May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Mit girlcrush, og om at hade sig selv – sydhavnsmor.dk

Indlægget der har ligget om lumret på bloggen under kladder i flere uger, uden at blive udgivet (fordi jeg har så mange tilføjende ord i mit hoved, der ikke vil ned på skrift), kommer her:

img_2567

For nyligt skrev jeg et indlæg om at føle sig helt forkert i egen krop. Sidenhen har jeg set de otte, meget interessante og søde afsnit med Petra Nagel, der forsøger at nå målet: at elske sig selv. For mig er det totalt uforstående at sådan en sød, sjov, smuk, sej pige som Petra kan være SÅ usikker på sig selv, kan hade sin krop SÅ meget, og synes at hun ser ulækker ud! Hun er jo, efter min mening, mega pæn, charmerende og knald sød! Men hvorfor er der så mange af os kvinder der hader os selv for hvem vi er? Nogle vil aldrig have taget billeder – jeg er selv ikke stor fan, og synes altid jeg får kalkunhals og alt for runde kinder, bred røv og dobbelthager på billedet. Det er jo er sindssygt, at man skal have SÅ mange downs over sig selv (når man er knipset). For nylig fik jeg fx taget ovenstående billede, hvor jeg får fået hat og (fake) pels på, og synes jeg ligner en trans. Jeg er fan af fotografen der har taget billedet, men fandme ikke af stilen (til mig), må jeg sige! I det daglige går jeg ikke rundt og har nedern over mig selv, mine bollehåndtag eller æblekinderne. Dem lever jeg nogenlunde fint med. Nu. Jeg er heller ikke bange for at skifte tøj foran andre i en svømmehal. Jeg er ikke flov over mig selv. Og jeg har det som regel helt fint med at prøve tøj i et omklædningsrum, selvom der er spejle over alt, der afslører appelsinhud og flad røv. Jeg kan godt huske, at jeg som lidt yngre havde meget svært ved at prøve tøj i butikkerne. Jeg hadede synet af mine brede lår, buttede arme og utrænede mave. Jeg så KUN de store lår, når jeg kiggede ind af en butiksrude, og annulerede tanken om at smutte ind i et prøverum for at prøve den fine kjole, for den ville jo alligevel sidde af helvedes til. Alligevel forsøgte jeg ihærdigt at klemme alle dele ned i en lidt mindre størrelse end jeg egentlig brugte, fordi “nu skal jeg jo også tabe mig, og det ser så fjollet ud, hvis tøjet slasker på mig”. Og fordi Large betød stor med store bogstaver og var en ubehagelig stor størrelse, synes jeg. De fleste veninder brugte jo S og M. I ved, den der drøm om at komme til at ligne hende fra magasinet, som bare er så fandens heldig, eller ikke spiser særligt meget (usundt – som mig), for at se sådan der ud. Kroppen alle drømmer om, men nærmest ingen har. Nu er jeg 34 år og har efterhånden lært at leve med mit udseende. Jeg har accepteret at jeg ikke er en lille spinkel pige, at jeg skal veje 65 kg og at jeg det ikke ligger lige til mit højreben at blive model eller atletikspringer. Jeg er skide doven anlagt, når det gælder motion. Jeg vil hellere motionere kæberne over et glas iskold rosé, sammen med veninderne, end at løbe en tur eller trille rundt på en yogamåtte foran en hjemmevideo. Og det får man ikke mavemuskler eller tynde lår af. Særligt ikke når man bager så meget som jeg gør 😉

Aldrig har jeg hørt min kæreste sige at han er utilfreds med sig selv. For er han, så tager han en løbetur mere. Så får han mere energi og kan også spise den der pakke flødeboller, uden dårlig samvittighed. Jeg brokker mig bare, hvis bukserne ikke sidder helt som de skal. Jeg gør lissom’ ikke noget ved det. Og så tænker jeg tit “skide være med det, jeg vejer alligevel fem kg for meget, så om jeg æder en plade chokolade mere, gør da ingen forskel”. Taber man sig ikke alligevel hurtigere, jo større man er? :/ Sådan er mange af os kvinder. Vi er utilfredse, vil gerne se anderledes ud – nogle mere end andre; læs mit interview med Nur, hvis største drøm er at ligne en barbiedukke. Og ser man tv, er det nok ikke en nyhed for nogle, at der er vildt mange kvinder der lader sig operere, for at opnå en drøm, der muligvis ikke er mulig uden et kosmetisk indgreb. Min holdning til plastikoperationer er at det må være op til den enkelte hvad der gør os glad. Det vigtigste er jo at vi ER glade, vi har jo for filan kun ét liv, som vi skal suge det bedste ud af. Ingen kan bestemme hvad vi skal føle, mene eller tænke om os selv. Ingen skal bestemme om det er virkelig lykke at få suget fedtet væk eller sat babserne “på plads”. Og selv Petra, mit lille girlcrush, skal da ha’ ligeså meget lov til at at synes at hun ikke er perfekt. Selvom hun er det, i manges øjne. Ingen er helt perfekte – vi har alle vores at kæmpe med, og sådan vil det (desværre) altid være. Græsset er ikke nødvendigvis meget grønnere på den anden side. I så fald havde vi alle nok været gift med vores nabo.

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top