes bare ikke at parken var særligt stor. Anden dag fandt vi ud af at Legoland var større end vi først havde troet, og selvom parken måske ikke føltes meget større end Tivoli i København, var der riiiiiigeligt at tage sig til for sådan nogle Sydhavnsfreaks som os, i hele to dage. Da vi var færdige med at dreje rundt, skyde med vand i brandbilerne – og blive de absolut sidste der slukkede branden, og måbe over de seje forlystelser, gik turen tilbage mod Sydhavnen. Vi var brugte, men glade. Turen til Legoland havde været sjov og underholdende, og ungerne ville helst ikke derfra. De var sgu klar til at rykke til Billund for good. De to små duracellkaniner kunne have blevet ved. Og ved. Og ved. Så vi må tilbage. Når stængerne er blevet længere og begge børn er 115 cm høje. Så er der nogen der skal hænge på hoved, og tage kørekort som 7-årig 🙂

 

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top