Min yndlingsrestaurant – sydhavnsmor.dk

I mange år har jeg haft en helt særlig kærlighed til en bestemt Københavner-restaurant. Det hele startede vel fordi min søster sagde til mig, at jeg SKULLE besøge denne franske restaurant, der ligger  i en af Københavns mest charmerende gader – Værnedamsvej, på Vesterbro. Ved I så hvilken restaurant jeg snakker om? Selvfølgelig er det Cofocos franske bistro, Les Trois Cochons, som på dansk betyder; De tre små grise. Ikke fordi der er specielt meget svin over dem (hvilket jeg er glad for, jeg er ikke en stor grise-æder-fan).

Konceptet har altid været, at man kan spise sig stop-mæt for under 300 kroner per mand, og få dertilhørende geniale vine til rigtig fornuftige priser. Og selvom restauranten netop har været gennem en overhaling og fået totalt nyt look, til det endnu bedre – hvis du spørger mig, som også var kæmpe fan af den gamle mere rustikke stil – gælder det samme: du går ikke derfra sulten. I promise! Førhen bestilte man en tre-retters; tre mindre forretter, en selvvalgt hovedret og tre forskellige desserter. I dag er menuen mere traditionel, og man vælger enten menuen som er forudbestemt, eller mixer fra det savldryppende a la carte kort.

Min mand, Martin og jeg besøgte restauranten sidste mandag. Jeg havde inviteret ham på date, efter at vi havde set Uma optræde med hendes afslutningsshow som cirkusartist på Afuk 😉 Vi gik all in og kørte crement og snacks ned i et væk. Vi fik crudité – grønt vendt i olie med flagesalt, samt fransk sortfodsskinke, som smeltede på tungen! Selv havde jeg aldrig smagt den kendte ‘potens-spise’ østers, og valgte derfor også en omgang af dem. Jeg havde aldrig fundet den særligt appetitvækkende, da jeg synes alle har sagt at en østers mest af alt smager af en saltet snotklat. Dét var så bestemt ikke tilfældet her! Gudskelov 😉 Vi fik serveret Gillardeau, som efter sigende skal være en af verdens bedste østers. Mit svar dertil er bare: Gi’ mig fler! Jeg var vild dem med! Vi fik vendt den verdenssituation vi normalt ikke får vendt til dagligt med to (til tider lidt larmende) unger, hvilket var nemt fordi akustikken var god. Forretten som Martin kørte ned var en ordentlig røvfuld ferskrøget laks med havesyre creme, syrnet fløde og urter og undertegnede slugte med stort velbehag hvide asparges med mousseline (hollandaise). Vi er ikke typerne der holder os tilbage når der skal kværnes, og bestilte derfor (mig) oksetournedos med pommes frites og bearnaise (mere sovs, jaaaah!) og (Martin) braiseret lammeskank med ratatouille. Nu var vi virkelig mætte, meeeeen… alle har en ekstra mave – dessertmaven! Vi sprang dog de søde sager over, selvom det ikke ligner os, og kastede os i direkte grams med gedeost, der smeltede på tungen og som jeg stensikkert snart skal tilbage for at smage igen. Undervejs fik vi selvfølgelig også slugt både Savignon Blanc og en hamrende god kraftig, rund rødvin. Vi trillede (bogstavelig talt!) hjem fra Vesterbro efterfølgende på vores cykler – glade, (små)fulde og meget mætte, og fik hurtigt overbevist vores babysittere om at de skulle rubbe numsen og se at komme afsted, fordi det både visuelt og smagsmæssigt var en helt unik oplevelse. Og ikke nok med det, så fik vi seriøst verdens bedste betjening, af de altid søde tjenere på Les Trois Cochons. 1000 stjerner (igen, igen!) herfra!