May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

TRAVELGUIDE MØN #2 – sydhavnsmor.dk

cfe1b5e9-ea56-4a50-a6c3-dda2a2efe417

bb0fb94f-f4e5-4f01-b842-a5de8dc7b24e

Det er blevet en helt tradition, at jeg hver sommer får lov til at besøge en af Danmarks hyggeligte, smukkeste perler – Møn. Min veninde har et sommerhus på øen, der ligger tæt på Vordingborg. Sommerhuset der ligger i anden række til vandet i Råbylille Strand bliver invaderet af en meget glad Sydhavner år efter år – og jo, jeg vil meget gerne have mit eget lille hus her, og har også – sådan lidt drømmeagtigt- kigget på en helårsvilla i Stege til halvanden million, men kan jeg nogensinde forlade Sydhavnen for good? Jeg tror det sgu ikke! 🙂

e1ae3fda-ce38-4c23-af19-2f1b284d8008

8be4f20d-7e2a-4d23-bd5e-debb2abc1d87

Men der er mange ting at komme efter på Møn. Én af de ting er absolut MADEN, for selvom jeg før har nævnt nogle af de bedste spisesteder på Møn i min Travelguide Til Møn #1, som jeg lavede sidste år, er der kommet en nyt gourmet-restaurant til, som fortjener at blive nævnt med savlen dryppende fra mundvigen: Hoffmanns Spisehus i Stege. Her sidder du og kigger ud over vandet, enten udendørs på den store ponton eller indendørs i de flotte, elegante hvide og lyse rum. Stemningen er særlig og personalet er yderst servicemindede. Maden er TOP! Min veninde og jeg spiste der en mandag aften og fik serveret rosébobler og en lækker forret, hvid- og rødvin og den møreste kalvemørbrad jeg har smagt til aftensmad, lækre lokale oste og portvin, samt en killer-kage i bedste Sydhavnsmor-stil uden mel, nærmest kun bestående af æg og chokolade (mad orgasme!) til dessert. Jeg skal tilbage – og næste år snupper jeg et par overnatninger i deres nye tønde der ligger på en ponton i vandet midt i Stege by, som de lejer ud til overnatning. Her kan man bo to voksne – og to små børn og én overnatning koster kun 400 kroner. En hel unik måde at bo på under sin ferie, og med den smukke udsigt over vandet kunne det ikke blive meget mere romantisk. Vil du bo i tønden kan du finde mere info her. Man kan faktisk sejle i sin kajak direkte til huset – det er altså blær!

814367b6-3244-4dab-9d1b-d0f23fc5e273

cb43160e-9269-47da-bb4b-492994aaf2be

3351da4b-e6a8-4bec-b6a9-39e93fbac241

Andre ting du skal opleve på Møn:

Luffes gård og besøge de små butikker og drikke en øl i gårdhaven

Lene Evers chokoladeværksted

img_4341

Møn Is på Hovgårdsvej – to stooooore kugler koster 30 kroner og snupper du en kugle mer’ gir’ du kun en femmer ekstra.

Besøgsbondegården, Søndre Landevej 15 hvor man kan fodre og klappe mini grise, ponyer, kaniner, geder mm.

Fiskebuffet på Restaurant Klintholm

Thorsvang Samlermuseum

Vindebæk Slotshave – et smukt sted med sheltere og udsigt over vandet

Fanefjord Kirke med de flotteste kalkmalerier og smuk udsigt

Læs også TRAVELGUIDE MØN (#1)

Del på Facebook

8 kommentarer til “TRAVELGUIDE MØN #2 – sydhavnsmor.dk”

  1. Merete buddig

    Jeg vil varmt anbefale Gæstgiveri Bakkegården ved Møns Klint. Kunst, kultur, økologi, hjemmegjort mad og brød, hygge, varme, personlighed, hygge med Vivi og Uffe, hvor gæstgiveri er for real😎😘

  2. Jeg bliver varm og glad om hjertet af at læse ovenstående – bor selv på Møn og oplever herlighederne året rundt, men nogle gange er det altså bare dejligt at blive mindet om det igen af “byfolket” – TAK!! 🙌🏻

  3. Tak for din Mønguide! Vi var på vej til Møn da du udgav den. Heldigt! Og i nat sov vi i tønden hos Hoffmanns. Har sovet fortræffeligt og sidder nu på sengekanten og vugger og kigger ud på det stille vand og solen, som endelig er kommet til Møn. Lige bagved os på land ligger spisehuset og den lyseblå iskiosk og strandstolene i sanden. En lille perle midt i Stege. I dag skal resten af Møn udforskes.

    1. IHHHH hvor dejligt at høre! Der er så hyggeligt på Hoffmanns og tønden skal jeg helt sikkert også prøve en dag 🙂 Meget idyllisk og anderledes. Ha’ en fantastisk dag på dejlige Møn, heldiggrise. Jeg glæder mig til næste gang 🙂

  4. Ja, nu kender vi osse Bakkegården. Den mest idylliske beliggenhed i bakkerne. Ligesom i Toscana. Claudia bød os generøst velkommen med en dejlig kop kaffe som vi nød i solen med den smukkeste udsigt. Helt sikkert osse en ener på Møn. Dernæst Liselunds have og hjemad mod Sydhavnen -;)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top