Nemme kerneboller med squash og ost

Sponsoreret af Mini Babybel – Nemme kerneboller med squash og ost

f0023504-e9c7-4f87-8875-00b380b60679

Jeg har været så glad for at mine unger har gået i en institution, hvor alt mad var inkluderet. Så har vi hverken skulle vride hjerne, eller bruge tid på at kreere den bedste madpakke, i de stressende morgentimer. Eller sende en flad leverhakker, der har ligget færdigsmurt fra aftenen før, afsted i tasken. Men snart – når Uma skal starte i skole, næste år, skal vi begynde at tænke i de dersens madpakker, og på en eller anden måde er der også noget skide hyggeligt ved at sende en lille madkasse afsted sammen med ungen, og vide hvad de får ind af føde i løbet af dagen. Selvom jeg nu nok er ret sikker på at det hele skal gå selvom det ikke er mig der står for madpakken 😉 Curlingforælder eller ej – det er vigtigt at få et godt sundt måltid mad, når man skal koncentrere sig i skolen. Jeg har selv arbejdet i en børnehave hvor ungerne fik hjemmesmurte madpakker med. Det var så hyggeligt, når der lå små hapsere, sjove madder eller en lille seddel med en sød besked fra forældrene, til deres børn. Det bedste var når de fik for meget pizza med, og jeg fik resten 😉 Ædedolk!

Når vi en sjælden gang i mellem laver madpakker, hvis vi skal på tur, hvor det ikke er muligt at købe noget, elsker jeg faktisk at lave madpakker til ungerne, i deres fine madkasser. Så får de gerne et par klassiske madder i, med enten leverståhej, pølle eller brunost (norsk ost, som mit ældste avl elsker!), plus en (eller to) Mini Babybel ost, som de (og jeg selv) ELSKER – som er en 100 % naturlig ost, uden tilsætningsstoffer, pakket ind i rødt voks, som beskytter osten, er nem at åbne for børnene selv, og en super nærende kilde til protein. Desuden får de gerne lidt sødt med, fx nogle af mine hjemmelavede/bagte snacks, som ikke indeholder sukker, men naturlige sødemidler som dadler, kokos eller lign. Og jo, jeg er godt klar over, at børn ikke skal have mere end 50 g. tørret frugt om ugen – vidste I egentlig det? Det er pga. deres tarme, og nogle svampesporer. Mere om dét kan googles 😉 Og så selvfølgelig nogle grøntsager – mine elsker sukkerærter, peberfrugt og agurk. Nemt 😉

8f872b32-acbf-40a0-a734-24043ed06b82

MEN de her sunde kerneboler, som jeg har udviklet, indeholder BÅDE grønt – og ungernes favorit oste- Mini Babybel, og er en super kilde til både bl.a. Omega 3, zink, fibre, vitaminer, magnesium og fosfor – what’s not to like? 😉

Vi er som jeg har før har skrevet her, nogle rigtig oste-spisere her i hytten. Jeg elsker ALT ost, både Oles, den milde, gedens, den brune, den runde og den rådne 😉 Hvis du også elsker ost, så prøv at find Mini Babybell osten herinde, hvor du kan vinde et GoPro Hero5 Black*- kamera. Sej præmie 🙂

DET skal du bruge til 12-13 boller:

100 g. hørfrø

50 g. sesamfrø

50 g. solsikkekerner

30 g. græskarkerner (i alt 230 g. frø/kerner efter eget valg – dette er blot min favoritblanding)

1 lille, revet squash (knug væden fra)

50 g. havregryn

2 stk Mini Babybel ost (40 g.), revet

4 æg

2 spsk HUSK

1 dl vand

Lille nip salt

Evt. lidt blå birkes /ekstra græskarkerner til topping

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 160 C varmluft/180 C almindelig ovn

Du blander hele molevitten med en ske eller gaffel og lader dejen stå og samle sig i 10-15 minutter, inden du former 12-13 boller.

Smid et lag bagepapir på en bageplade, og sæt bollerne derpå. Smid evt. lidt blå birkes eller græskarkerner ovenpå til topping.

Fyr bollerne i ovnen i 25-30 minutter. De er færdige når de er gyldne på toppen og der ikke længere hænger noget dej på gaflen, hvis du stikker den i bollen.

De holder sig bedst i køleren – i op til tre-fire dage.

Hvad smider I, i jeres ungers madpakker?

Læs også…

Den ideelle madpakke med havregrynsmuffins uden mel og sukker

og 

Om familiens eksotiske sommerferieplaner 😉