28. juni 2017

Familietur til Dyreparken i Syd Norge – sydhavnsmor.dk 

img_3008

c0270749-dff2-41b8-8fd3-a67c43067402

I weekenden var vi inviteret med på pressetur til Dyreparken i Kristiansand, som ligger i Syd Norge. I kan læse lidt mere om forhistorien hertil her. Vi ankom lørdag eftermiddag, sammen med en flok andre bloggere med familier til Abra Havn, Sørøverlandsbyen i Dyreparken. En helt opbygget by i ægte Sørøverstil og gennemførte lejligheder med rød veloursofa, støvleben på sofabordet og Hiv O’høj tekster bag toilettet på badeværelset 😉 Vi fik en lejlighed med to soveværelser og en stue med altan. Herfra havde vi udsigt til vandet hvor Kaptajn Sabeltands båd, Den Sorte Dame, sejler forbi flere gange dagligt fyldt med sørøvere, sang, dans og musik. 

img_3018

img_3027

0197eac2-e4fc-4044-8783-8d75f0a471ae

img_4030

img_3999

img_4002

Vi blev vækket søndag morgen kl. 8 med kanonskud, høj musik og sørøver-optræden i Abra Havn og den lille kunstige BY(!) var fyldt med mennesker og glade ansigter der sang med på de kendte norske tekster da Sabeltand er et kæmpe idol i Norge. Vi havde billet til båden (det er noget man køber på forhånd. som inkluderer morgenmad) og sejlede derfor over til Sabeltands verden inde i selve Dyreparken, som er Norges største forlystelsespark/dyrepark/temapark – i ét, med både vilde og nordiske dyr, forlystelser og kæmpe badeland. Her spiste vi sørøvermorgenmad med optræden (skuespil) og ungerne dansede rundt med sørøverne i den meget gennemførte restaurant der lå lige ved vandet. Maden var rigtig fin (stor buffet), særligt de særlige (gode!) pandekager som var specielle for stedet da der var tryk af et dødningehoved på pandekagerne. Uma spiste tre, og havde den vildeste fest længe over stemningen. Efterfølgende sejlede vi tilbage til Abra Havn og fik lidt varmere tøj på da vejret var blevet vådt og koldt og fløj derefter i Dyreparken for at prøve forlystelser, se dyr, se bag kulisserne i Filmstudiet Hakkebakkeskoven (det skal man ha’ med, når man besøger Dyreparken)! Og efterfølgende var vi på en togtur gennem Hakkebakkeskoven på 40 minutter, hvor der var musik dans og skuespil fra historien om klatremusen, ræven mf. Virkelig gennemført – igen, igen! Se billederne længere nede… Btw kan man hver halve time sejle med den store båd – det er gratis når indgangen er betalt. Det nåede vi desværre heller ikke – parken er jo så enorm, og der er så meget at foretage sig, at man sagtens kunne være der i mange dage, men nogle af mine bloggerkollegaer fortalte det var møg fedt. 

img_3991

img_3981

Jeg har et romantisk billede af klovne og cirkus fra min egen barndom. I dag synes jeg slet ikke (nutidens) cirkus er særligt ophidsende. Men så blev jeg overrasket! For lørdag aften blev vi inviteret i Cirkus Jesper (I ved ham fra Kardemomme By), for at se … cirkus! Og det var det bedste cirkus jeg nogensinde har set. Nogensinde, ja! Så skarpt, sjovt og uden levende dyr! Hvis I er vilde med cirkus så skal I sgu snuppe en tur til Kardemomme By! 😉 Der er bygget en hel Kardemomme by, med ægte huse – hvori der ligger en hamrende lækker bager, som dufter så godt, at man segner. Man kan bo på hotel i Kardemomme By – midt i Dyreparken. Virkelig fine små huse, i en lille filmisk by. Det er helt vildt! 

img_3002

img_4022

Kardemomme By

Maden i dyreparken er meget varierende, og alt findes. På Værtshuset er der stor italiensk buffet med masser af grøntsager. En sjældenhed i Norge, når man går ud fornemmer jeg. I Abra Havn kan man spise virkelig (!!!) god pizza – og én stks (der koster ca 270 norske kroner) er nok til at mætte to voksne og to børn, med mindre man normalt er typen der æder en hel hvalros før man er mætte). Ét lille minus er at der ikke findes alkohol i parken – men det er jo fordi Norge er så strenge med alkohol  generelt. Dog kunne man i Abra Havn og på hotellerne rundt få højere procenter, så næste gang jeg skal hertil – for jeg skal retur igen og igen, for det er så vildt det her!) ved jeg hvor jeg vil befinde mig i de sene aftentimer, imens babyalarmen er i flittig brug 😉 Og ellers kan man jo medbringe habenguttet fra DK, og bælle det på værelset, når ungerne er puttet 😉 

518ef42c-daf3-42f1-8a98-e0207171b807

Der findes tre hoteller i Dyreparken. Vi boede i Abra Havn, Sørøverbyen i en lejlighed i sørøver-stil. Virkelig sejt sted, som ligger få minutters gågang fra Dyreparken. Men man kan også bo lige ved indgangen til Dyreparken på Noahs Ark – Dyreparken hotel, som tre af mine kollegaer gjorde. Det er et mere ‘ordinært’ hotel. Desuden kan du bo midt i Dyreparken i selveste Kardemomme By. Også virkelig charmerende og hyggeligt. 

