31. maj 2017

Sponsoreret af Silvan

Mig, masser’ chokolademuffins (kun til mig! 😉 ), og mit fine nye bord, Sydney, fra Silvan

Da jeg i sidste weekend var så heldig at inviteres med til min gode ven Silas’ mormors 90 års fødselsdag i Charlottenlund, ville jeg mellem to retter snige mig afsted på en triller med Sofus, der var pænt irriterende og overtræt. Jeg loadede klapperen med bamser og den to-årige, og vadede i mine fodformede sandaler ud i den polerede by, nord for København, med gabet åbent af misundelse. Hvorfor bor jeg ikke i sådan et palæ? Hvorfor er mit røde murstens-30’er kompleks i Kongens Enghave ikke (i stedet) en mother fucker klods af en villa, med udsigt over stranden? Hvorfor har jeg ikke 10 millioner? Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Vejret viste sig fra sin bedste side, og der duftede af blomster, Audi-os og grillede kobe-bøffer. Livet var sgu godt deroppe, nordpå! Da festen sluttede, kørte min far os hjem langs strandvejen, og forbi Nyhavn, som var i sit es, fyldt med (for mange) turister – alle smilede, bællede bajere (undtagen min far, der var chauffør, selvfølgelig 😉 ), og det nev lidt i min propfulde mavse, da jeg tænkte på de 10 år jeg har været København K’er. Vi kørte forbi Fisketorvet, ned af den industrielle Vasbygade og kort efter ramte vi Sydhavnen, hvor jeg de sidste tre et halvt år dagligt har kravlet op af trapperne til anden, og ærligt talt – røv elsket det! Mit liv i Sydhavnen. Min far spurgte om vi ikke, lørdag, kom over i vores bådhus (som du kan se her), og så flash-backede jeg lige til nogle timer tidligere, hvor jeg havde gået og drømt om en stor hvid klods i Charlottenlund. Hvad bilder jeg mig egentlig ind? For jeg har jo noget helt særligt – jeg bor midt i et mangfoldigt område, hvor (jeg føler) solen altid skinner på os – et lille bådskur, midt i havnen, to sunde, raske, dejlige børn med en mand, jeg ved gud grød, selv har valgt at lave dem med, og en drøn fin, ny altan der er bobbet op med alle de fine ting jeg har købt i Silvan. Lige nu bor jeg syv minutter fra den lille perle der ligger i havnen, hvor jeg alle sommeraftener kan bælle rosé på vores solrige altan, hilse på alle de lokale og føle mig som verdens rigeste kvinde, fyldt op af lykke og glæde. Ingen penge – men de kan ikke købe alt, vel? 😉

Så tag dig lige sammen, Sydhavnsmor, get over it, og glæd dig over alt det gode du har, og alt det gode du skal opleve fremover. Livet er en gave (og jeg er altså ikke fuld nu, i skrivende stund 😉 ).

Stol, Sydney og blomsterkasser fra Silvan

Appelsintræ og potte  fra Silvan

Mig og veninder og en fin beton-look potte til højre fra Silvan

Udsigten fra bådskuret, Aussie-made tattoo og en vanvittig god Savignon Blanc 😉

De sidste par uger, hvor vejret har varmet os, har jeg nydt mit ude-sted lige her, fået læst en HEL bog (!) – hvilket ikke er sket siden marts 2012, hvor Uma en dag ankom, drukket en HEL flaske vin (eller to), fisket krabber og fisk med net, og smidt dem ud retur, spist burger, knævret med sydhavnere og turister, sidstnævnte der passerer gangbroen for at tage billeder, solet mig og spist is. Jeg har det altså IKKE så hårdt, mand! 🙂 Vi skal huske at nyde alle de gode stunder, sætte pris på dem, og lade være med hele tiden at søge lykken andre (urealistiske) steder. Det er i hvert fald noget jeg selv vil forsøge at gøre, selvom det kan være svært, og jeg stadig synes man skal have lov til at power-drømme (om fx den der palæ-villa) 😉

Den HELDIGE BANAN, der har VUNDET 1000 KRONER til SILVAN er Trine som skriver:

Ha’ en dejlig dag, alle sammen 🙂