img_3036

img_3037

img_3041

img_3046

img_3051

img_3034

En af de maaaange butikker i Dyreparken hvor man kunne købe fiiiine bamser og souvenirs – ungerne ville ruinere mig, men jeg var viljestærk – de fik kun én bamse hver 😉

img_3010

img_3003

Vi nåede desværre ikke det store vandland, der ligger i Dyreparken. Et kæmpe vandland med 16 (mener jeg) vandrutsjebaner, udfordringsbaner – det ser VILDT ud, og mange af mine kolleger tog den sidste dag i vandlandet med ungerne. Vi valgte at se mere af selve Dyreparken, besøge ulve, elge, prøve junglestien, en KÆMPE forhindringsbane oppe i luften i skoven, midt i Dyreaparken.

e7a52651-20a8-4e68-ad68-5af26912a407

Ammen, jeg kan slet ikke fortælle med ord, hvor vildt det her sted er! Det sejeste, mest gennemførte sted jeg har været. Ungerne og vi er stadig helt oppe at køre over hvor fedt der var. Og det var nemt at komme dertil. Vi tog båden fra Odden til Århus, og kørte i to timer til Hirtshals. Derefter tog vi hurtigfærgen (Colorline), som tog tre en halv time, hvor vi gik all in i deres giga buffet, så show for børnene og var i et mini legeland, og selvfølgelig duty free-shoppen 😉 Fra Kristianssand, hvor vi landede med båden lørdag eftermiddag var der kun 12 km til Dyreparken. Og vi kunne parkere lige udenfor vores hotel, så det var skide nemt, og det er ikke særlig dyrt at komme dertil. Colorline har nogle rigtig billige afgange, som jeg før har været med, når jeg skulle besøge min mormor og resten af min mors familie, der jo er nordmænd. Jeg vil virkelig anbefale alle at besøge det her sted, for det er helt unikt. Tænk engang, at jeg ikke engang kendte til det før jeg tog afsted. Ungerne vil allerede tilbage til Kaptajn Sabeltand, Sofus sir’ hele tiden “Smæd’ mine bremser’ (han har ikke rigtig fattet udtrykket, men hva faen 😉 )… og render konstant rundt med klap for øjet – også i vuggestuen. Det ser ikke særligt rart ud, men han er ligeglad. For han er sørøver nu. Uma fik en fin sørøverkjole (se billede), som heller ikke er til at rive af hende. Vi skal altså tilbage. Snart 🙂

Hvis I vil læse mere om Dyreparken kan I gøre det her – eller hos mine bloggerkollegaer som vi var afsted sammen med: Voxtrup, Meyermor, Copenhagenkiddo, Mammarose, Bastabum, Fartilfirepiger, Nutidensmor, Mormedmere, Lilletutogmor, Minilove, KritteWitt, Østfronten og Mascha Vang. 

10 ting du ikke vidste om mig – sydhavnsmor.dk

img_2595

I går fandt nogen måske ud af at jeg har været radiovært i fem år, da jeg udgav dette indlæg. Men vidste I også at jeg har gået med aviser (ok, det var mest min mor og farmor – og sommer tider mormor, når hun var i Danmark, der pakkede og traskede Hvidovre rundt :/ – DovenLars! ) og dælme om jeg så ikke senere også blev reklame-pakker på Hvidovre Posthus hver lørdag morgen. Jeg fik tryksværte unger neglede fra nærmest da jeg lærte at skrive. Hvor mange af jer har gået med aviser som teenager?

Jeg fik først kørekort på min 32-årige fødselsdag. Præcist to uger før jeg fødte min nummer to vandmelon, Sofus.

Jeg er ikke en glad bilist. Jeg kører desværre for sjældent til at jeg føler mig tryg i trafikken. Motorvej er der værste!

Selvom jeg er mega fortaler for cykelhjelme og har flashet min seje cykelhjelm for jer før her, glemmer jeg tit at tage den på :/

Jeg køber (alt for!) sjældent nyt tøj. Når jeg (endelig!) har penge på kontoen, har jeg aldrig overskuddet til at finde noget nyt. Når jeg er en fattigrøv, som oftest, lokker Boozt mig hele tiden med fx Stine Goyas kjoler. Øj!

Jeg er generelt ret glad og taknemmelig for lige præcist at være mig. Jeg er født med arme og ben, af nogle kærlige og sociale forældre, i et land hvor der er mange fucked mennesker (her snakker jeg politikere :/) men med uendelig muligheder for ar blive et godt stillet menneske. Det føler mig ret heldig over. Så kan det godt være jeg hader dobbelthagen, men den ser jeg kun på billeder 😉

Jeg drømmer sgu lidt om en camper og et sommerhus. Sådan helt familien Danmark-agtigt.

Jeg VIL tage min familie gennem USA og Australien inden mine unger bliver så store at de ikke gider at rejse sammen med os mere.

Jeg skal forresten ikke avle mere. Babyer er søde, men jeg er anti-skruk. Jeg vil møsse og elske andres, men vil glæde mig over ikke selv at være vågen den hele nat 😉 – Der har vi været og det var… og nu er det endnu mere dejligt med lidt større børn 😉

Hvis jeg havde overskuddet ville jeg lave maaange flere opskrifter på bloggen. Ville I gerne ha’ det?

Scroll to Top